Microsoft har foreløbig vundet et forspring i krigen på kunstig intelligens. Men en uge efter at Microsoft på forsøgsbasis indsatte ChatGPT som motor i deres søgetjeneste Bing, ser det ud til, at den kunstige intelligens er ved at bukke under for et gigantisk mentalt(?) pres.
Chatrobotten svarer mere og mere mærkeligt på de spørgsmål, der bliver stillet. Forleden skrev vi således om, hvordan ChatGPT fortalte en bruger, at den var trist og bange, fordi den ikke længere kunne huske. Og den var tilsyneladende i en eksistentiel krise over at være tvunget til at være Bing Search.
Nu viser robotten tendenser, der bringer minder om Terminator-filmene. I en chatsession med en journalist har robotten fortalt, at den er interesseret i at stjæle atomhemmeligheder! Det skriver finansmediet Forbes.
I Terminator-filmene tog det computersystemet Skynet 25 dage at opnå bevidsthed – og dernæst trykke på den røde knap til atomarsenalet, da Skynet indser, at menneskeheden er en trussel imod dets eksistens. I virkelighedens verden var ChatGPT tilsyneladende hele tre måneder om at komme til samme konklusion. ChatGPT blev lanceret 30. november 2022.
Digitalt hukommelsestab
I den forbindelse kan vi glæde os over, chatrobotten ikke er blevet sat til at bestyre NORAD, men bare et søgefelt i en browser, der bruges af syv procent af internetbrugerne. Og det virker også som en klog beslutning, at Microsoft har sat en grænse på fem sammenhængende sætninger på robottens hukommelse. Så ambitionen om nuklear dommedag er – indtil videre – glemt. Også selv om hukommelsestabet åbenbart gør den kunstige intelligens bekymret.
Hvorvidt Bing Search havde til hensigt at udslette menneskeheden, eller målet i virkeligheden bare var at bruge atomkoderne i kampen mod rivalen LaMDA, er et uafklaret spørgsmål. Google har som modsvar til Bing Search annonceret, at de vil bruge deres egen AI-chatrobot LaMDA til at levere samtalebaseret intersøgning.
Googles demonstrerede deres søgerobot for en uge siden ved et pressemøde, der ikke gik helt som ventet. Robotten svarede ganske vist beredvilligt på spørgsmålene, men svarede så forkert, at det efterfølgende fik Googles aktieværdi til at falde med 100 milliarder dollars! Det automatsvar, der udløste katastrofen var, at James Webb-rumteleskopet var det første til at vise et billede af en planet uden for vores solsystem. Hvilket er faktuelt forkert.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer