Opsendelsen af bemandet SpaceX-fartøj udsat

Der var et kort affyringsvindue for raketten SpaceX Falcon 9 med Crew Dragon-fartøjet i spidsen, som skulle flyve en bemandet tur til Den Internationale Rumstation i går. Man håbede, at man kunne klemme sig ind mellem to perioder med dårligt vejr.

Oprindelig blev det anslået, at der var 60 procent chance for, at raketten kunne opsendes. Det gik lige akkurat ikke. Cirka et kvarter før tid blev affyringen aflyst. Den næste mulighed er førstkommende lørdag. Her er man dog også være afhængig af vejret.

Lille last med til ISS

Falcon 9-fartøjet skal ikke have nogen særlig stor last med op til ISS. Bl.a. en mosaik, der forestiller jordkloden, med billeder af 2020-afgangselever fra hele USA. Billeder lige fra deres barndom, til de er færdiguddannet. Den slags sentimentale ting.

Returlast

Vigtigere er, at Falcon 9-fartøjet fra Elon Musks SpaceX skal have nogle ting med tilbage. Eksperimenter med plantefrø for at se, hvordan de opfører sig i nul tyngdekraft. Samt frosne væv og planter, som man vil studere, efter at de har opholdt sig i nul tyngdekraft i længere tid.

Studier af disse kan give vigtig viden om, hvordan menneskekroppen, mad og andre organiske elementer vil udvikle sig i løbet af en længere rejse gennem rummet. F.eks. til Mars.

Det, man tager med ned til Jorden igen, er med andre ord meget vigtigere end det, man tager med ud. Så er der også lige det faktum, at det vil være den første bemandede rumfærd udført af et privat firma.

Rumfart gav os fibernet

Undertegnede sad klæbet til NASA’s live-TV-kanal i over en time for at se opsendelsen – bare for at få at vide, at den ikke blev til noget. Men vi fik nyttig information i forbindelse med opsendelsen. Som afgjort kommer til at ske, forhåbentlig førstkommende lørdag.

F.eks. blev der spurgt, hvorfor man skal bruge store summer på at forske i verdensrummet. Hvis det ikke er svar nok, at mennesket altid har haft en trang til at forstå, hvor vi kommer fra, og at universets historie er vores historie, så er der flere praktiske grunde …

Fiberoptisk internet er f.eks. en direkte konsekvens af udviklingen af fjernkommunikation til rumfartøjer. Med andre ord ville vi sidde med et temmelig sløvt internet – uden 4K-indhold på Netflix – hvis det ikke var for rumfarten.

Medicinsk forskning går også hurtigere takket være kloge hoveder, der prøver at holde astronauterne sunde ude i rummet.

Det var to af de grunde, der blev nævnt i løbet af programmet. Der er selvfølgelig mange flere.

På lørdag kan du se det næste opsendelsesforsøg direkte på NASA Live TV her.

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.