TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Llama er Metas gratis super-AI

Meta har sluppet verdens måske stærkeste AI-model fri. Den har ingen nødbremse. Men du kan ikke få adgang til den.

Af / 27/07/2024 - 09:00
Llama er Metas gratis super-AI

Meta har brugt milliarder af dollars på den. Og nu forærer de den væk.

Fecabook-stifter Mark Zuckerberg er ellers ikke kendt for sit filantropiske sindelag. Men han har alligevel valgt at gøre sprogmodellen Llama til open source. Den kan altså hentes og bruges af alle, der har en passende supercomputer at køre den kunstige intelligens på. Og har man ikke et par datacentre i baghånden til selv at køre modellen, kan man også tilgå Metas udgave gratis via sitet Meta.ai. Det skriver teknologimediet Wired.

Ingen sikkerhedssele

Men det er ikke kun økonomisk, Metas kunstige intelligens er uden bindinger. De andre store sprogmodeller som OpenAI’s ChatGPT og Googles Gemini har indbyggede begrænsninger for, hvad der svares på. Og har man bare en lidt beskidt tankegang, vil man ofte få blive mødt med en undskyldende afvisning fra AI’en (har vi hørt).

Llama har ingen indbyggede filtre. I stedet siger Meta, at de har trænet sprogmodellen på en måde, der skulle forebygge “skadelige” resultater. AI’en har altså billedlig talt gået i klosterskole, hvor den er blevet fodret med sunde ideer. Men eftersom modellen er open source, kan den godt komme på andre ideer, hvis den trænes af andre.

llama download
Llama kan nu doenloades. Sikkerhedsudstyret er en valgmulighed, der kan fravælges. (Skærmskud: Meta)

Hvis man henter Llama fra Meta.ai’s side – og den kan altså ikke køre på din almindelige hjemme-PC – kan man vælge, om nødbremserne Prompt Guard og Llama Guard, der beskytter mod henholdsvis skumle spørgsmål og skadelige resultater skal med – eller man vil køre den angiveligt kraftigste AI-motor i verden uden sikkerhedssele.

Annonce

Vil være den nye Linux – eller den nye Google

Mark Zuckerberg sammeligner i et åben brev Llama med styresystemet Linux, der også er open source. I begyndelsen blev det set som usikkert og risikabelt, men i dag er Linux rygraden i de datacentre, der driver internettet. Den er også kernen i Android-styresystemet.

Jeg tror, at det vil på samme måde med AI. Mange selskaber udvikler i dag lukkede AI-modeller. Men open source vinder frem,” siger Zuckerberg i brevet.

Det er muligvis ikke kun altruisme, der driver Facebook-chefen. Ved at gøre Llama gratis sikrer han sig, at det bliver Metas AI-model, der bliver den foretrukne hos forskere og udviklere. Og da Meta samtidig har lagt en begrænsning på, i hvor stor skala den gratis Llama kan bruges kommercielt, skal pengene nok komme ind i sidste ende. Nørder vil hævde, at med den slags begrænsninger er Metas AI ikke ægte open source. Og det vil de have ret i.

Kommer ikke til Europa

Den dårlige nyhed er, at vi her i Europa ikke kommer til at få glæde at den gratis adgang til Llama. Det skriver techmediet C|Net. Dette skyldes EU’s GDPR-regler til sikring af privatlivet, der længe har været en sten i skoen på META, og som allerede har tvunget selskabet til at spørge brugerne om lov, inden deres opslag bruges til at træne AI-modellerne – og også tvunget dem til at acceptere et nej.

Kilder: Wired, C|Net

AI llama2
Llama AI-modellen bliver ikke tilgængelig i Europa, da Meta ikke accepterer EU-reglerne for beskyttelse af brugernes data. (Foto: Midjourney AI)

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Månesten forvirrer forskere

Træsatellit i kredsløb om jorden

Flyt dig, Google - her kommer AI-søgningen!

Apple Intelligence kommer også til brugere i EU

Google-robot vil overtage din skærm

AI afkoder grynt

Er dette den næste rumstation?

Teslas robotter blev fjernstyret af mennesker

Imponerende AI-videoværktøj fra Meta

Jeg taler sandt: jeg er ikke en robot!

Jony Ive og Sam Altman i samarbejde om AI-enhed

AI kan skabe video af dine drømme