Ifølge producenten skal den nye app give en mere intuitiv brugeroplevelse. Under fanen Hjem kan man således nu se alle sine lyskilder og scener på én gang med gittervisning, der gør det muligt hurtigt at kunne styre lyskilder og opsætte scener, uden at skulle navigere mellem forskellige faner.
Hjem-fanen indeholder endvidere et Hue scenegalleri, hvilket skal gøre det nemt at få en forhåndsvisning af udvalget af Philips Hue scener, der er specialdesignet af Philips Hues belysningseksperter.
En anden tilføjelse til samme fane er muligheden for hurtigt at kunne skifte mellem flere Hue Bridges. Har man flere hjem i den samme app eller separate Hue Bridges for forskellige områder af hjemmet, vil man nu kunne styre lyset hurtigere end før, lover Signify.
Få adgang til en række udvidede automatiseringer
I den nye app, skal man ikke længere opsætte Rutiner, men derimod Automatiseringer. Den tidligere fane Rutiner er erstattet af den nye fane Automatiseringer, der tilbyder mere avancerede muligheder for tilpasning, og giver mulighed for lettere at kunne sætte et personligt præg på belysningen.
En anden nye funktion er Geo-fencing for flere brugere. Når man anvender en ”Kommer hjem”- eller ”Forlader hjem”-automatisering, vil Hue app’en nu tjekke, om der er andre hjemme, før automatiseringen starter. Når den person, der styrer automatiseringen forlader hjemmet, vil andre medlemmer af hjemmet, der også bruger Hue app’en og stadig er hjemme ikke blive efterladt i mørket.
Tilgængelighed
Den nye Philips Hue app kan downloades fra App Store og Google Play Store fra i dag.
Alternativt, vil app’en blive opdateret automatisk for nuværende brugere af Philips Hue i løbet af ugen efter lanceringsdatoen.
Når du åbner den nye app første gang, vil du blive guidet gennem overflytningen af dine indstillinger af scener og rutiner til den opdaterede app.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer