OpenAI, der står bag den populære chatrobot, ChatGPT, er i gang med at teste en AI-baseret søgemaskine, der vil blive direkte integreret i ChatGPT. Det annoncerede firmaet i går i et blog-indlæg.
Til at begynde med vil søgefunktionerne kun stå til rådighed for få, udvalgte testbrugere, men hvis man er interesseret i at prøve SearchGPT, har man mulighed for at komme på en venteliste.
SearchGPT skal udvikles i samarbejde med store amerikanske nyhedsmedier, og OpenAI lægger i blog-indlægget stor vægt på, at søgeresultaterne skal “svare direkte på dine spørgsmål med opdaterede oplysninger fra nettet og samtidig give dig tydelige links til relevante kilder.”
Verdens største søgemaskine, Google, blev for få måneder siden udsat for harsk kritik af den AI-baserede søgefunktion, AI Overviews, som leverede forkerte og til tider direkte farlige svar. Ikke mindst fordi mange af resultaterne stammede fra det sociale medie Reddit. Dén fejl vil OpenAI gerne undgå.
SearchGPT er designet til at hjælpe brugere med at komme i kontakt med udgivere ved tydeligt at citere og linke til dem i søgninger. Svarene har tydelige […] links, så brugerne ved, hvor informationen kommer fra, og hurtigt kan engagere sig med endnu flere resultater i en sidebar med kildelinks,” skriver OpenAI bl.a. i blog-indlægget.
Til forskel fra en søgning i en almindelig søgemaskine tager SearchGPT udgangspunkt i det samtaleformat, man i forvejen kender fra ChatGPT. Man vil kunne stille opfølgende spørgsmål til sit søgeresultat, præcis som hvis man talte med en ægte person.
Søgeresultater vil både blive præsenteret i listeform samt i form at et overblik, der opsummerer indhold fra de forskellige kilder.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer