De fleste af os har en holdning til begrebet “kunstig intelligens/artificial intelligence” samt en idé om, hvad begrebet indebærer. Særligt inden for filmverdenen, hvor robotter og computere efterligner os mennesker, bliver begrebet flittigt brugt, ligesom dommedagsprofetier om maskinernes overtagen, takket være deres kunstige intelligens, længe har været på plakaten. Tag bare et eksempel som Terminator-serien, hvor maskinerne er blevet så intelligente, at menneskeheden er blevet en truet art. Men er den slags overhovedet realistisk, og hvor er vi på vej hen, når det kommer til kunstig intelligens?
Vi starter med lidt historie.
Begrebet AI stammer tilbage fra 1950’erne og introduktionen af de første computere. Forventningerne til AI var enormt høje, og man undervurderede dengang stærkt kompleksiteten i den menneskelige intelligens. Som Herbert Simon, en af forfædrene til AI, udtalte i 1957:
“It is not my aim to surprise or shock you, but the simplest way I can summarize is to say that there are now in the world machines that think, that learn and that create. Moreover, their ability to do these things is going to increase rapidly until ‘in a visible future’ the range of problems they can handle will be coextensive with the range to which the human mind has been applied.”
Årsagen til denne optimisme skulle findes i, at man i 50’erne og 60’erne f.eks. havde opfundet maskiner, der kunne spille skak på et ganske højt niveau, samt computere, der kunne løse regneopgaver og bevise geometriske sætninger. Ingen af disse maskiner havde dog forståelse af mere komplekse ideer eller evnede at “tænke ud af boksen”, hvilket blev særlig tydeligt i 1960’erne. Her prøvede amerikanerne at maskinoversætte russiske videnskabelige tekster til engelsk, hvilket gav anledning til noget værre vrøvl a la det, vi kender fra de første maskinoversættelser via nettet i 00’erne.
Optimismen dalede, og det blev i 1973 i England besluttet helt at droppe forskningen i kunstig intelligens. Man måtte erkende, at reelt tænkende maskiner lå alt for langt ude i fremtiden, samt at det måske slet ikke var muligt at kopiere den menneskelige intelligens som tidligere antaget.
Først i slutningen af 1980’erne blev AI for alvor taget op igen, da det amerikanske forsvar i 1991 brugte det i et planlægningssystem til at håndtere logistikken i forbindelse med Golfkrigen.
Et par år efter, i 1994, kørte den første førerløse bil over 1.000 km i tæt trafik på de franske veje. I 1997 slog IBM’s skakcomputer Deep Blue den daværende verdensmester, Garri Kasparov, og i 2001 vandt en computer en konkurrence i aktiehandel. Ganske imponerende og meget banebrydende for sin tid.
Men til trods for disse succeser var der stadig ikke tale om, hvad vi i dag ville betegne som ægte “tænkende maskiner”, men i stedet blot kraftige computere, der løste opgaver og problemer, som vi tidlige opfattede som noget, der krævede ægte intelligens.
Vores forståelse af begrebet har med andre ord rykket sig, ligesom vi i dag ser maskiner udføre jobs, der tidligere blev bestredet af levende og tænkende mennesker. Den udvikling vil fortsætte, og AI vil på sigt komme til at overtage arbejde, som består af præcise og veldefinerede opgaver.
Heldigvis skal vi ikke frygte for vores eksistens og overlevelse. Computerne kan nemlig kun det, vi programmerer dem til at kunne, og der vil derfor stadig være behov for menneskelig dømmekraft. Menneskelig intelligens handler i høj grad om at være i stand til at ræsonnere, være selvbevidst, selvobserverende, ja nærmest transcenderende. Vi er fleksible og dynamiske på en måde, som ingen computer endnu har evnet at komme tilnærmelsesvis i nærheden af.
Det giver derfor god mening at se på AI på følgende måde. Det handler ikke nødvendigvis om at kopiere den menneskelige hjerne, men i stedet om at lade sig inspirere af den. Vi søger at skabe maskiner, der kan handle intelligent og rationelt, og ikke nødvendigvis at klone mennesker.
Hvad kan vi bruge det til?
Efterhånden som computerne bliver kraftigere og dermed også mere intelligente, åbnes der op for nye muligheder. Her er et par eksempler på, hvad AI kan gøre for os:
Vi får mere fritid:
Med introduktionen af flere servicerobotter hjælpes vi i stigende grad gennem dagens gøremål og får mere tid til os selv. Robotterne bliver mere fleksible samt intelligente og rager derfor langt ud over de græsslåmaskiner og støvsugere, vi kender i dag.
Automation:
Industrien effektiviseres løbende med nye robotter og maskiner, der overtager stadig mere komplicerede opgaver. En ting som førerløse biler har vi talt om længe, men inden for de seneste par år er de gået fra fremtidsvision til virkelighed, selv om vi endnu er langt fra målet. Tesla presser på, og taxabranchen kan godt begynde at ryste i bukserne.
Underholdning:
Et meget naturligt sted for AI er inden for computerspil, som til stadighed bliver mere og mere realistiske. Computeren er ikke så dum, som den har været, men er i dag en værdig modspiller.
Ressourceoptimering:
Det intelligente hjem viser vejen, og vi bliver dagligt bedre til at udnytte ressourcerne. Vand og varme måles og kontrolleres, så der er mindst muligt spild, til glæde for miljøet og pengepungen.
Hvad bruger vi konkret AI til i dag?
Graver vi et spadestik dybere og ser på, hvad AI helt konkret bruges til i dag, vil de fleste nok blive overrasket over, hvor meget vi tager det for givet. AI findes overalt og er i princippet noget, vi bruger hele tiden. Her er nogle eksempler:
Mønstergenkendelse: Vores kameraer er i dag udstyret med avanceret software, der lader dem genkende f.eks. ansigter og bruge dem som “kodeord” til at låse en computer op eller genkende smil i et digitalkamera. Samme koncept kendes fra programmer som Shazam, der kan finde ud af, hvilken musik du lytter til, eller dit spamfilter, der selv formår at sortere de kinesiske spam-mails fra.
Autonome robotter: Robotstøvsugeren og græsslåmaskinen virker måske ikke særlig intelligente, men de er alligevel udstyret med noget ganske avanceret teknik, som på visse punkter bærer lighedstegn med de førerløse biler. Sensorer og avanceret teknik hjælper dem til at undgå kollisioner med møbler og beplantning og på sigt øvrige køretøjer.
Søgemaskiner: Søg og du skal finde. Vi bruger dem dagligt uden at tænke så meget over det, men søgemaskiner som f.eks. Google er et godt eksempel på intelligent software. Kan vi overhovedet forestille os en hverdag uden Google i dag?
Maskinoversættelser: Der er sket meget siden starten af 00’erne, og en ting som Google Translate er i dag langt mere præcist og effektivt i forhold til, hvad der var muligt for 17 år siden. Smid din parlør ud og tag i stedet din telefon med på ferie.
Personlige assistenter: Et af de hotteste emner på årets CES-messe var de personlige assistenter som f.eks. Amazons Alexa, Googles Assistant, Microsofts Cortana og lignende. De snakkesalige computere vinder indpas flere og flere steder og kan allerede langt mere og andet end at svare på simple spørgsmål. Hvor vi tidligere blot kunne give Apples Siri simple kommandoer, kan vi i dag – næsten – have en samtale med de digitale “kvinder”. Nyeste fremskridt består desuden i, at de husker, hvad der tidligere er sagt i en samtale, og dermed ikke behøver at få gentaget informationer for at kunne snakke videre. Det er næsten skræmmende og som taget ud af en science fiction-film, men det er virkelighed.
Kunstig intelligens i fremtiden
Umiddelbart lyder AI som noget sendt fra himlen, men der er også mange, der ser meget kritisk på udviklingen og udtrykker bekymring for, at maskinerne på sigt vil overflødiggøre en betydelig del af befolkningen. Der er da også udkommet flere bøger, som udtrykker bekymring for netop dette. Vi nævner i flæng: Race Against the Machines, Humans Need Not Apply, Surviving AI, Rise of the Robots og Homo Deus: A Brief History of Tomorrow.
Fælles for dem er, at de taler om en jobløs fremtid, hvor mennesket grundet den teknologiske udvikling vil ende med at gøre sig selv arbejdsløst. En skræmmende tanke, som måske ikke er så urealistisk igen. Tal fra McKinsey & Co. peger på, at op mod 45 procent af alle betalte aktiviteter kan automatiseres. Samtidig mener forskere fra Oxford University, at der inden for 20 år er risiko for, at 47 procent af alle amerikanske jobs og 54 procent af alle europæiske jobs forsvinder som en direkte følge af automatiseringen.
Kloge hoveder peger på Kina som et eksempel på, hvor galt det kan gå. Her har den hurtige robotisering ført til et stort tab af industriarbejdspladser, tomme boligkomplekser i storbyerne og højtuddannede, der enten er overkvalificerede til deres job eller slet ikke kan få arbejde. Af frygt for fremtiden sparer folk mere op, hvilket er gået ud over forbruget.
Hvad er løsningen, kunne man så spørge? Det er svært at svare på. Ét er dog sikkert: AI er kommet for at blive, og vi bør nøje overveje, hvor og hvordan vi skal bruge det. Hvad er i sidste ende vigtigst? Mennesket, maskinen eller profitten? Hvor galt det kommer til at gå, er dog stadig umuligt at svare på. Som fortiden har vist os, har vi før overvurderet egne evner og forudset fremtidsvisioner, som endnu ikke er blevet realiseret.
Jo, stigende computerkraft og dermed mere AI kommer til at få større betydning i vores hverdag, men der er næppe grund til at frygte, at maskinerne udvikler overmenneskelig intelligens og vender sig mod deres skabere, som Tesla-stifteren Elon Musk og fysikeren Stephen Hawking i lang tid har advaret imod.
I sidste ende har vi selv nøglen til vores fremtid og bestemmer, præcis hvor meget eller hvor lidt maskinerne skal fylde i vores hverdag. Ligesom maskinerne bliver klogere, bør vi også blive det og uddanne os hele livet. Kun derved kan vi forblive relevante og maskinerne overlegne.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer