Siden 2020 er LEGO Braille-klodser blevet distribueret gratis til organisationer, der arbejder med undervisning af synshandicappede børn. Tilbagemeldingerne har ifølge LEGO været overvældende positive, og der har været stor efterspørgsel efter en alment tilgængelig version. Sidste efterår blev “Leg med Braille”-sættene derfor lanceret, så familier kan tage konceptet i brug derhjemme.
Nu tages det næste skridt med en udvidelse til dansk samt norsk, svensk, finsk, hollandsk og portugisisk. Dermed bliver LEGO Braille Bricks tilgængeligt for endnu flere brugere over hele verden. Hidtil har produktet kun været tilgængeligt på engelsk, spansk, tysk, italiensk og fransk.
“I Dansk Blindesamfund er vi meget glade for, at det nu er muligt for alle at købe LEGO Braille Bricks. Det giver mig og andre synshandicappede forældre mulighed for at hjælpe vores børn med at lære at stave, ligesom vi kan lege med ord og skrive beskeder til hinanden. Det har jeg virkelig glædet mig til. Ligeledes vil voksne som har mistet synet sent i livet med LEGO Braille Bricks få et nyt og sjovt værktøj til at lære sig punktskrift”, siger landsformand i Dansk Blindesamfund, Ask Løvbjerg Abildgaard.
Alle kan være med
Hver klods i LEGO Braille Bricks har punkter på toppen, som repræsenterer bogstaver, tal og symboler i punktskrift. Derudover er bogstaver og tal også trykt på klodserne, så seende også kan være med i leg og læring. Sættet indeholder 287 klodser i fem farver og to basisplader. Med top-up-pakkerne kan man tilføje specialtegn fra de forskellige sprog.
“Leg har styrken til at ændre liv. Når børn leger, lærer de vigtige færdigheder,” siger Rasmus Løgstrup, designchef for LEGO Braille Bricks. Han fortæller, at de blev overvældede over den positive modtagelse i fagmiljøerne og de mange forespørgsler på en kommerciel version. Gennem samarbejde med brugere og eksperter fra hele verden har de nu udviklet et produkt, som de mener vil være af stor værdi for familier med synshandicappede børn.
LEGO Braille Bricks er allerede blevet anerkendt som TIME Best Invention 2023 og for nylig hædret som “Accessible Product 2024” af SCOPE Disability Equality Awards. Nu kan endnu flere børn og familier få glæde af denne innovative måde at udforske punktskrift på.
LEGO Braille Bricks: Pris og tilgængelighed
LEGO Braille Bricks “Lek med Braille”-sættet koster 799 kroner, mens den danske top-up-pakke koster 48,60 kroner. Sættene er tilgængelige nu på LEGO.com/braille-bricks og top-up-pakkerne på LEGO.com/pick-a-brick.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer