Han gør fremtidsdrømme til virkelighed

Tænk hvis man kunne sende penge i en e-mail. Kunne man forestille sig elbiler, der var smarte og hurtige? Hvad nu hvis solenergi var noget, som alle havde råd til? Eller hvis man i fremtiden kunne købe en billet til et rumskib …

Elon Musk er en mand, der tør drømme stort. Og han er ambitiøs nok til at sætte handling bag sine drømme. Gang på gang har han ændret vores opfattelse af, hvad der er muligt og umuligt, ved at gøre vilde science fiction-ideer til nutidig virkelighed.

Send penge over nettet

Internettet har gjort det let at købe og sælge varer og tjenesteydelser over hele verden. Men ét er at finde tingene, noget andet er at betale for dem.

Da online-handelspladsen eBay åbnede i 1995, var betaling mellem private langsomt, dyrt og problematisk. En bankoverførsel krævede dengang et besøg i banken, en ventetid på flere dage samt betaling af et gebyr. Og skulle pengene sendes over landegrænser, tog banken sig særdeles godt betalt for ulejligheden.

Alternativet var pengeoverførsler via firmaer som Western Union, der var hurtigere, men hvor det til gengæld var umuligt at føre pengene tilbage i tilfælde af uenighed eller svindel.

Elon Musk stiftede i 1999 firmaet X.com, som bl.a. skulle udbyde online-betaling. X.com blev året efter slået sammen med konkurrenten Confinity, og i 2001 blev det fælles firma omdøbt til PayPal. I 2002 blev PayPal købt af eBay for 2,2 milliarder dollars. Musk fik 165 millioner dollars i eBay-aktier for sin andel af firmaet.

Med PayPal blev det at overføre penge lige så let som at sende en e-mail. Der kræves blot en mailadresse og et internationalt betalingskort (Visa, MasterCard, American Express eller Discover). Pengene overføres øjeblikkeligt, på tværs af kontinenter og møntfødder. Og køber og sælger udveksler ingen følsomme oplysninger indbyrdes. Hvis sælgeren ikke holder, hvad han lover, kan man desuden klage til PayPal og sandsynligvis få sine penge tilbage.

Selv om PayPal er en billig måde at overføre penge på, er det stadig en guldfugl for eBay. Når du betaler for en vare med PayPal, skal sælgeren aflevere et gebyr på 2-4 procent af beløbet til PayPal. Over 40 procent af overskuddet i eBay kommer fra gebyrer på pengeoverførsler via PayPal. eBay vil i år skille PayPal ud i et separat firma.

Returbillet til verdensrummet

Med masser af millioner på bankkontoen efter salget af PayPal ledte Elon Musk i 2002 efter eget udsagn efter noget andet at bruge pengene til end tidlig pension og velgørende arbejde. Men hvor andre måske ville investere i ejendomme eller biotech-virksomheder, mente Musk, at det, verden virkelig manglede, var et fragtfirma med faste ruter væk fra planeten! Derfor stiftede han SpaceX med det formål at tilbyde billig og driftsikker adgang til verdensrummet.

Musk har selv skudt 100 millioner dollars i SpaceX, og andre private investorer har skudt 200 millioner dollars i firmaet, men størsteparten af pengene kommer fra kontrakter med kunder til rumtransport. Herunder NASA, som siden afviklingen af rumfærgerne i 2011 ikke har haft egne raketter til opsendelse.

Kommerciel raketforskning ligner ikke en sikker vej til profit, men det er ikke desto mindre lykkedes SpaceX at lave en forretning ud af det. I 2010 kunne SpaceX glæde sig over at være det første private firma, der havde sendt et rumfartøj i kredsløb om Jorden og tilbage igen. Siden da har firmaet gennemført et tocifret antal missioner i rummet.

Da det i maj 2012 lykkedes at sende en fragt op til den internationale rumstation ISS, fordoblede SpaceX sin markedsværdi til 2,4 milliarder dollars.

SpaceX har udviklet deres egne Falcon-løfteraketter fra bunden. Da de fleste dele kan genbruges, er det lykkedes at nedbringe prisen på en raketopsendelse. I 2013 var prisen godt 50 millioner dollars. Og mens det er noget mere end en typisk busbillet, er det langt billigere end de 500 millioner dollars, som det i sin tid kostede at sende rumfærgen på tur.

Siden da er der kommet hård konkurrence både fra det europæiske ESA og fra Kina. SpaceX vurderer, at de med deres Falcon 9 raketter vil kunne nedbringe prisen til syv millioner dollars for en opsendelse.

Da det lykkedes at sende forsyninger til rumstationen ISS med Dragon-kapslen, steg værdien af SpaceX til det dobbelte.

Da elbiler blev sexede

Når vi nævner Elon Musks navn i dag, er det almindeligvis i samme sætning som “stifteren af Tesla”.

Inden Tesla Motors’ grundlæggelse i 2003 var elbiler en god og sympatisk idé, som sikkert var fremtiden – men som alene var forbeholdt fanatiske idealister med kort vej til arbejde og god tid til at nå frem. For elbiler var små, langsomme og havde en meget kort aktionsradius på 50 til 100 kilometer på en opladning. Sporene fra mislykkede køretøjer som Clive Sinclairs livsfarlige plasticknallert C5 skræmte.

Sådan var billedet af elbiler før Tesla: Langsomme, primitive – og kun for idealister.

Det billede blev ændret i september 2008 med Tesla Roadster: En åben sportscoupé med en topfart på 201 kilometer i timen og en aktionsradius på over 350 kilometer på en opladning. Med ét var det blevet sexet i stedet for kikset at køre i elbil!

Siden da har Tesla Motors leveret over 70.000 elbiler. Roadster er i mellemtiden blevet suppleret af Model S, som vi også har testet. Teslas næste bil, multi-familiebilen Model X, skulle oprindelig have været leveringsklar ved udgangen af 2013. Men for at opfylde efterspørgslen på Model S er Model X blevet udskudt i flere omgange, og de første eksemplarer ventes at rulle ud af samlehallen i Fremont i Californien i efteråret 2015.

Model X er en såkaldt utility-car, altså en bil, der kan rumme en stor familie (op til syv sæder) og bagageplads til bilferie og fritidsaktiviteter. Lidt ligesom skribentens egen Berlingo, bare større og med mågevingedøre. Og acceleration som en Ferrari!

Tesla har bevist, at elbiler kan være både hurtige, smarte og virkelige!

Pendlertog med 1.200 km/t

Elon Musk har været i stand til at tjene penge på forretningsideer, som de fleste andre ville betragte som luftkasteller. Men det er ikke kun udsigten til profit, der driver den 43-årige iværksætter. I 2013 offentliggjorde han planerne for et system til offentlig transport, der kunne få hans egne Tesla-sportsvogne til at virke langsomme.

Hyperloop ligner en krydsning mellem et metrotog og et rørpostsystem. Vognene – eller måske snarere kapslerne – skal drøne af sted gennem et lufttomt rør med en hastighed af godt 1.200 kilometer i timen.

Sådan forestiller Elon Musk sig fremtidens lynhurtige pendlertog. Byggeriet starter i 2016.

En Hyperloop-bane mellem San Francisco og Los Angeles vil gøre det muligt for pendlere at tilbagelægge turen mellem de to millionbyer på en halv time. Til sammenligning tager det fem en halv time i bil og fem kvarter med fly.

Den 58 sider lange projektbeskrivelse behandler både de tekniske, de energimæssige og de økonomiske problemstillinger i Hyperloop. Hvis beregningerne holder, vil systemet være 90-95 procent mere energieffektivt end konkurrerende transportformer som bil, tog og fly.

Et transportsystem mellem L.A. og San Francisco vil angiveligt kunne transportere 7,4 millioner mennesker om året. Anlægsudgiften for en rute mellem de to byer anslås at være seks milliarder dollars.

Elon Musk er ikke den første, der har foreslået et hyperhastigheds-togsystem, men han er til gengæld den første, der har fået systemet ud over idéstadiet. Han vil ikke selv stå for opførelsen, men har gjort hele projektet open source, så enhver kan tage handsken op, kvit og frit. Og det er der allerede nogen, der har gjort.

Firmaet Hyperloop Transportation Technologies vil allerede i 2016 begynde at bygge en Hyperloop-bane i mindre udgave. Banen skal i første omgang køre på en rundstrækning i Quay Valley, som krydses af den motorvej, der forbinder San Francisco og Los Angeles. Omkring banen – der foreløbig snarer bliver en oplevelsestur end et transportsystem – skal der opføres en hel forstadsbebyggelse.

Solenergi til alle

Solenergi er grønt og driftsikkert, men selv med grønne støtteordninger er det dyrt at investere i solpaneler. Den begrænsning vil SolarCity, som både fremstiller og installerer solpaneler, lave om på gennem leasing.

SolarCity blev stiftet i 2006 af brødrene Peter og Lyndon Rive, som er fætre til Elon Musk. Det var Musk, der gav dem ideen, og han sidder i dag som bestyrelsesformand i virksomheden. SolarCity har siden 2007 været den største udbyder af solpaneler i hjemstaten Californien og er desuden den næststørste leverandør og installatør af solpaneler i USA.

SolarCity har siden 2008 tilbudt sine kunder, at de i stedet for at købe solcellerne bare kan lease anlægget. Det betyder, at når regnskabet med salg af el til elselskabet og leje af solcelleanlægget gøres op, ender kunderne med sammenlagt at skulle betale mindre om måneden, end de gjorde inden overgangen til solenergi.

SolarCity indgår i Elon Musks net af selskaber, og firmaet er bl.a. involveret i Teslas planer om at bygge en kæmpemæssig batterifabrik i Nevadas ørken, der skal åbne i 2017. Fabrikken skal drives af vedvarende energi, og det bliver naturligvis SolarCity, der skal levere solpanelerne til formålet.

SolarCity både fremstiller og installerer solpaneler i private hjem. Og de hjælper også med finansieringen gennem en leasing-ordning, hvor totaludgiften bliver lavere end den gamle elregning.

Ét batteri til hele dit hus

Et af problemerne med vedvarende energi – hvad enten det gælder solceller, vindmøller eller for den sags skyld bølgekraft – er at man ikke kan lægge energien på lager til senere brug. Det har på den store skala betydet, at vedvarende energi har skullet kombineres med backup i form af olie eller kul. Og på den mindre skala har det betydet, at man ikke kan gøre sig uafhængig af elnettet.

Den slags begrænsninger kan Elon Musk selvfølgelig ikke have siddende på sig. Tesla har tidligere afsløret, at de planlagde opførelse af en batterifabrik med en kapacitet på 50 gigawatt batterier om året. Det svarer til en halv million Tesla-biler hvert år. Men Elon Musk har andre planer med de mange batterier.

Hans seneste opfindelse, Tesla Powerwall, som blev præsenteret den 30. april i år, er et batteri, der kan drive alle husholdningens apparater. Det lyder usexet, men med en lagerkapacitet på 7 eller 10 kilowatt-timer kan en Powerwall holde en typisk dansk husstand med strøm i et helt døgn. I hjemlandet USA rækker de 10 kilowatt dog kun til ca. otte timer.

Muligheden for at lagre el i stor stil betyder, at man kan oplade batteripakken på den tid af døgnet, hvor elprisen er lavest, og dermed spare på elregningen. Eller at ejere af solpaneler og vindmøller kan hoppe helt af elnettet og klare energiforsyningen selv. SolarCity vil lave et pilotprojekt med 500 husstande i Californien, som bliver udstyret med 10 kWh Powerwalls og solcelleanlæg.

Hjemmeudgaven af batteripakken fylder som en vandtank til fjernvarme og kan monteres på en væg. Dog helst en bærende væg, da pakken vejer over 100 kilo. Powerwall kan bestilles nu og skulle være leveringsklar i løbet af sommeren. 7 kWh udgaven kommer til at koste 3.000 dollars (ca. 20.000 kroner).

Hele verden på batteridrift

Der kommer også en udgave til industriel brug kaldet Powerpack, som bliver på størrelse med et køleskab og får en kapacitet på 100 kilowatt-timer, men i øvrigt kan “skaleres i det uendelige” – op til 10 megawatt eller endnu mere.

Hvis hele verden i dag skulle skifte til vedvarende energi oplagret i batterier, ville det ifølge Elon Musk kræve to milliarder Powerpacks. Det er et svimlende tal. Hvis altså ikke man hedder Elon Musk. Så er det bare en almindelig dag på kontoret.

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.