TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Nyt høreapparat giver mere naturlig hørelse

Kan tungehøre hi-fi-entusiaster endelig få god lyd gennem et høreapparat? Oticon Opn S kan være svaret.

Af / 11/03/2020 - 12:07
Nyt høreapparat giver mere naturlig hørelse

Med Opn S mener danske Oticon, at de endelig har løst tunghøres problem med at adskille lyde fra hinanden og fokusere på den lyd, de ønsker, i sociale sammenhænge.

Folk med normal hørelse kan let filtrere uønsket baggrundsstøj fra, f.eks. på en café, og fokusere på, hvad samtalepartneren siger. Det skyldes, at øret er et meget følsomt instrument, der bl.a. drager fordel af sin indre og ydre udformning og sender lyde både direkte og tidsforskudt, så hjernen kan lave en såkaldt psykoakustisk profil af de lyde, der kommer ind.

Det kan man ikke på samme måde med et høreapparat, der ikke er i stand til at adskille reflekterede fra direkte lyde, men sender alle lyde til trommehinden, som om de kommer direkte fra lydkilden. Det betyder, at hjernen ikke har tilstrækkelig information til at danne sig et overblik over lydene og akustikken omkring én.

Hjernen formår så ikke at rette opmærksomheden mod de vigtigste lyde og forstå dem.

Almindelige høreapparater forstærker visse lyde, mens de prøver at dæmpe eller fjerne andre lyde fra omgivelserne. Denne metode kan forstyrre hjernen, og det bliver sværere at kommunikere, da lytteren hele tiden bare oplever en mur af lyd uden kontekst.

Annonce
o2
Oticon Opn S giver brugerne mulighed for at tolke lydene i større grad, end man kan med andre høreapparater. (Foto: Oticon)

Lader hjernen fortolke lydene

Nu kan Oticon imidlertid pege på forskningsresultater, der viser, at deres høreapparat Opn S “giver hjernen mere overskud, åbner en verden af lyd og gør det meget lettere for personer med hørenedsættelse at deltage i samtaler”.

De siger også, at Opn S understøtter hjernens naturlige arbejde for at skabe en mere naturlig lydoplevelse og meget bedre forudsætninger for at følge med i samtaler. Det betyder, at personer med nedsat hørelse kan deltage i sociale sammenhænge i meget større omfang og med mindre anstrengelse end før.

En ny EEG-testmetode, som objektivt måler, hvordan hjernen organiserer lyd, skulle påvise, at Oticon Opn S hjælper hjernen med at få adgang til tydeligere signaler og “genoprette evnen til at forstå og organisere individuelle lyde”.

Selektiv opmærksomhed

Oticon Opn S lader brugerne anvende såkaldt selektiv opmærksomhed på en anden måde end andre høreapparater.

Ud over at gøre det lettere at følge med i samtaler er der grund til at tro, at hvis alt dette stemmer, så vil Oticon Opn S også være et godt valg for hi-fi-interesserede, der er begyndt at høre dårligere.

Der tages dog forbehold i pressemeddelelsen for, at det gælder personer med mild til moderat samt ikke-kompleks hørenedsættelse.

oticon.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

2 kommentarer til “Nyt høreapparat giver mere naturlig hørelse”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Månesten forvirrer forskere

Træsatellit i kredsløb om jorden

Flyt dig, Google - her kommer AI-søgningen!

Apple Intelligence kommer også til brugere i EU

Google-robot vil overtage din skærm

AI afkoder grynt

Er dette den næste rumstation?

Teslas robotter blev fjernstyret af mennesker

Imponerende AI-videoværktøj fra Meta

Jeg taler sandt: jeg er ikke en robot!

Jony Ive og Sam Altman i samarbejde om AI-enhed

AI kan skabe video af dine drømme