DeepSeek: Kinesisk AI for godt til at være sandt?

Mens OpenAI brugte mellem 100 millioner og 1 milliard dollars bare på at træne GPT-4 plus hundredvis af millioner i hardware, hævder det kinesiske AI-firma DeepSeek, at det kan opnå lignende resultater for bare 5,5 millioner dollars i alt. De vil gøre det med blot 2.048 Nvidia-chips sammenlignet med OpenAI’s anslåede 10.000-30.000 enheder.

Historien har lært os at være på vagt over for store løfter, ikke mindst fra øst. I 1959 pralede Sovjetunionen med at bygge atommissiler “som pølser”. USA tog påstandene alvorligt og oprustede kraftigt. Det viste sig senere, at Sovjetunionen kun havde fire missiler, der rent faktisk virkede. Vi har set lignende mønstre med Nordkoreas påstande om militærteknologi.

 

Hvad er DeepSeek?

DeepSeek er først og fremmest en sprogmodel, der kan føre samtaler, skrive tekster og løse mange sprogbaserede opgaver. I nogle sprogtests matcher den vestlige konkurrenter. Men den har også klare begrænsninger – den kan f.eks. ikke læse PDF’er eller forstå billeder. Du kan dog gå tilbage og genoptage tidligere samtaler.

Da DeepSeeks AI ikke er forbundet med internettet, hallucinerer den ofte falske svar, hvor viden stopper. Vi har alle prøvet at spørge en AI om os selv. Mens ChatGPT og Gemini kan fortælle mig, hvem jeg er med stor nøjagtighed, undskylder Claude sig med, at den ikke ved det. DeepSeek hævder derimod, at jeg er en fiktiv person – en kat, skrevet af Ingvar Ambjørnsen. Ak og ve.

Kinesisk AI og privatlivets fred

Det mest bekymrende er, hvordan DeepSeek håndterer oplysninger. Det hele lagres på servere i Kina, hvor regeringen har fuld adgang. Den kinesiske AI censurerer også aktivt indhold om følsomme emner som Tiananmen-massakren, Taiwan-konflikten – og endda Peter Plys. Svar på sådanne spørgsmål bliver hurtigt slettet og erstattet med standardundskyldninger.

DeepSeek er i en særlig situation, fordi virksomheden er delvist ejet af den kinesiske stat. Det betyder, at normale markedsregler ikke gælder – staten kan subsidiere driften, så længe den vil. Men vi skal også være kritiske over for vestlige AI-virksomheder som OpenAI, Google og Microsoft. De er styret af stærke markedskræfter og vil altid prioritere profit.

Forskellen er, at vestlige virksomheder opererer i åbne demokratier med pressefrihed og uafhængigt tilsyn. Det gør det lettere at afdække og kritisere problematisk praksis. I Kina kontrollerer staten både medierne og de regulerende organer.

*opdatering* Nye afsløringer ændrer billedet

For nylig blev der fremsat sensationelle påstande af Scale AI-grundlæggeren Alexandr Wang: DeepSeek har angiveligt adgang til over 50.000 Nvidia H100-chips, som de ikke kan tale om på grund af den amerikanske eksportkontrol. Hvis det er sandt, sætter det DeepSeeks udsagn i et helt nyt lys.

Påstanden om, at de kun bruger 2.048 H800-chips, kan være et forsøg på at skjule deres faktiske kapacitet. Med 50.000 H100-chips har DeepSeek sandsynligvis betydeligt mere computerkraft end ChatGPT. Det gør ikke deres model mere energieffektiv – tværtimod kan det betyde, at de bruger langt flere ressourcer, end de hævder.

Det forstærker bekymringerne om DeepSeeks troværdighed og gennemsigtighed. Det tyder også på, at virksomheden har fundet måder at omgå amerikanske eksportrestriktioner på, hvilket rejser nye sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Behov for regulering

Streng regulering af kunstig intelligens, uanset dens oprindelse, vil være nødvendig i de kommende år. Både for at beskytte privatlivets fred og forhindre misbrug. En særlig bekymring er, hvordan AI kan bruges til at sprede misinformation. Sprogmodeller kan generere overbevisende, men falske nyhedsartikler på få sekunder. De kan skabe deepfake-videoer, som næsten ikke kan skelnes fra rigtige optagelser, og sprede misinformation i stor skala på de sociale medier.

Her har de vestlige lande en fordel i kraft af deres demokratiske systemer og frie medier, som kan afsløre og modvirke den slags manipulation. Men historien har vist, at vi er nødt til at være ekstra opmærksomme på statskontrollerede virksomheder fra autoritære regimer. Kina har allerede brugt AI-værktøjer til at påvirke valg i andre lande, sprede propaganda og manipulere den offentlige debat. Med DeepSeek får de endnu et stærkt værktøj i deres teknologiske arsenal.

Mere info: chat.deepseek.com

Kilder:

Forbes, Reuters, Medium