Vi anerkender Steve Jobs, Bill Gates og Linus Torvalds som moderne genier. Navne som Albert Einstein, Niels Bohr og Thomas Edison er barnelærdom. Alle disse mennesker og utallige andre har skabt den moderne teknologi, som sender satellitter i kredsløb om Jorden, som muliggør mikrochips, internettet, smartphones og alt det andet, der i dag er blevet en selvfølgelig del af vores hverdag. Men over dem alle står en mand, som stort set ingen kender. Vekselstrømmen, induktionsmotoren og radioen er blot de mest kendte blandt hans mange opfindelser, og havde han haft en mere loyal pengemand i ryggen, kunne han have færdiggjort en maskine, som ville have givet alle mennesker på kloden gratis elektricitet. Gennem luften. Mandens navn var Nikola Tesla, og han var den ultimative gale videnskabsmand!
Hvor skal vi sætte måleren?
Nikola Tesla blev født i 1856 i Kroatien, og han endte sine dage i 1943 på et hotelværelse i New York. Da han døde, var han mere eller mindre sindssyg, på fallittens rand, og han havde i årevis levet udelukkende af mælk, brød og grøntsagsjuice. Efter hans død blev alle Teslas noter beslaglagt af de amerikanske myndigheder og stemplet som tophemmelige, og det er måske ikke så mærkeligt, når man bliver klar over, at Tesla ikke bare havde stor indflydelse på forholdsvis normale ting som kraftværker, neonlys og røntgen. Han arbejdede også i en årrække på en elektrisk “dødsstråle”, som ville kunne have ramt og tilintetgjort fly og skibe mere end 200 kilometer væk ved hjælp af ioniserede partikler med en spænding på over 60 millioner volt! Tesla mente, at et så dødbringende våben ville kunne stoppe al krig på Jorden.
Og hvis man synes, at det lyder som en vild og meget urealistisk idé, så kan man tro om igen, når man finder ud af, hvor tæt Tesla var på at give os alle sammen elektricitet gennem luften. Siden 1890’erne havde Tesla nemlig forsket i, hvordan han kunne transmittere store mængder af strøm uden brug af kabler, og helt tilbage i 1899 lykkedes det for ham trådløst at sende strøm til 200 pærer, som var placeret 42 kilometer væk! Det kunne han bl.a., fordi han fandt ud af at bruge Jorden som leder.
Senere fik han finansmanden J.P. Morgan til at lægge både jord og formue til det såkaldte Wardenclyffe Tower, som var 57 meter højt, mest af alt lignede en paddehat og stod på en mark på Long Island, 90 kilometer øst for New York. Det skulle have været den første af en stort antal gigantiske teslaspoler, der trådløst havde kunnet transmittere energi principielt til alle mennesker på hele kloden. Desværre lukkede Morgan for pengekassen, før Tesla nåede til vejs ende. Den gale videnskabsmand troede nemlig på gratis strøm til alle, og Morgan kunne ikke se nogen pointe i at investere i en teknologi, som ikke kunne tjene penge. “Hvor skal vi sætte måleren?” er han citeret for at have sagt om projektet.
Krigen mod Edison
Tesla var det meste af sit liv på kant med en anden stor opfinder, Thomas Edison. Til at starte med arbejdede Tesla faktisk for Edison, som troede på, at jævnstrøm var fremtiden. Men da Edison snød Tesla for 50.000 dollars, som han skulle have haft for at effektivisere Edisons jævnstrømsgenerator, brød Tesla med Edison og startede i stedet sit eget firma, der skulle udvikle den teknologi, som Tesla mente var overlegen, nemlig vekselstrømmen. Selv om Tesla fik ret, og jævnstrøm i dag stort set kun bruges i batterier, så skete det ikke uden sværdslag. Faktisk indledte Thomas Edison en veritabel propagandakrig mod Tesla. Han var med til at sprede rygter om, at vekselstrøm var skyld i dødsulykker, og han gik så langt som til at få sine folk til offentligt at henrette dyr ved hjælp af vekselstrøm for at skræmme befolkningen til at gå ind for jævnstrøm.
Den gale videnskabsmand
I 1893 vandt Nikola Tesla den ultimative sejr over Edison, da han ved hjælp af vekselstrøm oplyste hele verdensudstillingen i Chicago. Men ellers var Teslas liv præget af mange nederlag. Tilbage i 1898 demonstrerede han over for det amerikanske militær, hvordan radio kunne bruges til at fjernstyre bl.a. torpedoer, men generalerne var ikke interesseret. Italieneren Guglielmo Marconi tog senere æren for at have opfundet radioen og modtog tilmed en Nobelpris, mens Tesla blev ignoreret. Tesla lagde sag an, men nåede aldrig at opleve sejrens sødme. Han var nemlig død, da den amerikanske højesteret tildelte ham alle radiopatenter i 1943.
Om Tesla var sindssyg, er svært at vurdere, men han var i hvert fald excentrisk. Han var besat af tallet 3, talte med duer, og han forsøgte sent i livet af udvikle et apparat, så han kunne kommunikere med Mars. Han levede også i cølibat hele livet, fordi han mente, at det gjorde ham bedre i stand til at fokusere på sin forskning.
Omvendt var han et sproggeni, som beherskede både serbokroatisk, tjekkisk, engelsk, fransk, tysk, ungarsk, italiensk og latin. Han ernærede sig i perioder ved at spille billard og kort og havde nærmest fotografisk hukommelse. Han kunne nemt lære hele bøger udenad, og mange af hans teorier, beregninger og planer fandtes kun i hans hoved. Bl.a. derfor – og på grund af myndighedernes beslaglæggelse og hemmeligstempling af de fleste af hans notater – er mange af Teslas ideer gået tabt for eftertiden. Den dag i dag kan mange af hans eksperimenter ikke gentages, fordi ingen ved, hvordan han gjorde.
Da Nikola Tesla døde, var han indehaver af over 700 patenter. Nok var han gal, men han var også genial. Den moderne teknologi skylder ham alt.
Teslas vigtigste opfindelser
Induktionsmotoren
– En elektrisk motor, der virker ved, at spolerne i statoren skaber et roterende magnetfelt. Feltet inducerer vekselstrøm, der løber i rotoren. Strømmen heri skaber endnu et magnetfelt, der sammen med feltet fra statorviklingen skaber den kraft, som driver motorakslen. Induktionsmotorer skabte den såkaldte anden industrielle revolution og er også i dag helt uundværlige i moderne industriproduktion. Det er motorer af denne type, der sidder i vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner.
Neonlys
– Rør fyldt med ædelgassen neon lyser orangerødt, hvis der ledes elektrisk spænding gennem røret. Vore dages neonskilt blev opfundet af George Claude i 1902, men allerede i 1893 havde Nikola Tesla vist lamper bestående af neonrør på verdensudstillingen i Chicago.
Radio
– Selv om italieneren Guglielmo Marconi normalt får æren for opfindelsen af radioen, byggede den på forsøg, som Tesla havde foretaget flere år forinden. De to førte retssag mod hinanden i årtier, men Tesla vandt til sidst og fik tildelt det amerikanske patent i 1943 – desværre kort efter sin død.
Teslaspolen
– Et særligt induktionsapparat (på engelsk kendt som en Tesla coil), der er baseret på elektromagnetisk induktion ligesom almindelige transformatorer og tændspoler. Der er dog ingen jernkerne i teslaspolerne, de er kun koblet ved at være tæt på hinanden. Teslaspolerne er resonans-transformatorer. Det betyder, at primær- og sekundærspolerne er dele af hver deres svingningskredse, som skal være afstemt efter hinanden. Populært sagt er en teslaspole en “lyn-maskine”, der kan lave kunstige lyn på op til 40 meter.
Turbine til vandkraft
– Tesla indrettede med sin nyopfundne turbine det første vandkraftværk ved Niagara Falls i Canada i 1895.
Vekselstrøm
– Elektrisk strøm, som periodisk veksler i både styrke og polaritet. En af fordelene ved vekselstrøm er, at højspændingen i elforsyningen uden større tab kan transformeres ned til en markant lavere spænding, inden den når ud til forbrugerne i de enkelte hjem. Dermed er det muligt at bygge centrale kraftværker og transmittere store mængder af strøm over lange afstande.
Tesla i popkulturen
Hvad Nikola Tesla ikke nød af anerkendelse og popularitet i sin levetid, er der blevet kompenseret så rigeligt for sidenhen. Her er blot et par få nævneværdige eksempler på, hvor Tesla dukker op i moderne bøger, film og computerspil!
- Nikola Tesla optræder som sig selv i Paul Austers roman Moon Palace fra 1989.
- I Christopher Nolans film The Prestige fra 2005 optræder Nikola Tesla i en vigtig birolle. Tesla, som spilles af sangeren David Bowie, bygger en maskine, der muliggør fysisk teleportering.
- JLA: Age of Wonder er en tegneserie i to bind fra det amerikanske forlag DC Comics i serien Elseworlds. I denne alternative tidslinje lander Superman på Jorden i Kansas i 1850’erne. Han ender med at arbejde sammen med Tesla, som anvender et nyt dødsstråle-våben under 1. verdenskrig.
- Det klassiske computerspil Command & Conquer: Red Alert indeholder Tesla coils både som våben båret af soldater og diverse køretøjer og som forsvarsværker, der sender elektriske lyn ud over fjendens tropper.
- Den elektriske sportsvogn Tesla Roadster er navngivet efter Nikola Tesla.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer