Onsdag kom man et skridt nærmere drømmen om det superhurtige Hyperloop-tog. Der blev den første testkørsel gennemført i den Nevadaørkenen i USA. Og det gik perfekt.
Det, der blev testet, var selve det elektromagnetiske fremdriftsystem, der på sigt skal blive i stand til at skubbe Hyperloops vogne igennem et lufttomt rør med hastigheder på over 1.000 kilometer i timen.
Helt så stærkt gik det ikke i onsdags, og efter at have kørt 60 meter på skinner og opnået en hastighed på 480 kilometer i timen, pløjede den åbne slæde sig ind i en sandbunke, der var anbragt der for at bremse farten igen. Men den kørte. Hvilket betyder, at firmaet Hyperloop One, der stod bag forsøget i Nevada, nu kan gå i gang med at arbejde på at løse alle de andre tekniske udfordringer.
Inden Hyperloop-banen kan blive virkelighed, skal det lufttome rørsystem konstrueres, samt det magnetiske levitationssystem, der kan holde vognene svævende i røret. Man skal også finde en måde at kontrollere farten, så passagerne ikke bliver mast til russisk salat under acceleraion og nedbremsning.
Svært nok til at være sjovt
Der er altså lang vej til virkeliggørelsen af den drøm for et lynhurtigt massetransportsystem, som Tesla-stifter Elon Musk offentliggjorde i 2012. Men, Som Hyperloop Ones teknologichef Brogan BamBrogan (ja, det hedder han!) siger til Wired: “Det strider ikke mod fysikkens love – men det er stadig svært nok til at være sjovt!”
BamBrogan er i øvrigt hentet til Hyperloop One fra Elon Musks rumfartsfirma SpaceX, hvor han blandt andet designede rumskibsmotorer. Hvilket giver en ny dimension til hans brug af ordet “svært!”
Hyperloop One er kun en af af række virksomheder, der arbejder på at gøre Elon Musks vision virkelig. Og selv om han ved offentliggørelsen sagde, at han ville overlade til andre at bygge Hyperloop, er også Musk i gang med at opføre en testbane tæt på sin SpaceX-rumskibsfabrik i Californien.
Hvis og når Hyperloop bliver en realitet (Hos Hyperloop One regner man med at have tre baner kørende i 2020), vil man kunne tilbagelægge turen fra Los Angeles til San Francisco på en halv time.
Kan bygges overalt
Testen blev udført i Nevadaørkenen, men de superhurtige tog kan tænkes at køre alle steder i verden. Hos Hyperloop One indbyder man regeringer og private virksomheder til at komme med forslag til steder, hvor Hyperloop-baner kan bygges.
Så måske vil man i en ikke alt for fjern fremtid kunne købe croissanter i Paris, snuppe en coffee-to-go på perronen i Hamburg – og lige kunne nå at nyde begge dele før ankomsten til København.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer