TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Ecovacs lancerer nye robotter til gulv og vinduer

Ecovacs Deebot X8 Omni tager sig af colapletter og nullermænd, mens Winbot Mini og Winbot W2 Pro Omni begge pudser dine vinduer.

Af / 11/03/2025 - 12:40
Ecovacs lancerer nye robotter til gulv og vinduer

Kinesiske Ecovavcs har robotter på hjernen. Fra hovedkvarteret i Suzhou nær Shanghai i Kina, hvor L&B Home besøgte virksomheden sidste efterår, udvikles der nye produkter til det europæiske marked i en lind strøm.

Robotterne testes efter alle kunstens regler i Ecovacs’ eget laboratorie, som vi også har besøgt og gerne ville have kunnet fortælle jer om. Men det hele var så hemmeligt, at vi ikke måtte tage billeder. Og kineserne sørgede da også for at sætte små klistermærker på vores mobilkameraer, da vi besøgte laboratoriet, så der ikke skulle ske en “smutter”.

Læs også TEST: Ecovacs Deebot T30 Omni Ecovacs lancerer flagskib efter flagskib, og denne gang hedder vidunderet Ecovacs Deebot T30 Omni.

Derfor er det først nu, at vi kan løfte sløret for forårets nye produkter fra Ecovacs: Robotstøvsugeren Ecovacs Deebot X8 Omni samt hele to nye vinduespudserrobotter, Winbot Mini og Winbot W2 Pro Omni.

Vi så begge blive testet efter alle kunstens regler, så selvom vi ikke har testet produkterne endnu (testen af Deebot X8 Omni er dog i fuld gang), tør vi godt love, at Ecovacs har gjort deres bedste for at sikre, at produkterne virker efter hensigten.

Deebot X8 Omni

Denne nye robot kan både støvsuge og vaske gulvet. Det såkaldte OZMO-rullesystem renser moppen, mens den er i brug, og Deebot X8 er desuden udstyret med en flydende skraber, der presser moppen mod gulvet, mens den sprøjter rent vand på og leder beskidt vand til spildevandstanken, så rent og beskidt vand ikke blandes sammen.

Annonce

Systemet har 16 vanddyser, der konstant skyller moppen og forhindrer både striber og ophobning af snavs. Rotationshastigheden er på 200 RPM, mens støvsugeren har en sugekraft på 18.000 pa.

Vejledende udsalgspris er 8.199 kroner.

Winbot W2 Pro Omni
Winbot W2 Pro Omni. (Foto: Ecovacs)

Winbot Mini og Winbot W2 Pro Omni

Den nye Winbot Mini er den mindste vinduespudserrobot fra Ecovacs til dato. Den er blot 55 mm dyb, men er alligevel udstyret med dobbelt-dyser og en bred ultralydsspray, der skal sikre grundig rengøring. Derudover har den et 9-trins sikkerhedssystem, som skal gøre den både effektiv og sikker til små vinduer og smalle områder, lover producenten.

Den noget større Winbot W2 Pro Omni tilbyder som en væsentlig nyhed i forhold til forgængerne to strømtilstande, der gør det muligt at oplade robotten, mens den er i brug.

Læs også TEST: Ecovacs Winbot W2 Omni Sommersolen skinner ubarmhjertigt gennem de beskidte vinduer, og det eneste, du har lyst til, er at sidde i skyggen med en god bog. Er det her løsningen?

Tre dyser skal sikre præcis vandtrykssprøjtning, og robotten kommer desuden med forbedret navigation, et 12-trins sikkerhedssystem og transportabel basestation, oplyser Ecovacs.

Winbot Mini kan købes for 2.299 kroner, mens den store Winbot W2 Pro Omni har en vejledende udsalgspris på 4.499 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

iRobot udskifter samtlige Roomba-støvsugere

Gem din tidslinje i Google Maps

Bliv klar til forårsrengøringen med disse nye robotter fra Ecovacs

Første dobbelte airfryer med damp

Batteridrevet rideplæneklipper fra Husqvarna

Nye støjsvage espressomaskiner fra KitchenAid

Slushie-maskine til hjemmebrug

Udendørs kamera fra Aqara

Støvsugeren til de mindre opgaver

Robotstøvsugeren der klarer dørtrin

Ny robotplæneklipper gør det lettere at undgå kanttråden

Smart indendørs kamera fra Netatmo