Hvis du hører til dem, der godt kan lide at lægge madbilleder op på Instagram og Facebook, så er Google på vej med en app, der hurtigt kan sætte dig i skammekrogen. Den kan nemlig sige, hvor mange kalorier der er i dit måltid, bare ved at analysere billedet.
Algoritme tæller kalorier
I maj kunne Google-forskeren Kevin Murphy på en messe i Boston afslører sit arbejde med en ny algoritme, der kan analysere et stillbillede af mad og derefter beregne, hvor mange kalorier der er på tallerkenen.
Algoritmen har fået kodenavnet Im2Calories, og i et eksempel kunne den se på et billede og tælle to æg, to pandekager og tre skiver bacon. Derefter beregnede algoritmen størrelsen på hver ingrediens ved at sammenligne med størrelsen af tallerkenen og forskellige andre genstande, f.eks. en ketchupflaske.
Im2Calories kræver ikke højopløste madbilleder – det er nok med et typisk Instagram-billede.
Forskningsprojekt
Algoritmen er indtil videre kun et forskningsprojekt, og det er ikke sikkert, at den nogensinde kommer ud til almindelige forbrugere. Men det er Google, der har patent på teknologien, og når man ser, hvor langt søgeteknologien på nettet er kommet, så vil det overraske os, hvis ikke vi på et tidspunkt får en variant af denne teknologi at se i en brugervenlig mobil-app. Og dermed får lettere ved at vælge sundere mad.
Kilde: PopSci
Læs også: Googles computer har psykedeliske drømme
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer