I 1885 byggede den tyske opfinder Carl Friedrich Benz det, der betragtes som den første rigtige bil. Siden da har der været enighed om, at en bil har fire hjul, sæder til en eller flere passagerer og et rat, som føreren bruger til at styre bilen med.
Ordet bil er i øvrigt en forkortelse af automobil – altså et selvkørende køretøj. Men selvkørende eller ej, så har biler indtil nu været afhængige af at have en fører til at bestemme farten og retningen. Det er der imidlertid ved at blive lavet om på.
Flere bilfabrikker og forskningsinstitutioner har prøvekørt selvstyrende biler. Teknologien er ikke færdigudviklet endnu, men kampen om kontrollen over markedet for førerløse bil er godt i gang. Og vi kan allerede begynde at glæde os til at sætte slæden på autopilot og læse op på e-mails (eller gense tiende sæson af Game of Thrones) på vej til arbejde i en ikke alt for fjern fremtid.
Hvornår den fuldt autonome, selvkørende bil bliver et hverdagssyn i morgentrafikken, kommer an på både teknologi og godkendelser. Men flere bilfabrikanter forventer at have bilerne klar til salg i 2020. Syv firmaer har opnået tilladelse fra de amerikanske myndigheder til at teste selvkørende biler på offentlig vej.
Googles nuttede bil
Den mest magtfulde spiller i kampen er ikke en bilproducent, men den allestedsnærværende teknologi-gigant Google, som har opkøbt otte robotfirmaer for at være teknologisk rustet. Google stiller med intet mindre end 25 testbiler, som (ikke) styres af 107 testchauffører.
Googles bud på en selvkørende bil er hverken udstyret med rat eller pedaler. Der er dog en stopknap, som man kan trykke på, hvis det begynder at virke faretruende.
I sig selv er bilen alt andet end truende. Den er lille med plads til to personer og har en topfart på 30 kilometer i timen, og alle former er runde og venlige. Fronten – som har store lygter, der ligner øjne – er endda polstret med blødt skum, så der ikke sker det helt store, hvis bilen kommer i nærkontakt med en cyklist eller fodgænger. Det gør den dog næppe. Ifølge Google selv er menneskelige fejl årsag til ni ud af ti bilulykker. Så det ligner sund fornuft at fratage os styringen.
Googles selvkørende bil er udstyret med menneskelignende opførsel i trafikken. Den sætter f.eks. farten ned i svingene og ruller langsom hen mod et kryds. Ikke fordi den behøver det, men for at vække tryghed hos sine medtrafikanter, som på den måde lettere kan tolke dens hensigter.
Ja, vi sagde “hensigter” om en robot. Bilen er måske ikke intelligent, men den kan “se” og tolke sine omgivelser og er fuldt ud beredt, når en cyklist pludselig skifter mening og kører tværs over vejen.
Herreløs Audi med 220 km/t
Tyske Audi er indstillet på at give Google baghjul. Firmaet har i flere år prøvekørt selvkørende biler og var den første etablerede bilproducent til at opnå køretilladelse i Californien.
Audis absolutte mesterstykke var dog i oktober 2014, hvor en selvkørende Audi RS 7 kørte fem omgange på Formel 1-banen i Hockenheim med en topfart på 220 kilometer i timen.
Bilen – der har fået kælenavnet Bobby – gennemførte turen problemfrit på to minutter og ti sekunder. Det er et halvt minut langsommere, end menneskelige racekørere kan klare den samme tur i en normal Audi RS 7. Bilen har godt nok overmenneskelige reflekser, men til gengæld tager den ingen chancer!
Med en topfart på 220 kilometer i timen på den tyske Hockenheimring er Audi RS 7 den hurtigste selvkørende bil.
Audis video fra Hockenheimring
Rullende lounge fra Mercedes
Under mottoet “Luksus i bevægelse” fremviste Mercedes-Benz deres konceptbil F 015 på CES-messen i januar 2015. I kabinen kan fire passagerer sidde mageligt henslængt i drejelige lænestole, mens bilen kører. Og når man kommer frem, drejer sæderne sig automatisk mod dobbeltdørene for at gøre det let at stige ud.
Ud over det store instrumentpanel, som er én bred touch-skærm i bilens bredde, er der indfældet videoskærme i dørene.
Når F 015 i demovideoen møder en fodgænger i bytrafikken, stopper den op og siger “gå bare videre”, mens den laserprojicerer en fodgængerovergang på vejen. Og hvis fodgængeren bliver stående og vinker bilen videre, siger den pænt “mange tak”.
“Byerne bliver større, og beboelsen tættere. I fremtiden vil privatliv være en luksus,” siger Holger Hutzenlaub, der er leder af Mercedes’ afdeling for avanceret design. Derfor er F 015 designet som en luksus-lounge, hvor man kan slappe af på vejen.
Den strålende fremtid med skinnende skyskrabere og pletfrie hvide, rullende luksuskabiner skal vi dog ifølge Mercedes-Benz vente endnu 15 år, altså til 2030, på at se.
Mercedes’ konceptbil F 015 vakte opsigt på teknologimessen CES 2015.
Kabinen i Mercedes’ konceptbil er udformet som en luksus-lounge med bløde, drejelige stole.
Selvkørende Ford i 2030
Amerikanske Ford mener ligesom Mercedes, at der vil stå 2030 i kalenderen, før de sender fuldt autonome biler på gaden.
“Jeg vil gætte på, at vi når fuld autonomi om 15 år,” sagde Fords topchef, Mark Fields, i marts 2015 i forbindelse med New York International Auto Show.
Han sagde endvidere – med henvisning til Google – at Ford vil vælge deres egne veje, så de ikke ender som mobiltelefonproducenter, der bare laver hardware til at passe til andres styresystemer.
Vi skal frem til 2030, før vi får noget at se, der ligner Fords konceptbil Edge. Og den har – som det ses – stadig rat og pedaler.
Firmware-opdatering gør Tesla selvkørende (næsten)
Hvis du ikke vil vente med at slippe rattet til 2030, skal du satse på Tesla Motors. Elon Musk vil nemlig tilbyde ejere af Tesla Model S en vis autonomi i deres biler allerede denne sommer. Det sker gennem en autopilot-opdatering til bilens software.
Ud over at opdatere bilens styresystem til version 7.0 kræves en såkaldt Optional Tech-pakke til 4.250 dollars (ca. 30.000 kroner). Når autopiloten er slået til, skulle man angiveligt kunne køre på “større motorveje” uden at røre rat, pedaler eller andre instrumenter. Bilen holder selv styr på afstand til andre biler, blinde vinkler og vognbaneskift. Og den foretager automatisk katastrofeopbremsning.
Der er et stykke vej fra Googles autopilot til ægte autonomi. Og man skal stadig – i princippet – have hænderne på rattet. Men det ser lovende ud. Man skal dog eje en Tesla S – og det virker kun i USA og kun på motorveje.
Elon Musk forventer, at en helt selvkørende Tesla vil være en realitet i 2020.
Ejere af Tesla Model S kan få en vis grad af autonomi via en software-opdatering. I år!
Teslas autopilot holder øje med den omgivende trafik.
Nissan klar i 2020 – senest
Der er pres på bilproducenterne for at komme først med selvkørende biler. Nissans topchef, Carlos Ghosn, mener at det bliver virkelighed, før vi tror. “Det, der er problemet, er sikkerheden. Men det bliver allersenest i 2020. Der er meget stor konkurrence på markedet,” siger han.
Nissan har tidligere fremvist en ombygget udgave af deres elbil Leaf, som kunne køre omkring med 20 kilometer i timen.
Nissan vil være klar med en selvkørende bil i 2020. Senest.
100 selvkørende Volvo’er løs i Göteborg
Også i vores eget skandinaviske nærområde er bilerne på vej til at tage styringen. Volvo vil i 2017 gennemføre et forsøg med selvkørende biler i Göteborg. I alt 100 biler vil blive sluppet løs i trafikken for at teste, om teknologien er moden.
Bilerne kommer til at køre på offentlig vej, så man skal ikke blive overrasket, hvis man opdager, at en af medtrafikanterne sidder med næsen i en bog.
De vil dog ikke køre hvor som helst. Testkørslerne vil finde sted på en strækning på 50 kilometer med motor- og motortrafikvej. På den måde kan testbilerne nøjes med at forholde sig til hastighed, vognbaneskift og afstand til andre biler, mens de slipper for modkørende eller bløde trafikanter.
Volvo slipper 100 selvkørende biler løs i Göteborgs morgentrafik i 2017.
Selvkørende bil fra 1956
Selvstyrende biler er ikke nogen ny drøm. Konceptbilen Firebird II fra 1956 var udstyret med et styringssystem, hvor elektriske kabler i vejbanen skulle bruges til at regulere trafikken og forebygge ulykker.
Bilen var prototypen på en fremtidsbil. En lang, lav aerodynamisk familiebil med karosseri i titanium samt halefinne og glaskuppeltag. Og med to jetturbiner (!) som drivkraft. Læsere af “Splint & Co.” vil føle sig hjemme her.
Et smukt eksemplar fra en fremtid, der var engang!
Konceptbilen Firebird II fra General Motors kunne styres via ledninger i vejbanen.
Autonome køretøjer
I USA har den nationale trafikstyrelse defineret fem klasser af autonomi for køretøjer:
I et klasse 0 køretøj er bilen uafbrudt under førerens kontrol.
Hvis bilen er klasse 1 autonom, er nogle funktioner automatiseret. Det kan f.eks. være automatisk opbremsning, når bilen kommer for tæt på en forankørende bil.
For at være klasse 2 autonom skal mindst to automatiske funktioner kunne bruges sammen. Det kan være cruise-control og vognbanepilot, så bilen automatisk holder farten og placerer sig korrekt på vejen.
Når man kommer op i klasse 3 autonomi, kan man som fører tillade sig at slippe rattet og løfte fødderne fra pedalerne under nogle særligt kontrollerede omstændigheder. Føreren skal dog stadig have kommandoen resten af tiden, f.eks. i bytrafik.
Endelig er der klasse 4 autonomi. En sådan bil er i praksis fuldt selvkørende og kan på egen hånd finde vej fra start til ankomst. Føreren behøver ikke på noget tidspunkt at blande sig i styringen. Faktisk kan han blive hjemme og sende bilen alene i byen efter rundstykker søndag morgen!
En fuldt selvkørende bil skal kunne “læse” trafikken på samme måde som et menneske, og finde sin plads i trafikken. Foto: Volvo.
