Ionbatterier med ilt er sikrere og renere end lithium

De fleste batterier i dagligdagens husholdningselektronik er Lithium-ion-batterier (Li-Ion), men også visse Toyota- og Tesla-modeller anvender dem. Problemerne med disse batterier er, at de anvender sjældne jordarter, kun kan lades et vist antal gange og er yderst brandfarlige, hvis de bliver beskadiget.

Nu har forskere ved TU Wien (Vienna University of Technology) udviklet et ion-batteri (O-ion) som i stedet bruger ilt-ioner, og som ser meget lovende ud. Det kan fremstilles uden sjældne jordarter, og anvender keramiske materialer. Når der tilføres en spænding, bevæger ilt-ionen sig fra det ene keramiske materiale til det andet, og derefter kan man få dem til at bevæge sig tilbage igen, hvilket genererer en spænding.

Da man ikke anvender brandfarlige elektrolytter eller metaller, som brænder varmt, behøver man ikke bekymre sig om sikkerheden. Ilt-ionbatterier har heller ikke problemet med, at de over tid får svært ved at blive genopladt. Hvis ilt går tabt på grund af uønskede reaktioner, kan ilt fra den omgivende luft kompensere for det.

Store og varme

Selvfølgelig har batterierne også deres ulemper. De er ikke lige så energitætte som traditionelle batterier, så det er ikke sandsynligt, at vi vil se dem i husholdningselektronik. Derudover genererer de masser af varme, og fungerer ved temperaturer på 200-400 grader.

Forskerne ser dog for sig, at man kunne bruge dem i elnettet, for eksempel til at lagre solenergi, som kan udnyttes om natten, eller til at kompensere for ujævnheder i elproduktionen. Dermed er ulemperne ikke så slemme.

Kilde: TU Wien

Jonas Ekelund

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.