SodaStream lancerer ensō, en kulsyremaskine i rustfrit stål designet af den japanske designer Naoto Fukusawa, og går dermed ind i premium-segmentet med en maskine, der ifølge virksomheden kombinerer eksklusiv form med unikke funktioner, herunder Snap & Lock til nem isætning af flasker og det patenterede Quick Connect-system til praktisk montering af flasker.
For mig er design det, der skaber et gnidningsløst forhold mellem mennesker, genstande og miljøet. Med ensō er nytte og skønhed kombineret i ét, hvor skønhed også er en funktion,” siger Naoto Fukusawa, designer af ensō.
Maskinen leveres med en opvaskemaskine-sikker flaske med en aftagelig rustfri stålbund for lettere rengøring, samt et rustfrit stållåg, der matcher maskinen.
Ensō er en unik kulsyremaskine med et tidløst design, der er et statement i dit hjem. Maskinen kombinerer det bedste fra to verdener, hvor eksklusivt design møder markedets bedste premiumfunktioner i et harmonisk ægteskab,” siger Jörn Viefhus, CEO for SodaStream Nordics.
Kulsyremaskine fra Sage
Sage lancerer InFizz Fusion, som er forfriskende bobler, smart teknologi og æstetisk design i ét. Kulsyre er ikke længere kun til vand, siger virksomheden og tilføjer, at det nu er muligt at tilsætte kulsyre til alle slags kolde drikke – juice, te, vin og cocktails.
Hemmeligheden ligger i låget, fortæller Sage og forklarer, at FusionCap-låget giver brugeren fuld kontrol over kulsyreindholdet. Hurtigt eller langsomt, afhængigt af hvilken type drik, der skal have kulsyre. FusionCap bliver også siddende på flasken hele tiden for at bevare så meget kulsyre som muligt – både under processen og bagefter, når flasken sættes i køleskabet. Det skyldes, at låget har en smart “Easy twist & lock”-funktion, som sikrer, at trykket ikke forsvinder, før du vælger at skrue låget af og nyde indholdet.
Pris og tilgængelighed
SodaStream ensō lanceres i midten af april og koster 1.590 kroner.
Sage InFizz Fusion er tilgængelig nu i forskellige farver og koster 1.799 kroner.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer