I de seneste måneder har solen vist en betydelig aktivitet, og i sidste uge udløstes to kraftige strålingseruptioner næsten samtidigt fra modsatte halvkugler.
De to udbrud fandt sted for en uge siden og blev registreret af NASAs Solar Dynamic Observatory. Den resulterende solstorm, en sky af hurtige, ladede partikler, ramte også Jorden. Vi var dog heldige i vores del af verden; da partikelregnen ramte planeten, var det en anden del af Jorden, der blev ramt.
Især Australien og Indonesien blev påvirket. Her oplevede man omkring en halv times udfald af forskellige mobiltjenester, der opererer på frekvenser under 30 megahertz. Disse bånd bruges blandt andet til radiostyrede ure, amatørradio samt kort- og mellembølgeudsendelser. Men også militære brugere og ambassader benytter denne frekvens til transmission over lange afstande. Der var også forstyrrelser i signaler til terrestrisk navigation, altså bl.a. GPS.
Den intense strøm af elektromagnetisk stråling stammede fra solpletterne AR3559 og AR3561, der er omkring 500.000 kilometer fra hinanden. Deres kombinerede kraft resulterede i en flare af styrke M5,1, hvilket er halvvejs til en X-flare.
Den sjældne hændelse er kendt som en sympatisk soleruption, hvor to udbrud næsten samtidigt forekommer i to forskellige aktive solregioner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer