Den britiske teknologivirksomhed Engineered Arts har offentliggjort en kort video på YouTube, som du kan se herunder.
Engineered Arts bygger robotter, og i videoen ser man en af firmaets prototyper – nemlig robotten Ameca – som er blevet udstyret med et ekstremt menneskelignende ansigt.
Helt vildt bliver det dog først, når Ameca “vågner op” og begynder at gennemgå en række forskellige meget virkelighedstro ansigtsudtryk. Robotten er skiftevis groggy, forvirret, fascineret og glædeligt overrasket, og videoen slutter med, at Ameca rækker hånden frem mod beskueren.
Ud over at være et spændende og også lidt skræmmende udstyrsstykke fungerer Ameca som en udviklingsplatform for bl.a. kunstig intelligens samt interaktion mellem mennesker og teknologi.
I skrivende stund kan Ameca (gudskelov) hverken løbe eller gå, men på deres webside skriver Engineered Arts, at de arbejder på sagen.
Hvis det skulle have interesse, kan du enten købe dit eget eksemplar af Ameca – eller leje robotten i forbindelse med events.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer