I marts 2020 lancerede KitchenAid sin nye batteridrevne serie, som består af en håndmikser, en stavblender og en minihakker, som hver især sælges separat.
KitchenAids batteridrevne stavblender kan lades helt op på to timer til at lave 25 skåle suppe (ifølge specifikationerne på virksomhedens hjemmeside), og hvis man har travlt, kan man også hurtigoplade batteriet i 20 minutter med den oplader, der passer til alle tre produkter. Det fremgår ikke af oplysningerne på hjemmesiden, om batterierne er lette at udskifte.
Men på Bamix’ hjemmeside står der, at deres batteridrevne stavblender er udstyret med et lithium-ion-batteri, som er nemt at tage ud og udskifte.
Det tog 68 år at klippe ledningen
Bamix er et schweizisk firma, som opfandt stavblenderen og lancerede den første model i 1954. I maj sidste år lancerede de deres første ledningsfri stavblender, og på denne artikels introbillede demonstrerer Håkan Persson, F&H Group, produktet på Elon Expo 2022, hvor han fortalte, at Bamix Cordless er lige så stærk som den traditionelle model med ledning, og at den kan bruges i 20 minutter, før batteriet skal lades op – hvilket tager en time og gøres via den medfølgende ladestander, som kan sættes fast på væggen.
Siden den første model blev lanceret for næsten præcis et år siden, har Bamix introduceret yderligere to modeller, så der nu er tre ledningsfrie stavblendere i alt. Cordless er standardmodellen med 8000/13000 omdrejninger pr. minut, Cordless Plus har 8000/14000 plus 15000 omdrejninger pr. minut i booster-tilstand, og Cordless Pro (som er en model med et ekstra langt skaft, 41 cm i stedet for 36 cm) klarer samme antal omdrejninger som Plus-modellen.
Med det nye batteridirektiv, som du kan læse om her, bliver KitchenAid nødt til at redesigne deres trådløse modeller, hvis de vil fortsætte med at sælge dem i EU efter juni 2026 (hvis det, som undertegnede antager, ikke er nemt at skifte batterierne selv), mens Bamix kan fortsætte med at tilbyde deres produkter, som de er designet i dag.
Pris og tilgængelighed
KitchenAids batteridrevne håndmixer koster 1.490 kroner, mens stavblender og minihakker begge koster 1390 kroner.
Bamix’ batteridrevne stavblender er tilgængelig nu og koster fra 2.499 kr.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer