Dreame er store på robotstøvsugere, men har også rigtig gode robotplæneklippere. Fra deres budgetmærke Mova har vi tidligere set robotstøvsugere, men nu viser de også robotplæneklippere, der er til at betale. Det drejer sig om Mova 600 og Mova 1000, hvor førstnævnte er velegnet til mindre haver, mens sidstnævnte kan håndtere større områder og mere vanskeligt terræn.

Begge modeller har UltraView-teknologi, som kombinerer 3D LiDAR og AI-drevet kortlægning i realtid. Det eliminerer behovet for afgrænsningskabler, stolper og signalmaster. Objektgenkendelse gør det muligt for dem at undgå legetøj, små dyr og haveredskaber. Med mulighed for at håndtere to kort kan de bruges både foran og bag ved huset eller i byen eller på landet.
Mova 600
- To klippetilstande – præcision vs. hastighed for skræddersyet klipning
- Intelligent forhindringsgenkendelse – undgå forhindringer i realtid
- Virtuelle grænser på få minutter – indstil områder direkte i app’en
- Klarer op til 600 m² – perfekt til mindre plæner

Mova 1000
- Kortlægger op til 1.000 kvadratmeter – optimal til større plæner
- Højtydende off-road hjul – kan klare hældninger på op til 45 procent
- Effektivt opladningssystem – går fra 20 til 95 procent batteri på 30 minutter
Pris og tilgængelighed
Mova 600 koster 9.590 kroner, og Mova 1000 koster 12.990 kroner.
Begge modeller kan købes nu.