Betavolt: Fremtidens gadgets bliver atomdrevne

Forestil dig et smart-ur, der aldrig skal oplades. Eller trådløse hovedtelefoner, der bliver ved med at spille – i 50 år. Det kan blive en realitet, når kinesiske Betavolt nu tager atombatteriet fra laboratoriet til masseproduktion.

Virksomhedens første model, BV100, er ikke større end en tommelfingernegl. Den bruger en radioaktiv nikkel-63-isotop sammen med en diamanthalvleder til at generere strøm. Når isotopen nedbrydes til kobber, omdannes energien til elektricitet.

Det er ikke første gang, nogen har udviklet atomdrevne batterier. Allerede i 2009 testede Lockheed Martin betavoltaiske batterier fra firmaet Widetronix, som brugte tritiumisotoper. De skulle holde i 25 år og var tiltænkt brug i militært udstyr og medicinske implantater. De første pacemakere brugte faktisk også betavoltaiske batterier baseret på promethium, før litiumion-batterierne tog over.

Hvor tidligere løsninger brugte tritium med en halveringstid på 12,3 år, bruger Betavolt nikkel-63, som holder betydeligt længere. Teknologien er også blevet mere effektiv, takket være bedre halvledermaterialer.

Starter i det små

Dagens version leverer beskedne 100 mikrowatt ved 3 volt, hvilket er nok til at drive simple sensorer og medicinske implantater som pacemakere. Men det skulle være muligt at koble flere batterier sammen for at øge effekten.

Den virkelig spændende version er planlagt til at blive lanceret i slutningen af året. Betavolt lover os et batteri, der leverer 1 watt – nok til at drive såvel smartwatches som trådløse hovedtelefoner.

Selskabet undersøger også muligheden for at bruge andre isotoper som strontium-90 og promethium-147, som kan give endnu højere effekt og en levetid på op mod 230 år!

Lover høj sikkerhed

Strålingen fra nikkel-63 er så svag, at den stoppes af luft eller hud, og når isotopen nedbrydes, bliver den til almindeligt kobber. Betavolt hævder derfor, at batterierne er sikre nok til at blive anvendt i medicinske implantater.

Batterierne tåler temperaturer fra -60 til +120 grader og skulle hverken kunne eksplodere eller bryde i brand – selv hvis de bliver beskudt.

Fra målestation til mobil

Med dagens effekt på 100 mikrowatt er BV100 bedst egnet til instrumenter, der skal måle eller overvåge over lang tid – som f.eks. vejrstationer på utilgængelige bjergtoppe eller sensorer i arktiske områder.

Men når 1-watt-versionen kommer næste år, åbner der sig nye muligheder. Så er der strøm nok til at drive:

• Trådløse hovedtelefoner
• Smartwatches
• GPS-trackere
• Træningssensorer
• Smart home-enheder

Endnu mere spændende bliver det, hvis Betavolt får succes med højere effekter. Så kan vi se frem til mobiltelefoner og droner, der aldrig skal oplades.

Fra robotbier til rumfart

Betavolt forestiller sig også mere eksotiske anvendelser. Et eksempel er kunstige bier med indbyggede atombatterier, som kan hjælpe med pollinering i områder, hvor bierne er truet.

Militære mikrodroner er et andet spændende anvendelsesområde. Det er ikke en ny tanke – tilbage i 2009 testede Lockheed Martin lignende batterier fra Widetronix til militære formål. De skulle kunne drive små overvågningssystemer i ekstreme miljøer, hvor almindelige batterier ville svigte på grund af temperatur eller vibrationer.

Også rumfartsindustrien kan være interesseret. Dagens rumsonder og Mars-rovere bruger ganske vist allerede atomkraft, men i form af større radioaktive termoelektriske generatorer (RTG). De nye mikrobatterier kan potentielt give lettere løsninger til mindre instrumenter på lange rummissioner.

Ill: Betavolt

Udfordringen: Prisen

Den store udfordring bliver prisen. Dagens atomdrevne batterier er ekstremt dyre at producere. Betavolt har ikke annonceret priser endnu, men teknologien skal helt sikkert være betydeligt billigere, før vi kommer til at se den i almindelige forbrugerprodukter. Hvis nogensinde.

Men hvis virksomheden får succes med masseproduktion, kan det være starten på en ny æra, hvor advarsler om ‘lavt batteriniveau’ bliver historie.

Mere info: betavolt.tech (kinesisk hjemmeside)

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.