TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Nyt codec til 8K-streaming

H.266 giver en mere effektiv overførsel af Ultra HD-video, deriblandt 8K.

Af / 09/07/2020 - 15:15
Nyt codec til 8K-streaming

Hver gang der kommer en ny og højere HD-opløsning, er det nødvendigt med et mere effektivt codec, så det bliver muligt at streame video, uden at billedkvaliteten reduceres nævneværdigt. Nu er det 8K-video, som står for tur, og det nye codec heder H.266.

Siden det noget så overlegne Blu-ray-format efter alt at dømme er stendødt, må den nye ultraopløsning kunne streames. Med fire gange flere pixels pr. billede end 4K siger det sig selv, at enten må båndbredden øges, eller også må videokompressionen blive mere effektiv. I praksis bliver det en blanding af begge dele.

YouTube er indtil videre den eneste streamingtjeneste, der tilbyder video i 8K-opløsning, 7680 x 4320 pixels. Altså hele 33 megapixels. Det codec, de er landet på, er det afgiftsfrie AV1. Det er en videreudvikling af VP9, som YouTube har brugt til at transkode 4K-indhold siden 2014. Næsten alle andre streamingtjenester bruger HEVC, også kendt som H.265, til 4K.

To codecs til 8K

Og præcis som VP9 får AV1 heller ikke lov at stå alene, når H.266 er trapperne. Det fulde navn er H.266/Versatile Video Coding (VVC), og codec’et er udviklet af tyske Fraunhofer HHI (institut for telekommunikation). H.266 mindsker kravet til båndbredde med 50 procent sammenlignet med H.265. Bitstrømmen halveres altså for en tilsvarende oplevet videokvalitet. I modsætning til AV1 er H.266 ikke afgiftsfri at bruge for indholdsleverandørerne.

Den effektive komprimering betyder, at hvor Netflix i dag sender 4K-indhold med hele 15 Mbit/s, vil 8K “bare”kræve dobbelt i stedet for firedobbelt båndbredde uden at gå på (yderligere) kompromis med billedkvaliteten. Til sammenligning udsender en 4K Blu-ray-film en videostrøm på omkring 100 Mbit/s, så kompressionen for streamet 8K-indhold bliver ganske voldsom.

Annonce

Vi vil ikke bemærke formatkrigen

I modsætning til formatkrigene blandt fysiske formater som HD DVD mod Blu-ray og Betamax mod VHS vil vi forbrugere næppe mærke synderlig meget til codec-krigen. Producenterne af smart-TV’er og medieafspillere har indtil videre haft indbygget understøttelse af flere codecs, og det vil de fortsætte med i fremtiden.

Det interessante er, at du måske ikke har brug for at opgradere internethastigheden for at streame 8K, når den tid kommer.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Månesten forvirrer forskere

Træsatellit i kredsløb om jorden

Flyt dig, Google - her kommer AI-søgningen!

Apple Intelligence kommer også til brugere i EU

Google-robot vil overtage din skærm

AI afkoder grynt

Er dette den næste rumstation?

Teslas robotter blev fjernstyret af mennesker

Imponerende AI-videoværktøj fra Meta

Jeg taler sandt: jeg er ikke en robot!

Jony Ive og Sam Altman i samarbejde om AI-enhed

AI kan skabe video af dine drømme