Opkoblet sundhedsudstyr kan redde liv

Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For et par år siden bemærkede jeg, at jeg var vældig træt. Ikke kun i vintermånederne, hvor vi alle nemt får søvnforstyrrelser på grund af mangel på sollys, og dermed D-vitamin. Det kunne heller ikke rigtig forklares med, at jeg sov for lidt, for mit smart-ur kunne fortælle mig hvor meget søvn, jeg fik. Jeg bestilte tid til en lægeundersøgelse, og de tog alle mulige blodprøver, men de kunne ikke finde noget, der forklarede min træthed.

Livstruende måleresultater

Et par år senere tog jeg på akutmodtagelsen på det nærmeste hospital, på grund af smerter. Ved indlæggelsen gjorde de, som de altid gør; de satte en måler på fingeren for at tjekke blodets iltning, og måle blodtrykket. Det gjorde de flere gange. Jeg forstod ikke rigtig, hvorfor de tog blodtrykket så mange gange, eller hvorfor de skiftede udstyr. Da jeg spurgte, om de ikke vidste, at de allerede havde taget det, forklarede de, at jeg havde et lige lovlig højt blodtryk.

Kort efter anskaffede jeg mig en blodtryksmåler, for det lød som noget, det nok var en god idé, at holde øje med. Den er fuldautomatisk, og man skal bare sætte manchetten på overarmen, og trykke på en knap. Den uploader så resultatet til mobil-app’en, og du får en flot kurve, som du kan vise lægen. Det er faktisk bedre end at få taget blodtrykket hos lægen, for mange bliver gerne lidt nervøse i situationen, og får derfor målt unormale værdier. Ja, jeg havde forhøjet blodtryk. Meget højt. Så højt, at jeg troede, der var noget galt med måleren, for resultatet var næsten uden for skalaen. Et normalt blodtryk er 120/80, og det bør du ikke afvige mere end +/-10 fra. Jeg havde 180/120!

Da jeg besøgte lægen, ville de til at starte med ikke lade mig gå hjem igen, for de forklarede, at så højt et blodtryk faktisk var meget farligt. Når som helst kunne et blodkar i hjernen briste, og det ville mildt sagt være nederen. Jeg blev udstyret med en automatisk blodtryksmåler, der målte døgnet rundt. Herefter satte de ind med en ordentlig omgang blodtryksmedicin, og så var der opfølgning hver uge.

I hvert fald indtil jeg viste dem måleresultaterne fra min egen blodtryksmåler, og at dén faktisk var lige så nøjagtig som deres udstyr. Siden da har det været tilstrækkeligt for mig at rapportere, om målingerne ser unormale ud. På denne måde kan smarte medicinske gadgets faktisk nedbringe plejetiden ved rutinetjek. Lægerne kunne dog stadig ikke sige, hvorfor jeg havde så højt blodtryk. Men de gættede på, at mine smerter stressede kroppen, så blodtrykket steg.

Bekymrende advarsler

Kort efter kom Apple Watch 6, som havde en ny blodiltningsmåler. Dét ur viste mig et par interessante ting, såsom at iltningen faktisk faldt, når jeg fløj. Noget som en læge afviste som “en myte”, mens kabinepersonalet faktisk bekræftede det en gang, da jeg følte mig svimmel. Det skal siges, at jeg åbenbart ikke trækker vejret dybt nok, så min iltning er altid lidt lavere end normalt.

Mere bekymrende var det, at Health-app’en, som indsamler sundhedsdata fra alle mine tilsluttede gadgets, begyndte at give mig advarsler, når den opsummerede nattesøvnen. Den mente, at min blodiltning blev lige lovlig lav i løbet af natten. Jeg tillagde det ikke den store betydning, men tænkte, at det nok var på grund af min overfladiske vejrtrækning.

Men så testede jeg en Withings Sleep i længere tid. Det er en måtte, man lægger under madrassen, som måler alle mulige ting, som en mobiltelefon eller et ur har svært ved at måle. Såsom hvordan du bevæger dig mens du sover; om dine bevægelser er rolige eller urolige. Den måler også vejrtrækningen, og lytter efter snorken. Nu fik jeg meget klarere indikationer på, at der var noget galt. Withings app sagde, at jeg snorkede, hvilket ikke var en stor overraskelse, men frem for alt havde jeg mange pauser i vejrtrækningen om natten. Advarselslampen for søvnapnø blinkede rødt næsten hver morgen.

Endelig en diagnose

Det fik mig til at kontakte min læge igen, denne gang med min egen teori om, hvorfor jeg var så træt. Jeg fortalte om advarslerne fra mine sundheds-apparater. Hun syntes, det lød alvorligt nok til at det burde følges ordentligt op. Derfor fik jeg en henvisning til en specialklinik for søvnapnø. Overraskende hurtigt for sådan en klinik fik jeg en tid hos en læge. Der blev jeg forsynet med et ekstremt kompliceret apparat, der i løbet af natten målte både vejrtrækning, iltning, puls. Ironisk nok så foruroligende, at det faktisk var svært at sove.

Men så fik jeg konstateret, at jeg faktisk led af søvnapnø. Lægen fortalte mig, at det naturligvis forklarede min træthed, eftersom jeg aldrig fik nogen sammenhængende søvn. Men det forklarede også mit høje blodtryk. Kroppen bliver så stresset, når der er for lidt ilt, at det øger puls og blodtryk for at skubbe mere ilt til vævene. De fortalte mig også, at ubehandlet søvnapnø menes at forkorte livet med et årti (!). Dét er på samme niveau som at ryge hele livet!

<

>

Søvnapnø er alvorligt, og kan blandt andet føre til forhøjet blodtryk. (Screenshot: Jonas Ekelund)

Siden da har jeg sovet med en CPAP-ventilator (Continuous Positive Airway Pressure). Det skaber et positivt lufttryk i luftvejene under vejrtrækningscyklussen, som åbner dem. På den måde undgår jeg vejrtrækningspauserne, får en god tilførsel af ilt og føler mig udhvilet, når jeg vågner. Det vil forhåbentlig også sænke mit blodtryk på sigt.

Teknikkens fordele og ulemper

I mit tilfælde var det tilsluttede sundhedsudstyr en livredder. Uden dem havde jeg måske haft ubehandlet forhøjet blodtryk, som er livstruende. Det ville sikkert også have taget år, før nogen ville være begyndt at få mistanke om søvnapnø, som er rigtig dårligt for helbredet, både på kort og på længere sigt.

Du skal dog altid være varsom med at drage dine egne konklusioner ud fra alle typer sundhedsmålere, hvis du ikke er lægeuddannet. Lidt ligesom når man sidder og googler symptomer. Hvis du ikke var hypokonder før, så er det ret nemt at blive det. Hvis dine mål afviger fra det normale, så ring til din læge, hvis du er bekymret, og hør om du har brug for at bestille en undersøgelse.

Jonas Ekelund

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.