Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Hjælpsom smartphone til rynkede hænder

Doro Liberto 820 er en smartphone, som er tilpasset et ældre publikum. Den har alle de smarte features, men er lettere at gå til og har indbygget hjælp.

Skrevet af / 15/10/2014 - 13:59
Hjælpsom smartphone til rynkede hænder

De fleste smartphones på markedet er udviklet til yngre målgrupper, og slår man “easy mode” til, mister man en masse funktionalitet. Doro-telefonen har alle de samme muligheder som gængse smartphones, men den er udstyret med en vejledningsfunktion, som guider brugeren, og en ny “hjælper-app”, der giver udvalgte familiemedlemmer mulighed for at yde fjernsupport.

Liberto 820 er designet til dem, der ønsker alle smartphonens fordele og muligheder, men som kan have brug for lidt ekstra hjælp og støtte undervejs – uden at de skal ulejlige børn og børnebørn. Adgang til fx sociale medier og videoopkald gør det nemmere og sjovere at holde kontakten med ens netværk, og vores nye smartphone giver alle den mulighed,” forklarer Rudi Iversen, der er dansk landechef hos Doro.

Telefonen er bygget over Android, så alle apps er tilgængelige, men den er designet fra bunden med simplest mulig brugerflade med store ikoner og et stort og tydeligt display, høj lyd og ergonomisk design med flere fysiske knapper.

Tilkald hjælp fra familien
Doro Liberto 820 kommer med “My Doro Manager”, som består af to dele: et program på Doro-mobilen og en “hjælper-app”, som udvalgte familiemedlemmer eller venner kan installere på deres egen smartphone. Via denne app kan de nemt anbefale apps, dele billeder, hjælpe med at tilføje kontakter og justere funktioner som lyd og lys på afstand.

Telefonen har også en nødknap med GPS på bagsiden. Funktionen gør det muligt at foretage nødopkald til foruddefinerede personer, som samtidig har mulighed for via Google Maps at se, hvor mobilen befinder sig ved uheld.

Liberto 820 fås i tre farvekombinationer: sort/sølv, hvid/sølv og lys rosa, og den er tilgængelig i butikker og online nu. Den officielle pris er 1.999 kroner, men telefonen er set til 1.700-1.900 kr.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top