CES-messen i Las Vegas er nu officielt skudt i gang. Og du kan hele ugen igennem læse om de mange produktnyheder, der er blevet præsenteret der. Men med mere end 2.000 udstillere er det umuligt at give mere end et snapshot af de mest markante ting. Herunder har vi samlet et bundt af de lidt mere usædvanlige gadgets, der ikke trækker egne overskrifter, men pirrer nysgerrigheden ved at være – usædvanlige.
Modulær selvbygger-sikkerhed fra Arlo
Arlo kender vi for deres fremragende – og kostbare – overvågningskameraer. Som Ultra 2 Spotlight Camera. I år har de præsenteret, hver der bedst kan beskrives som et komplet sikkerheds- og alarmsystem til smarte hjem – for selvbyggere. Arlo Security System er bygget over en central “hub” med indbygget tastatur og alarm samt røg- og gassensorer. Sammen med hub’en skal man bruge et antal små batteridrevne sensorer, som kan placeres rundt om i boligen. Sensorerne kan reagere på mange forskellige påvirkninger og kan blandt andet opdage bevægelser, lyd, fugt og temperaturskift.
Indtil videre er det sparsomt med oplysninger om systemet, men vi vender med sikkerhed tilbage, når vi nærmer os den tid, hvor det vil kunne købes herhjemme.
Læselampe mod ordblindhed
Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed, som omkring 10 procent af verdens befolkning lider af ifølge WHO. Tænk hvis det bare handlede om at have den rigtige læselampe? Det mener firmaet Lili for Life, som fremviser en helt speciel lampe, kaldet Lili, der angiveligt skal gøre det lettere for ordblinde at læse en tekst. Lyset fra lampen er ikke konstant, men blinker næsten umærkeligt. Og det skaber en forsinkelse i opfattelsen af ordbilledet, som modvirker det dobbeltsyn, som ordblinde oplever under læsning. Siger de hos Lili for Life. Dette skulle give en hurtigere og mere flydende læsning.
Firmaet har i en fire måneders periode udført tests. Og næsten 80 procent af deltagerne oplevede “betydelige forbedringer” i læsning og tekstforståelse. Lampen har indbygget batteri til seks timers brug og koster 350 euro.
Afslørende badevægt
Hvis du synes, at det kan være lidt ubehageligt at tage skridtet op på badevægten, vil Body Scan fra Withings nok være direkte skræmmende. For den afslører alt! Ud over at vise din vægt med 50 grams nøjagtighed måler den også din hjerterytme (på seks måder), din nerveaktivitet, samt afslører eventuelle tegn på kredsløbssygdomme og type 2 diabetes.
De kliniske realiteter kan ses på et display på vægten, og du kan få endnu mere at se i den tilhørende app. Der også understreger, hvilke grafer du skal vise til din læge! Hvis du tør, kan Body Scan købes for ca. 3000 kroner.
Netværk med langsom lyshastighed
Hvis du synes, at trådløst netværk er gammeldags og sløvt, hvad så med en tablet, der bruger usynligt lys til at koble sig på nettet? Vi har før skrevet om Li-Fi, der er lysbaseret trådløst net, og det er lovende. Franske Oledcomms LiFiMAXTab, som kan ses på CES, er imidlertid den første Android-tablet med indbygget Li-Fi. Det er smart, og det bringer løfter om en lysende (undskyld!) fremtid. Men vi betragter stadig mest den 500 euro dyre børnetablet som en teknologisk demonstration snarere end et modent produkt.
Tabletten kommunikerer med den trådløse antenne (eller skal det hedde en trådløs lampe?) med op til 150 Mbit/s. Hvilket er flot. Men det er stadig betydelig langsommere end selv gammeldags Wi-Fi 5. Oledcomm understreger dog, at de i laboratoriet har opnået hastigheder op til 3 Gbit/s – på en meters afstand. Til sammenligning lover den nye Wi-Fi 6E-standard hastigheder på op til 9,6 Gbit/s.
Smartband til hunden
Hvis du er typen, der ængsteligt skæver til din hjerterytme og iltningsprocent på dit smart-ur, så har franske Invoxia et gadget, der vil give dig mulighed for at gøre det samme for din hund! Smart Dog Collar er et hundehalsbånd med indbygget elektronik. I mobil-app’en kan ejeren følge med i hundens placering – men også i Fidos hjerterytme og åndedræt. Og som en sportstracker kan smart-halsbåndet også registrere, om hunden er i færd med at gå, løbe, spise, klø sig, gø eller hvile. Der er indbygget Wi-Fi, Bluetooth, GPS og mobil dataforbindelse i halsbåndet.
Mange af nyhederne blev inden messens start i dag præsenteret for pressen ved arrangementet CES Unveiled. Herunder er arrangørernes video fra begivenheden:
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer