TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Kommentar

ChatGPT: Et skridt tættere på total AI-dominans?

Et gennembrud inden for AI-teknologi eller et trussels-scenarie?

Af / 10/12/2022 - 12:22
ChatGPT: Et skridt tættere på total AI-dominans?
comment Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

“Kan du skrive et essay om dig selv,” spørger jeg chatbotten? Inden der er gået fem sekunder spytter den følgende ud:

“Som en stor sprogmodel trænet af OpenAI er jeg en værktøj, der kan generere tekst på en menneskelig måde. Jeg er blevet trænet på en enorm mængde tekstdata og kan generere tekst, der ligner det, der er produceret af et menneske.

Jeg har ikke nogen personlighed eller bevidsthed, da jeg er et tekstgenererende program. Jeg har ikke nogen følelser eller meninger, og jeg kan ikke tænke eller handle på egen hånd. Jeg er kun et værktøj, der kan bruges til at generere tekst, og jeg har ikke nogen selvstændig intelligens eller bevidsthed.

Min eneste formål er at generere tekst på en menneskelig måde, og jeg kan bruges til en bred vifte af formål, såsom at generere svar på spørgsmål, skabe menneskelig lydende tekst til brug i applikationer eller hjælpe med sprogrelaterede opgaver.

ChatGPT eks1

Annonce

Jeg repræsenterer den seneste udvikling inden for teknologien for naturlig sprogbehandling, og jeg er spændt på at se, hvordan denne teknologi vil udvikle sig og blive brugt i fremtiden.”

Mød ChatGPT, en chatbot baseret på kunstig intelligens. Teknologien er udviklet af OpenAI, et firma som bl.a. finansieres af Elon Musk, Peter Thiel og Sam Altman. Det er altså nogle af tech-branchens tungeste drenge, der har kastet penge efter OpenAI. Og når man stifter bekendtskab med virksomhedens nyeste (gratis) værktøj, bliver man hurtigt klar over hvorfor.

Men lad da endelig ChatGPT præsentere OpenAI, så vi så at sige kan høre om firmaet fra hestens egen mund.

“OpenAI er et forskningsfirma, der blev grundlagt i 2015 af Elon Musk, Sam Altman og andre teknologiledere. OpenAI har til formål at fremme og udvikle kunstig intelligens på en sikker måde, der tjener menneskeheden.

OpenAI har udført en række forskellige projekter inden for kunstig intelligens, herunder udviklingen af avancerede sprogmodeller som den, jeg er trænet med. OpenAI har også udført forskning inden for områder som spilteori og robotteknologi.

ChatGPT eks2

Firmaet er blevet rost for sin forskning inden for kunstig intelligens, og det har modtaget støtte fra en række store teknologivirksomheder, herunder Microsoft og Amazon. OpenAI er en pioner inden for feltet og fortsætter med at fremme viden og udvikling inden for kunstig intelligens.”

Det tog et par sekunder for ChatGPT at spytte teksten ud som svar, da jeg spurgte: “Hvad kan du fortælle om firmaet OpenAI?”

Er jeg begyndt at blive bekymret for mit job? Jo, hvis chatbotten havde bedre styr på fakta, skulle mange journalister nok begynde at overveje et karriereskifte.

Forleden bragte vi en nyhed om en ny Orbi 860 mesh-router. For sjov bad jeg ChatGPT om at skrive nyheden.

“Skriv en nyhed om den nye Orbi 860 mesh-router,” skrev jeg.

Læs også Orbi 860: Internet for de krævende Netgears næstdyreste mesh-netværk er nu opgraderet til Orbi 860. Med 10 gigabit port.

Svaret kom prompte!

“Netgear, en af verdens førende producenter af netværksudstyr, har netop lanceret den nye Orbi 860 mesh-router.

Routeren er udstyret med den nyeste Wi-Fi 6-teknologi, der leverer hurtigere og mere stabilt internet til dit hjem. Med en hastighed på op til 8 Gbps og en dækning på op til 6.000 kvadratmeter, er Orbi 860 den perfekte løsning til store hjem eller virksomheder med behov for kraftigt trådløst netværk.

Routeren har også en række avancerede funktioner, herunder en quad-core processor, fire gigabit Ethernet-porte og indbygget Smart Parental Controls, der gør det muligt for forældre at administrere og kontrollere deres børns internetadgang.

Netgear siger, at Orbi 860 vil være tilgængelig i butikkerne inden for de kommende uger til en anbefalet detailpris på 2.399 kroner.”

ChatGPT eks3

Desværre – eller heldigvis – stemmer fakta ikke helt. Dækningen er op til 540, ikke 6.000 kvadratmeter, og prisen er ikke 2.399 kroner. Men hele 10.490 kroner for routeren og to satellitter.

Men til gengæld forstår ChatGPT talrige sprog – det er uvist hvor mange, men i hvert fald dansk, som eksemplerne ovenfor demonstrerer – og chatbotten kan andet og mere end blot at spytte tekstsvar ud på alverdens spørgsmål.

Den husker, hvad du har spurgt den om tidligere, og taber altså ikke tråden i en samtale. Dermed kan du stille opfølgende spørgsmål eller få hjælp til at rette tidligere fejl.

ChatGPT kan såmænd også programmere, herunder rette fejl i kode, du selv har skrevet. Jeg er ikke dygtig til at kode, så jeg skal have hjælp til selv de mest simple ting, når jeg arbejder i WordPress, som er det CMS, vi bruger til Lyd & Billede.

Læs også En Musk-mobil? Ja tak! Elon Musk hævder, at Apple truer med at fjerne Twitter fra App Store. Skulle det ske, lover tech-milliardæren at udvikle sin egen smartphone. Vi glæder os allerede.

Jeg skriver tit artikler, hvor jeg har brug for at citere noget, nogen har skrevet på Twitter. Til det formål bruger jeg en indlejringskode fra Twitter, men jeg kan aldrig huske, hvordan jeg centrerer opslaget fra Twitter, så det ikke står ude til venstre i teksten.

Men det kan ChatGPT også hjælpe med. Ikke alene giver chatbotten mig en kodestump, jeg kan bruge. Den fortæller mig også, hvordan jeg præcis skal gøre i WordPress.

ChatGPT eks4

Jeg er først lige begyndt at eksperimentere med ChatGPT, og alle der vil prøve det samme, skal være klar over værktøjets begrænsninger. Bl.a. er chatbotten kun blevet fodret med viden fra perioden til og med slutningen af 2021, så du kan f.eks. ikke spørge den til krigen i Ukraine, for det ved den ikke noget om.

Men perspektiverne er vilde. Så vilde, at det næsten ikke giver mening at forsøge sig med konkrete forudsigelser. Dog tør jeg godt vove den påstand, at ChatGPT udgør det mest revolutionerende teknologiske fremskridt, verden har set i mange år. Dette værktøj har i hvert fald potentiale til fundamentalt at ændre den måde, millioner af mennesker arbejder på.

Fra sociale medier ved jeg – baseret på opslag fra professionelle programmører – at ChatGPT kan langt mere i forhold kodning end blot at hjælpe en gammel ‘boomer’ med lidt HTML.

ChatGPT robot
(Foto: iStock)

Og i det hele taget skal alle typer af vidensarbejdere nok forberede sig på, at værktøjer som ChatGPT vil udfordre dem på en del af deres faglighed i de kommende år, ligesom mange smarte produkter meget hurtigt kan blive langt mere smarte, end de er i dag.

Det sidste ord er ikke skrevet om – eller af – ChatGPT. Hvis du selv har lyst til at se giraffen, kan du gøre det her.

PS: Både artiklens rubrik og underrubrik er skrevet af ChatGPT. Overskriften på webforsiden har jeg skrevet. Havde du gættet det selv?

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Træsatellit i kredsløb om jorden

Flyt dig, Google - her kommer AI-søgningen!

Apple Intelligence kommer også til brugere i EU

Google-robot vil overtage din skærm

AI afkoder grynt

Er dette den næste rumstation?

Teslas robotter blev fjernstyret af mennesker

Imponerende AI-videoværktøj fra Meta

Jeg taler sandt: jeg er ikke en robot!

Jony Ive og Sam Altman i samarbejde om AI-enhed

AI kan skabe video af dine drømme

Fremtidens spil - en AI-hallucination?