En måde at give internetadgang til hele planeten er at bruge specielle satellitter. Det er forretningsideen bag SpaceX’ satellitkonstellation Starlink. De begyndte at opsende i 2019, og tidligere i år havde de 6.000 små lavtflyvende geostationære satellitter på plads. De seneste tal viser, at de i foråret havde 3 millioner abonnenter. Der er dog planer om at fordoble antallet af satellitter, og med en mulig udvidelse til 34.000 satellitter.
Men de store nationer lader sjældent andre få teknologimonopoler: USA opsendte f.eks. sine GPS-navigationssatellitter allerede i 1978, mens Rusland var klar med sin rival GLONASS i 1995, og EU gik i gang med at opsende sine Galileo-satellitter i 2005. Kina begyndte at opsende sine BeiDou-satellitter i 2000 og er nu i gang med sin tredje generation.
Af indlysende grunde er Kina med sin omfattende internetcensur ikke særlig begejstret for eksistensen af et globalt tilgængeligt amerikansk internetsystem. Reuters rapporterer, at kinesiske forskere i militæret har studeret, hvordan Starlink er blevet brugt i krigen i Ukraine, og de advarer om den trussel, det udgør for Kina i tilfælde af en væbnet konflikt.
Shanghai Spacecom Satellite Technology begynder derfor nu at opsende satellitter i det konkurrerende system med det poetiske navn ‘Thousand Sails Constellation’ eller ‘G60 Starlink plan’. Planen er at få 108 satellitter på plads i år, 648 ved udgangen af næste år, at nå global dækning i 2027 og at have 15.000 satellitter på plads i 2030.
Men allerede ved den første opsendelse i tirsdags gik det galt. Raketten Long March 6A lykkedes ganske vist med at sende satellitterne op, men så faldt en af raketdelene fra hinanden. Det resulterede i en sky af raketdele, hvor over 300 dele nu suser rundt om jorden, lyder det ifølge en rapport fra Space.com.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer