TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Sony dropper Vaio og fyrer 5000 ansatte

Sony afskediger 5.000 mand som del i en omstrukturering af koncernen efter milliardtab. Både pc- og tv-divisionen skal udskilles.

Af / 06/02/2014 - 09:56
Sony dropper Vaio og fyrer 5000 ansatte

Så er det slut. Sony er ude af pc-markedet. Og udgangen går ikke stille af.

Efter 17 år med de elegante små Vaio-computere har firmaet nu kastet håndklædet i ringen, og forlader inden sommer produktionen af Windows-baserede computere. Sony vil i stedet koncentrere sig om Android-tablets og -mobiltelefoner.

Begrundelsen for beslutningen, som blev meddelt i en pressemeddelelse sent onsdag, er store forandringer i computermarkedet. Pc-markedet er ikke den guldgrube, det engang var. Sony er langt fra de første til at mærke tilbagegangen for den traditionelle pc. Og selveste IBM solgte allerede for flere år siden sin pc-division til kinesiske Lenovo.

Selv om Sony siger farvel til pc’en, er det dog ikke umiddelbart enden på Vaio-mærket. Investeringsselskabet Japan Industrial Partners har skrevet under på en købsaftale, hvor de overtager retten til at designe, udvikle og sælge computere under navnet Vaio. Der bliver til lejligheden stiftet et nyt selskab, som får hovesæde i Nagano, Japan, hvor Sony i dag har sin pc-division. Det forventes, at  mellem 250 og 300 Sony-medarbejdere følger med over i nye selskab.

Handelen skal være afsluttet inden 1. juli.

Annonce

BRAVIA-X9-von-Sony_03

Tv-disionen spaltes fra i datterselskab
Og bortsalget af pc-divisionen er kun én af flere dårlige nyheder fra Sony. Også den højt profilerede tv-division får kniven og bliver skåret væk fra moderfirmaet. Den sælges dog ikke til fremmede, men bliver skilt ud i et separat datterselskab.

Der skal i alt fyres 5.000 medarbejdere i Sony.  1.500 af fyringerne sker i Japan, imens 3.500 ansatte i resten af verden må se sig om efter andet arbejde.

Nedskæringerne er blot det seneste resultat af den omstruktureringsplan, som firmaets topchef, Kazuo Hirai, har iværksat. Hirai har allerede måttet sige farvel til 10.000 Sony-ansatte. Hirais plan har været at målrette firmaets fokus mod mobile enheder, spil og billedprodukter.

6,2 milliarder kr i underskud
Og der er i svær grad brug for et kurskifte hos Sony. Firmaet forudser et negativt regnskabsresultat på 6,2 milliarder kroner for perioden marts 2013 til marts 2014. Sony havde ellers budgetteret med et pænt plus på 2 milliarder på bundlinjen. Men sådan kommer det ikke til at gå. 2013 bliver dermed det tiende år i træk, hvor Sony kommer ud med røde tal.

Steve Jobs ville have Mac OS på Vaio
Vaio-computerne har måske ikke været nogen guldrandet forretning for Sony, men de har høstet roser for at være noget af det lækreste og mest gennemarbejdede pc-hardware. Så lækre, at Apples Steve Jobs i 2001 afsluttede en golfmatch sammen med Sonys topledere med at overrække dem en Vaio-pc med Mac OS kørende på. Som et frieri til samarbejde.

Historien stammer fra den japanske journalist Nobuyuki Hayashi, som har den fra Sonys tidligere præsident Kunitake Ando. Steve Jobs havde på det tidspunkt lukket ned for Mac-kloner. Men han beundrede Vaio så meget, “at han var villig til at gøre en undtagelse.” Kurmageriet var dog forgæves, og forhandlingerne om at sælge Vaio’er med Apples styresystem løb ud i sandet.

vaio-mac-os-x

Kilder: Bloomberg, The Verge

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina

AI-hjælp i Google Map