TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Netatmo lancerer nyt Smart Home-mærke

Omajin by Netatmo satser på at gøre smart home-produkter tilgængelige for alle.

Af / 12/09/2024 - 17:15
Netatmo lancerer nyt Smart Home-mærke

Franske Netatmo kender vi fra brugervenlige Smart Home-produkter såsom overvågningskameraer, alarmsystemer og videodørklokker. Men selvom Netatmos produkter er nemme at gå til, mener virksomheden, at flere brugere vil kaste sig over smarte enheder til hjemmet, hvis produkterne bliver endnu mere tilgængelige.

Derfor lancerede franskmændene i dag et nyt Smart Home-mærke ved navn ‘Omajin’, og hvis man undrer sig over navnet, skal man forestille sig en fransktalende person, som med kraftig fransk accent siger “Home Imagine”….

De første produkter fra Omajin er en babyalarm, et solcelledrevet kamera, et overvågningskamera til både indendørs og udendørs brug, en videodørklokke og en smart stikkontakt.

Babyalarmen er udstyret med et vidvinkelkamera, nattesyn, gråd-registrering og et roterende kamerahoved. Den kan også fungere som natlampe og afspille vuggeviser eller hvid støj.

Omajin BabyCamera
(Foto: Omajin)

Sikkerhedskameraet, som drives af solenergi, kan skelne mellem mennesker og dyr. Det har 1.080p nattesyn, en 105 dB sirene og et indbygget lys.

Annonce

Det trådløse overvågningskamera har 2K-opløsning, 140 graders synsvinkel og kan som nævnt bruges både inde og ude. Det kan skelne mellem mennesker og kæledyr og har et batteri, der holder i flere måneder.

Læs også Det er en god ide at gøre det 'dumme' klimaanlæg smart Hvor ville det dog være lækkert, hvis Netatmo Smart AC Controller havde levet op til vores forventninger, for ideen er god.

Videodørklokken har 2K+-opløsning, nattesyn og en 85 dB alarm. Den er IP65-certificeret og har en batterilevetid på op til 10 måneder.

Den smarte stikkontakt giver mulighed for at styre tilsluttede enheder via en mobilapp og inkluderer timer-funktion til at begrænse strømforbrug.

Læs også Netatmo Smart Indendørs Kamera er faktisk smart Hvis du bare vil have et kamera, der passer sig selv og giver dig de oplysninger, du har brug for, er dette det rigtige valg.

Alle udendørsprodukter er enten IP55- eller IP65-certificerede. Produkterne kommer med et SD-kort til lokal datalagring, og der tilbydes også en europæisk cloudtjeneste for yderligere lagerplads, men Netatmo gør meget ud af at understrege, at alle deres produkter kan anvendes med fuld funktionalitet uden abonnement.

solar camera omajin
(Foto: Omajin)

Pris og tilgængelighed

Alle Omajin-produkter bliver tilgængelige i løbet af september. Babyalarmen koster 699 kroner, det solcelledrevne kamera koster 1.279 kroner, videodørklokken fås for 1.049 kroner, mens det trådløse kamera kommer til at koste 899 kroner. Endeligt vil man kunne anskaffe sig den smarte stikkontakt for 159 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Får Apple HomePod en OLED-skærm?

Automatisk hyggebelysning med IKEA

Denne robot bliver din græsplænes bedste ven i 2025

Electrolux: Vask smartere!

Rygte: Supersmart Apple-kamera på vej

Flere smarte hjemme-gadgets fra Aqara

Gardenas nye haveprodukter

Google Home opdateret med AI

Teknologisk hjælp til kaffenørder

Nu kommer robotstøvsugeren, der klarer sig selv i 75 dage

Så er Samsungs AI-vaskemaskine klar

Ny smart mundskyller erstatter tandtråd