Microsoft og Google mødes frontalt

Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er lagt op til årets, hvis ikke årtiets teknologi-slagsmål. Kombattanterne er softwaregiganterne Microsoft og Google. Krigen udkæmpes på kunstig intelligens. Og slagmarken er din internetbrowser.

Microsoft skød i januar 10 milliarder dollars i OpenAI, der er selskabet blandt den ekstremt populære ChapGPT. Sandsynligvis med det formål at integrere den kunstige intelligens i søgetjenesten Bing. Investeringen giver Microsoft en ejerandel i OpenAI på 49 procent. Ud over ChatPGT bruges OpenAI’s intelligens også i blandt andet billedgeneringstjenesten Dall-E.

Google løftede i går sløret for sit modsvar – i form af Bard, der skal blive “en dialogbaseret AI-tjeneste.” Tjenesten er baseret på Google egen AI-chatrobot, LaMDA, og vil blive afprøvet på en lille gruppe af brugere, inden den slippes løs i offentligheden.

Søgemaskinegiganten holder i morgen et event om brugen af kunstig intelligens til søgning, hvor det ventes, at Bard vil blive annonceret. Man skulle tro, at det dermed var lykkedes at stjæle opmærksomheden fra Microsoft. Men nej.

Microsofts modsvar kom nemlig prompte: Softwarekæmpen holder nemlig i dag et event, hvor Microsoft-topchefen Satya Nadella vil fortælle om “udviklingen i visse projekter.” Eventet bliver ikke streamet til offentligheden, men det ventes, at integration af ChatGPT i Bing vil være et fremtrædende emne.

Krig i søgefeltet

Der er således lagt op til krig i søgefeltet. For os netbrugere vil det utvivlsomt betyde mere begavede søgeresultater på mere nuancerede spørgsmål. Hvilket burde kunne oversættes til en fordel. For hellere få en håndfuld relevante svar – frem for en million komplet tilfældige.

Men hverken Microsoft eller Google gør naturlivis dette her for vores blå øjnes skyld. Internetsøgning er big business. Og den, der har den foretrukne søgetjeneste, kan både tjene på at vise os annoncer – og på at sælge data om vores gøren og laden på nettet til virksomhederne. Google var de første til at indse dette, og de har i årevis høstet en multimilliardfortjeneste i dollars på sit forspring. En førerposition, som Microsoft gerne vil erobre tilbage.

Fra nul til 100 millioner på to måneder

Det tog verden med storm, da ChatGPT blev tilgængelig for offentligheden d. 30. november 2022. For her var en chatrobot, der ikke bare gav os en sludder for en sladder, men som på sekunder kunne give velformulerede og (umiddelbart) intelligente svar på alverdens spørgsmål. Også selv om den nogle gange havde et lidt for afslappet forhold til fakta.

At der kun er gået to lidt over to måneder siden lanceringen, føles mærkeligt. For i den tid er verden forandret. ChatGPT har opnået over 100 millioner brugere, og robotten har ved tests bestået adskillige eksamener indenfor blandt andet medicin og ingeniørfag. Hvad der har fået mange skoler til at forbyde brugen af chatrobotten, mens andre betragter den som fremtidens værktøj.

Turing-testen bestået efter 72 år

I mere end 70 år har målestokken for ægte kunstig intelligens være den såkaldte Turing-test, udtænkt i 1950 af matematikgeniet Alan Turing, der betragtes som faderen til den programmerbare computer. Ideen er, at lade en eller menneskelige observatører have en skrevet dialog med testobjektet. Hvis observatørerne ikke kan afgøre, om samtalepartneren er en computer eller et menneske, har denne bestået testen.

LaMDA bestod som den første AI i verden Turingtesten i juni 2022, og ChatGPT gjorde det samme i december 2022. Om de to chatrobotter kan betragtes som intelligente, er diskutabelt. Men de er i hvert fald så gode til at efterligne tankevirksomhed, at vi mennesker ikke længere er i stand til at opdage forskellen.

Vi er altså ikke alene længere.

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.