Sådan betaler du i fremtiden

Når man hører navnet MasterCard, tænker de fleste på kreditkort. Og dem forventer selskabet da også at udstede i mange år endnu. Men MasterCard tænker også på fremtiden – en fremtid, hvor dine gadgets på egen hånd går på nettet i det, som vi kalder the Internet of Things, tingenes internet.

I den irske hovedstad Dublin har MasterCard et fremtidslaboratorium, hvor der bl.a. forskes i nye betalingsmåder. Nogle af dem ligger i bedste fald stadig mange år ude i fremtiden, mens andre er på tærsklen til at blive virkelighed.

Vi fik som et af få medier lov til at kigge indenfor i laboratoriet og se, hvordan dine gadgets kommer til at betale, når de begiver sig ud på nettet. Det handler selvfølgelig om penge og betalingsmåder, men også om fælles standarder og om, at tingenes internet bliver for alle – ikke kun de velbjærgede.

Håber på fælles standard

At vi kommer til at leve i en fremtid, hvor vores udstyr går på nettet, er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er, om tingenes internet bliver et stort fællesskab, der gør dagligdagen lettere, eller en digital kampplads, hvor opvaskemaskinen vil nægte at vaske tallerkner fra konkurrerende producenter, og udstyr pludselig holder op med at fungere, fordi moderfirmaet i mellemtiden er blevet opkøbt af en konkurrent.

Garry Lyons, der er innovationschef hos MasterCard, håber at det vil lykkes at etablere en fælles platform for de op til 50 milliarder netforbundne enheder, der vil være i brug i år 2020.

“The Internet of Things kommer. Det er der ingen tvivl om, men vi ved ikke, om det vil ligne det, som vi forestiller os. For producenterne vil helt sikkert prøve at komme til at eje infrastrukturen,” siger Garry Lyons.

Betal med et smil

At tage tegnebogen op af lommen og hive plastickortet frem er for mange af os forbundet med et vist ubehag ved tanken om det efterfølgende røde udslæt på kontoudtoget. Selfies, derimod, er elsket i nærmest manisk grad. Og det kan udnyttes i betalingsøjemed.

MasterCard Identity Check – bedre kendt som Selfie Pay – er en app, der giver brugeren mulighed for at betale med sit glatte ansigt. Det sker ved hjælp af mobil-app’en Identity Check. Når app’en har lært dine kreditkortdata at kende, kan du bruge enten et fingeraftryk eller et selfie-foto til at bevise, at du faktisk er dig selv.

Vælger du billedet som ID, kræver det et smil, før betalingen går igennem. Når smilet breder sig over dine læber, ved app’en nemlig, at det er et rigtigt levende menneske, der står foran kameraet, og ikke bare et foto. I øvrigt er det ikke et billede, der lagres til identifikationstjekket, men en matematisk fortolkning af din ansigtsopbygning.

Selfie Pay er blevet testet i Holland og USA, og det bliver allerede i år en realitet i Storbritannien, USA og Canada.

Et kort i smart-armbåndet

Hvis du er for blufærdig til at betale med en selfie, hvad så med at bruge selve dit bankende hjerte som sikkerhed, når du køber ind? Under overskriften Commerce for Every Device (“handel på alle enheder”) arbejder MasterCard på at knytte digital betaling til gadgets, som vi i forvejen bruger. Selskabet har sammen med træningsarmbåndsproducenten Nymi udviklet et system til biometrisk identifikation.

Ved at indbygge en NFC-chip i træningsarmbåndet kan man bruge det som digital nøgle. For at betale, åbne døren eller starte bilen skal du holde armbåndet hen til en terminal. Og låsen er helt sikker, da hjerterytmer er lige så individuelle som fingeraftryk, og den virker kun, så længe armbåndet sidder på ejerens arm og kan mærke hans eller hendes velkendte hjerteslag.

Lærer gamle maskiner nye tricks

Når vi hører udtrykket Internet of Things, handler det normalt om en fremtid med nye, smarte gadgets. Det er et drømmescenarie for elektronikproducenterne, som ser frem til at kunne sælge os alting en gang til, men nu i en “smart” version.

På MasterCard Lab har de imidlertid forsket i at putte ny intelligens i eksisterende apparater. Det har vist sig at være overraskende nemt og billigt. Det koster ca. 150 kroner at forvandle en 20 år gammel sodavandsautomat med møntindkast til en digital ditto, hvor man kan betale med en mobil-app. Og udviklingen af den nødvendige soft- og hardware blev gennemført som et gruppeprojekt hen over en pizza- og colafyldt weekend i laboratoriet.

Der findes allerede sodavandsautomater med kortbetaling i gadebilledet, men de er dyre i anskaffelse og kræver egen netforbindelse til tjek af betalingen. Den “hackede” automat er langt simplere: Automaten kommunikerer med telefonen via Bluetooth og behøver ikke at have netforbindelse. Selve kortbetalingen styres fra kundens smartphone, der jo i forvejen er på nettet. Betalingen sker med app’en Qkr!, som i øvrigt kan bruges med mange andre betalingskort.

Vask tøjet med en app

Et lignende projekt, kaldet Clothespin, handler om at gøre det muligt at betale på møntvaskeriet med mobilen. 70 millioner mennesker i USA og ca. 20 millioner i Storbritannien bruger møntvaskerier. Og her handler fordelene om mere end bekvemmeligheden ved at vaske en uges snavsede T-shirts uden at hive tegnebogen op af lommen.

De smarte vaskemaskiner er en endnu større fordel for deres ejere, der slipper for at have en stab af ansatte til at køre rundt og tømme møntautomaterne i tusindvis af vaskerier – mens de kigger sig over skulderen efter eventuelle vaskerirøvere.

Clothespin-app’en er udviklet sammen med Whirlpool/Maytag, og ud over at gøre betalingen pengeløs får man besked, når vasken er færdig, eller hvis nogen stopper maskinen undervejs – så man kan skynde sig hen på vaskeriet, før vasketøjet forsvinder sporløst.

Få kort til nødhjælp

Tingenes internet og en verden med digital betaling lover at gøre livet lettere for os. Men hvad med de mennesker, der ikke har adgang til internettet, og som ikke har en bankkonto? For dem ligner en digital, kontantløs verden et mareridt.

MasterCard Aid Network er et forsøg på at gøre det lettere at distribuere hjælp på en måde, der både er sikker og værdig for modtagerne. I stedet for at uddele kontanter – der kan stjæles – og som alternativ til madkøer udbetales hjælpen på et plastickort, der kan bruges i lokale butikker. Da kortet kun kan bruges til livsnødvendigheder, er systemet sikret mod misbrug og korruption.

IoT skal være for alle

Når pengene flytter ind på nettet, er det vigtigt at få alle med. Ann Cairns, der er MasterCards topchef for internationale markeder (dvs. alle lande, der ikke er USA), er meget opmærksom på, at overgangen fra kontant til digital betaling risikerer at vende den tunge ende nedad:

“Hvis vi ikke sikrer, at the Internet of Things bliver for alle, bliver gabet mellem rige og fattige større,” siger Ann Cairns og fortsætter: “Alene i Europa findes der 93 millioner mennesker, der er udelukket fra det finansielle system. De kan ikke få en bankkonto og dermed ikke bruge netbank. Og det betyder, at de ikke får del i de fordele, som andre nyder godt af.”

Det kan f.eks. handle om noget så simpelt som at tage toget. Når vi andre skal rejse med tog, går vi almindeligvis på nettet og finder en billet til den bedste pris. Er man henvist til at bruge kontanter, så er den eneste mulighed at møde op med pengene i hånden og købe en billet umiddelbart før afrejsen. Det betyder, at de fattigste kan ende med at betale langt mere end andre for samme ydelse.

En måde at undgå at grave kløften mellem rig og fattig større på er ifølge Ann Cairns at lave “letvægtskort” med et forud indbetalt beløb, der ikke er knyttet til en normal bankkonto, men med samme gyldighed til betaling som normale kort.

Ann Cairns fremhæver også Skandinavien som et foregangseksempel på digital betaling. 80 procent af betalingerne i de skandinaviske lande sker med kort. Alligevel tror kreditkortchefen dog ikke, at kontanter nogensinde vil gå helt af mode: “Penge kommer ikke til at forsvinde helt. Folk vil gerne have valgmuligheden.”

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.