TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Smart Food ID – “ansigts”genkendelse af mad

Kombiner Miele-ovne med et indbygget kamera med Smart Food ID, og du får automatisk hjælp til madlavningen med AI.

Af / 20/07/2023 - 10:00
Smart Food ID – “ansigts”genkendelse af mad

I 2019 introducerede Miele indbyggede kameraer i sine ovne, som overførte billeder i realtid til mobiltelefonen – på den måde kunne brugeren nemt kontrollere og justere tilberedningen uden at stå ved ovnen. Et år senere blev Smart Food ID “smuglanceret”; her identificerer ovnkameraet, hvilken ret der er i ovnen, hvorefter det foreslår et passende tilberedningsprogram. Det eneste, man behøver at gøre, er at klikke OK.

Smart Food ID er blevet lanceret i lande som Schweiz og Østrig og vil inden længe blive rullet mere bredt ud, blandt andet i Tyskland. Men selv om det endnu ikke er lanceret for alvor herhjemme, kan man bruge funktionen.

Hvordan fungerer det?

Når man har sat maden i ovnen, tager det indbyggede ovnkamera billeder. Ved hjælp af AI identificerer kameraet, hvilken mad der er i ovnen, og så vælger det automatisk et passende program. Brugeren behøver derefter kun at bekræfte det valgte program på ovnen for at starte. Undervejs i tilberedningsprocessen tager kameraet løbende billeder, så en intelligent algoritme kan kontrollere tilberedningen af maden. Når maden har fået den perfekte farve, afbryder ovnen tilberedningen.

Miele SmartFoodID 2
Smart Food ID er nu ved at blive rullet bredt ud. Kameraet i ovnen tager et billede, den kunstige intelligens tolker retten, og den videre tilberedning sker automatisk. Foto: Miele

Smart Food ID genkender i øjeblikket omkring 30 opskrifter, og Miele vil gradvist udvide sortimentet. Det, der kan identificeres i dag, er varianter af følgende retter: kartofler, pommes frites, kager, pizza, boller, kød, grøntsager, tærter, fisk og lasagne.

En fin detalje er, at den kunstige intelligens bliver bedre og bedre med tiden ved hjælp af brugernes (anonymiserede) billeddata, oplyser virksomheden.

Annonce

Miele tilbyder i øjeblikket tre ovne med indbyggede kameraer på det danske marked, som i kombination med Miele-app’en gør det muligt at bruge Smart Food ID.

Læs også Lav mad med dobbeltovne, induktionskogeplade og stegebord Fritstående komfurer har været hjertet i virksomheden Bertazzoni i mere end 140 år, og nu lanceres nye flagskibsprodukter i form af 120 cm brede komfurer med dobbeltovne, induktionskogeplade og stegebord.

Ola Larsson
(f. 1970): Freelancejournalist på L&B Home. Ola har i 24 år arbejdet med at holde styr på - og skrive om - trends, innovationer og produkter inden for forbrugerelektronik samt hvidevarer & køkkenmaskiner. 1999-2017 arbejdede Ola på de svenske branchemagasiner Rateko, El&Vitt samt ElektronikBranschen i jobs som journalist, teknisk redaktør og chefredaktør. Siden 2017 har Ola arbejdet som konsulent - i sit eget firma Eor AB, grundlagt i 2014 - med primært fokus på det skrevne ord.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Automatisk hyggebelysning med IKEA

Denne robot bliver din græsplænes bedste ven i 2025

Electrolux: Vask smartere!

Rygte: Supersmart Apple-kamera på vej

Flere smarte hjemme-gadgets fra Aqara

Gardenas nye haveprodukter

Google Home opdateret med AI

Teknologisk hjælp til kaffenørder

Nu kommer robotstøvsugeren, der klarer sig selv i 75 dage

Så er Samsungs AI-vaskemaskine klar

Ny smart mundskyller erstatter tandtråd

Prisvenlig robotstøvsuger fra Roborock