Ormehjerne overføres til legorobot

Hvem skulle have troet, at en rundorm og en legorobot i fællesskab ville føre kapløbet om kunstig intelligens? Tro det eller ej, men nu robotten i gang med at få tankerne fra den lille fyr.

Projektet, som er et open source-projekt, kaldet OpenWorm, opfordrer forskere og programmører fra hele verden til at arbejde mod et fælles mål: at genskabe adfærden fra den almindelige rundorm Caenorhabditis elegans i en maskine.

Samme mængde gener som mennesker
Rundormen er kun 1 millimeter lang, men den er meget populær som model i biologisk forskning, da den har omtrent den samme mængde af gener i sit genom som mennesker, omkring 20.000. Men ormens genom er 30 gange kortere end vores, med 100 millioner basepar mod menneskers 3 milliarder. Det gør det nemmere at studere.

OpenWorm-projektet havde for nylig sit første store gennembrud. Nu har softwaren, som er baseret på nervecellerne i den lille dyr, nemlig formået at styre en legorobot. Robottens sensorer har ikke modtaget nogen forudgående programmering fra menneskehånd, og alligevel er det lykkedes at få robotten til at opføre sig som en rundorm, ved at nærme sig eller styre væk fra forhindringer, samt lade sig lokke af mad.

Kunstige celler
Ormens forreste nervecellerne er i robotten blevet erstattet med en ekkosensor, og de motoriske nerveceller, som løber langs begge sider af ormen, er blevet kopieret til legorobottens venstre og højre motor, hvilket betyder, at robotten kan efterligne ormens biologiske ledningsnet.

Ifølge udviklerne er der stadig et stykke vej, før legorobotten vil være i stand til at undgå rovdyr eller lede efter en mage, men projektet viser, at kunstig intelligens er på vej ud af science fiction og ind i den virkelige verden.

4 år
“Vi har arbejdet på dette i fire år, og selv om der endnu mangler meget, har det været det mest overraskende projekt, jeg har været involveret i,” siger projektkoordinator Stephen Larson til CNN.

Han tilføjer, at selv om forskerne har det korrekte antal af neuroner, og de er forbundet omtrent, som de skulle, er der stadig meget arbejde, der er bygget på antagelser. Og han forventer, at man stadig kun er 20 til 30 procent af vejen til projektet gennemførelse.

Men eftersom informationsteknologien plejer at udvikle sig eksponentielt, og ikke lineært, behøver der ikke gå lang tid, før alt pludselig falder på plads. Pludselig virker ideen om at uploade den menneskelige hjerne til en computer og dermed opnå “det evige liv” ikke så fjern alligevel.

Kilde: CNN

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.