Vil du gerne se udsigten fra de højeste bakker eller – når du er på ferie – fra de smukkeste bjergtoppe, men gyser ved tanken om turen derop? Nu kommer bukserne, der lover at gøre det hele til en leg. Den canadiske tøjproducent Arc’teryx er gået sammen med teknologivirksomheden Skip om at skabe robotbukserne MO/GO – som giver dine ben betydelig kraft på stierne.
Jeg må indrømme, at tanken om sådanne bukser bringer minder frem om vores eget firmas udfordrende teambuilding-tur i Norge, hvor flere måtte vende om, inden de nåede toppen af fjeldet. Gys og gru. Hvis vi bare havde haft et par MO/GO-bukser, kunne tingene have været meget anderledes.
40 procent ekstra kraft
MO/GO-bukserne fungerer ved at have motoriserede proteser strategisk placeret omkring knæene på bukserne. Motorerne er forbundet med letvægtsmanchetter af kulfiber, som omslutter brugerens ben. Det gør det muligt at overføre kraften fra motorerne til benene på en effektiv måde.
Sensorer overvåger løbende brugerens bevægelser, mens en indbygget AI-algoritme fortolker dataene for at forstå brugerens gangart og tilpasser hjælpen i derefter.
Bukserne lover op til 40 procent ekstra kraft til benene på skråninger, samtidig med at de aflaster knæene på turen ned. Teknologien, som er udviklet af Skip – en nystartet virksomhed med rødder i Googles X-laboratorium – er indbygget i Arc’teryx’ vandrebukser.
Med en opgivet batterilevetid på ca. tre timer ved fuld assistance har disse bukser potentiale til at revolutionere, hvordan vi oplever krævende vandreture. Motorerne kan nemt tages af og på, og assistanceniveauet kan justeres efter behov.
MO/GO: Pris og tilgængelighed
Men innovation har en pris. Nærmere bestemt 4.500 dollar eller lidt over 30.000 kroner. Er der nogen, der synes, at Acne-jeans er dyre…? Ganske vist koster det ikke så meget at få nyt tøj, hvis bukserne bliver slidt op, da proteserne nemt kan overføres til et nyt par. Hvad prisen for et par erstatningsbukser vil være, vides endnu ikke.
Uanset hvad er det ret tydeligt, at MO/GO i øjeblikket positionerer sig som et nicheprodukt for de få. Vi tænker på folk med mange penge, som gerne vil deltage i de sociale aspekter af en tur, men som ikke kan bære tanken om rent faktisk at bestige en bjergtop. Hvad enten det er på grund af en knæskade eller ren og skær dovenskab.
Men ny teknologi koster altid mere, og både vi og producenten håber nok på mere overkommelige versioner i fremtiden.
Bukserne kan nu forudbestilles med en forventet leveringsdato i slutningen af 2025.
Mere info: skipwithjoy.com
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer