Sorte huller er mystiske fænomener, skabt af kollapsende, udbrændte stjerner. Og de kan i deres ufattelige tyngdefelt lægge tilintetgøre alt, der kommer i nærheden af dem.
Det er sådan, vi hidtil har hørt om dem fra både videnskaben og populærkulturen i form af science science fiction.
Men måske findes der andre typer af sorte huller. Urgamle sorte huller i mikroskopisk størrelse, dannet ved universets begyndelse. De såkaldte PBH (Primordial Black Holes) kan være blevet dannet lige efter Big Bang, inden stjernerne blev dannet. Teorien er, at små lommer af det på det tidspunkt uendelig tætte univers kan være kollapset og have formet mikroskopiske, men stadig ufatteligt tunge sorte huller. Og måske er de små sorte huller det, der får regnestykket om det mørke stof i universet til at gå op.
Den temmelig overraskende teori kan man læse om i decembernummeret af tidskriftet Physics of the Dark Universe. Og man kan også læse om den på nyhedssiden for University of Buffalo i USA.
Det er almindeligt accepteret af astrofysikerne, at 85 procent af alt stof i universet er såkaldt mørk stof; usynligt stof som ingen endnu har kunnet observere. Et stort antal sorte huller, hver på tusindedele af en millimeter i størrelse, men stadig med en masse på milliarder af milliarder af tons, kunne være svaret: Stoffet er der, men det fylder næsten ingenting.
Det lyder svimlende og højst spekulativt. Men den næste del er til gengæld jordnær. For måske skal beviset på forskernes teori ikke søges i fjerne galaksehobe, men helt i din egen baghave.
Hvis disse sorte huller eksisterer, kan de være overalt. Og de kan fare gennem universet med stor hastighed uden at blive opdaget. I modsætning til deres yngre og større slægtninge kan et PBH nemlig passere gennem faste objekter stort set uden at påvirke dem. Derfor foreslår forskerne i Buffalo, at man søger efter spor af de mikroskopiske sorte huller i sten og klipper. Da hastigheden i et passerende PBH vil have været høj og massentætheden ufattelig stor, kan det være passeret gennem den faste klippe uden at efterlade sig andet end et mikrotyndt rør gennem stenen.
Dejan Stojkovic fra Buffalo University fortæller til teknologitidsskiftet Gizmodo, at sandsynligheden for at finde en sten med et sådant hul er lav – en milliontedel af en procent. Men det er stadig langt højere end nul. Og i modsætning til anden eksperimental astrofysik vil det være billigt at lede efter beviset her på Jorden.
Han siger desuden, at der også er en – endnu mindre – chance eller nærmere risiko for selv at at blive ramt af et PBH. Det vil sandsynligvis være smertefuldt, men langt mindre farligt end at blive ramt af et almindeligt projektil! Det sorte hul vil passere lige gennem kroppen, men det kun lave et mikrometertyndt “skudhul”. Så hvis vi nu har opdaget det mørke stof, behøver vi i det mindste ikke at begynde at frygte at blive ramt af det.
Kilder: Gizmodo, University of Buffalo
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer