Sommeren går på hæld, men koldbrygget kaffe er stadig en stærk trend ifølge italienske De’Longhi, som nu lancerer kaffemaskinen La Specialista Arte Evo. Med den kan man blive sin egen barista og nyde både varm- og koldbrygget kaffe, også kaldet Cold Brew.
Takket være det medfølgende baristakit, som indeholder alt det nødvendige tilbehør til dosering, stampning og mælkeskumning, kan man nemt skabe en autentisk baristaoplevelse i sit eget hjem.
De’Longhi oplyser, at Cold Extraction-teknologien gør det muligt at brygge Cold Brew på under fem minutter, hvor de malede kaffebønner normalt skal trække i koldt vand i op til 24 timer.
Cold Brew har en blødere og mildere smag end traditionel kaffe, så det er måske ikke overraskende, at den er blevet mere populær og værdsat af et yngre publikum, som lige er begyndt at drikke kaffe. Når de prøver det for første gang, oplever mange et “aha”-øjeblik, eftersom det virkelig giver en helt ny kaffeoplevelse”, siger Victoria Avén, Product Marketing Manager hos De’Longhi Scandinavia.
Iskaffe og Cold Brew
Ofte forveksles Cold Brew med iskaffe, fortæller De’Longhi og forklarer, at disse to drikke er som nat og dag, når det gælder bryggemetoder og smag. Iskaffe er traditionelt varmbrygget kaffe, der serveres over is. Cold Brew udsættes derimod ikke for varme under brygningen, hvilket resulterer i en blødere og sødere smag, der er mindre syrlig og bitter. Derudover kan Cold Brew holde sig i op til 10 dage i køleskabet i modsætning til iskaffe, som ifølge virksomheden bedst nydes med det samme.
I forbindelse med lanceringen af La Specialista Arte Evo har De’Longhi udviklet opskrifter, der skal inspirere flere hjemmebaristaer til at være kreative med deres kaffe. Til den, der gerne vil tilfredsstille sin søde tand, er Cotton Candy Coffee perfekt, mens den cremede Creamy Collagen Boosted Iced Cold Brew er velegnet til den, der gerne vil have et sundhedsboost, siger virksomheden. Du kan finde opskrifterne længere nede på siden.
La Specialista Arte Evo er De’Longhis tredje kaffemaskine med Cold Brew, efter at den fuldautomatiske Eletta Explore blev lanceret i marts i år og den halvautomatiske (også kendt som manuel bønne-til-kop) La Specialista Maestro i april.
Hvis man sammenligner La Specialista Maestro med den nye La Specialista Arte Evo, har den cirka dobbelt så dyre Maestro et pumpetryk på 19 bar mod Arte Evos 15 bar, vandtanken rummer 2,5 liter mod Arte Evas 1,7 liter, og der er fem temperaturindstillinger mod Arte Evos tre. Maestro er også udstyret med to varmesystemer, mens Arte Evo må nøjes med ét; begge modeller har My Latte Art dampstav, mens Maestro desuden har Lattecrema automatisk mælkesystem. Derudover er Maestro også udstyret med Bean Adapt Technology, Dynamic Preinfusion og Smart Tamping Station, mens Arte Evo må undvære disse funktioner.
Pris og tilgængelighed
De’Longhi La Specialista Arte Evo er tilgængelig på www.delonghi.com og hos udvalgte forhandlere, og prisen er 5.209 kroner.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer