TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Bard tager navneforandring til Gemini

Navneforandringen indebærer også flere nyheder, herunder en ny betalingsversion og inden længe også en chatbot som mobil-app.

Af / 08/02/2024 - 14:54
Bard tager navneforandring til Gemini

Som vi skriv sidste uge, har Google opdateret sin AI-drevne chatbot, Bard, som nu benytter sig af den forbedrede sprogmodel, Gemini Pro.

I dag løftede Google så sløret for, at Bard er blevet omdøbt til Gemini for at afspejle integrationen af den nye sprogmodel. Dette skridt er en del af en større udrulning af opdateringer og nye funktioner inden for Googles generative AI-tilbud, hvor Gemini fortsat vil være tilgængelig uden omkostninger for brugerne.

Google har også lanceret Gemini Advanced, en abonnementsbaseret version, der kører på den endnu mere avancerede sprogmodel, Gemini Ultra. Denne version tilbyder udvidede funktioner, såsom assistance til større projekter, avanceret kodning, og muligheden for at føre dybere diskussioner.

Gemini Advanced vil indledningsvist være tilgængelig på engelsk og koster 169 kroner om måneden i Danmark efter en to måneders gratis prøveperiode.

 

Annonce

Desuden har Google annonceret, at Gemini vil blive tilgængelig på mobile enheder via en app til både Android og iOS. Denne udvikling sigter mod at give brugerne lettere adgang til tjenesten, selvom app’en ikke umiddelbart vil blive lanceret i Europa i første omgang. En fremtidig udrulning til flere lande er dog planlagt.

Ud over chatbot-funktionaliteten vil Gemini gradvist blive implementeret i andre Google-produkter, herunder Pixel-smartphones og applikationer som Gmail, Docs, Slides, Sheets og Meet i de kommende uger.

Læs også Nyhed: Bard med Gemini Pro kommer til Danmark Googles chatbot Bard skal nu blive bedre til at forstå, opsummere og løse kreative opgaver på dansk.

Du kan prøve Gemini her.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

AI-prisvindere advarer mod kunstig intelligens

Kommende Gemini-AI-funktioner

Signal vil måske droppe Sverige og andre krypteringsfjendtlige lande

Et enkelt krystal kan rumme alle dine data

Teleportation virker faktisk

ChatGPT 4.5 er på vej

Pixar-inspireret robot-revolution fra Apple?

Bytedance viser imponerende video-AI

Gemini 2.0 tilgængelig for alle

Nye EU-regler skal beskytte dig mod farlig brug af AI

Gratis Wi-Fi på SAS-fly

Kinesisk AI-virksomhed lover guld og grønne skove - kan vi stole på det?