DreameBot X30 Ultra leveres med virksomhedens første selvrensende basestation, som de kalder en 7-i-1-model på grund af de mange automatiske funktioner. To indbyggede skrabere rengør basestationen, og moppen vaskes med varmt vand og tørres derefter automatisk med varm luft for at reducere lugt og bakterier, samtidig med at behovet for manuel rengøring elimineres.
Når robotstøvsugeren er docket, tømmer X30 Ultra automatisk støvbeholderen og spildevandstanken og fylder beholderen op med vand og rengøringsmiddel. Der findes tilmed en valgfri direkte vandtilslutning, som eliminerer behovet for at fylde vandtanken manuelt.
X30 Ultra introducerer også Dreame Technologys første Anti-Tangle TriCut-børste med skærehoveder, der er placeret så de skærer sammenfiltret hår væk fra børsterne.
Rengøring og mopning
Den forbedrede rengøring, som X30 Ultra tilbyder, omfatter mopning af hjemmet med forbedret MopExtend RoboSwing-teknologi, siger virksomheden og tilføjer, at ved at bruge avanceret kantdetektering og Dreame Technologys Flex Arm kommer X30 Ultras moppe ind i alle hjemmets kroge og hjørner.
Robotstøvsugerens sensorteknologier gør det muligt for den at tilpasse sig hvert enkelt hjems layout og gulvtyper, ifølge Dreame Technology. Når den går fra at støvsuge til at moppe, registrerer den automatisk tæpper og undgår dem eller hæver moppen 10,5 mm for at sikre, at den ikke rører tæppet. Hvis den ikke kan hæve moppen højt nok til at rengøre højluvede tæpper, vil X30 Ultra frakoble moppen ved basestationen og automatisk vende tilbage til rengøringen. Du kan også selv frakoble moppen via DreameHome-appen.
En forskel fra forgængeren L20 Ultra er den selvrensende basestation, og en anden er, at sugestyrken i den nye topmodel er steget fra 7.000 Pa til 8.300 Pa. X30 Ultra er også lidt lavere (97 mm sammenlignet med 103,8 mm), mens robotstøvsugerens diameter er den samme (350 mm).
Pris og tilgængelighed
DreameBot X30 Ultra lanceres den 28. februar og kommer til at koste 1.700 dollars, hvilket svarer til knap 12.000 kroner.
1 kommentar til “Ny flagskibsmodel fra Dreame Technology”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Men hvornår bliver den lanceret i Danmark!?!? 😱