TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Det betyder den nye Digital Services Act for dig

EU gør sociale platforme ansvarlige for indhold, der publiceres på dem.

Af / 28/08/2023 - 18:40
Det betyder den nye Digital Services Act for dig

Siden i fredags har de største onlineplatforme skullet overholde en række strenge regler for deres indhold, hvem der nås af reklamer og hvorfor, give brugerne mulighed for ikke at modtage målrettede reklamer samt lade brugerne anmelde indhold og appellere beslutninger.

Loven siger bl.a., at platformene skal forhindre og fjerne ulovligt indhold, produkter og tjenester, og at brugerne nemt skal kunne anmelde dem. De må ikke målrette annoncer baseret på seksuel orientering, religion, race eller politiske synspunkter, og muligheden for at målrette annoncer mod mindreårige skal begrænses. Platformene skal også give brugerne mulighed for at fravælge målrettede anbefalinger og profilering. Platformene skal desuden være mere transparente omkring, hvordan deres reklamealgoritmer fungerer.

Derudover skal de dele data med forskere og myndigheder, samarbejde i krisesituationer og gennemføre eksterne og uafhængige revisioner af deres virksomhed.

I første omgang gælder loven for “meget store onlineplatforme” og “meget store søgemaskiner”. Her har man sat grænsen ved 45 millioner aktive brugere i EU. Virksomhederne havde indtil april til at rapportere antallet af aktive brugere, og de skal løbende holde EU orienteret om tallene. Disse sites var med på listen:

Annonce
  • Alibaba AliExpress
  • Amazon Store
  • Apple App Store
  • Bing
  • Booking.com
  • Facebook
  • Google Play
  • Google Maps
  • Google Search
  • Google Shopping
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Snapchat
  • TikTok
  • Twitter
  • Wikipedia
  • YouTube
  • Zalando

Sådan påvirker det dig

Så hvad gør giganterne for at overholde loven? Her er nogle eksempler:

Google skal give forskere indsigt i, hvordan deres tjenester fungerer, og deres Ads Transparancy Center giver brugerne flere muligheder for at styre annoncerne.

Meta, dvs. Facebook og Instagram, udvider deres Ad Library, så man kan se, hvilke reklamer der er blevet vist til hvem og hvorfor. Brugerne vil også kunne se indholdet kronologisk  i stedet for det udvalgte indhold, der er filtreret af deres algoritmer.

TikTok gør algoritmen valgfri i EU, så folk kommer til at se videoer baseret på, hvor de bor, i stedet for på deres personlige interesser i feedet. Man vil også kunne se videoer kronologisk fra dem, man følger. For mindreårige er det helt slut med at vise målrettede reklamer.

Snap giver EU-borgere mulighed for at fravælge målrettet indhold i deres feed og har offentliggjort, hvordan algoritmen fungererVoksne vil have mere kontrol over, hvilke reklamer der vises, og mindreårige får ikke målrettede reklamer. Man får også at vide, hvorfor ting blokeres, og man får mulighed for at appellere.

Kilde: The Verge

Læs mere hos Europa-Kommissionen

Læs også:

EU foreslår omfattende krav til mobiler og tablets

Mobiler skal være energimærkede, støv- og vandtætte, holdbare og nemme at reparere.

Læs mere
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Kvantespring for fremtidens netværk

VR-briller til mus

Milliarder af brugere vil snart møde AI-profiler på Facebook

Er dette fremtiden for flyvning?

Få en snak med ChatGPT i telefonen

Mikroskopiske sorte huller kan være overalt

Google Gemini 2.0 er nu her

ChatGPT løj egoistisk

Googles kvantechip slår alle rekorder

AI-spillere opførte sig som mennesker

SpaceX skal levere månebil fra konkurrent

Nvidias AI Fugatto skaber nye lyde