Koncertoptagelse
Fra og med High Hopes-turneen i 2014 begyndte Bruce Springsteen at udsende samtlige US-koncerter i top lydkvalitet, lige efter at koncerten var slut. Enten som højopløst streaming eller på cd. Kort efter begyndte pladeselskabet Columbia at grave i hans omfattende live-arkiv og har siden udsendt godbidder fra både 1970’erne, 1980’erne og 2000’erne.
Den 1. juni lancerede Columbia/nugs.net så rosinen i pølseenden: The Christic Shows fra den 16. og 17. november 1990. De to koncerter er blandt de mest solgte bootleg-albums og adskiller sig radikalt fra de koncerter, Springsteen havde holdt indtil da.
Christic-koncerterne var Bruce Springsteens første optræden i to år. Han havde ikke været på scenen siden Amnesty-turneen i 1988, og det var første gang, han spillede live efter at have fyret The E Street Band. Kun tre måneder før Christic-koncerterne havde han fået sit første barn, hvilket han også taler om på scenen, ligesom han dedikerer “My Hometown” til sin nyfødte søn, Evan.
Tilbagetrækning og terapi
Efter at have gået fra rockstjerne til decideret rockgud med Born in the USA og Tunnel of Love følte Springsteen behov for at stå af cirkusset og trak sig fuldstændig tilbage fra rampelyset. Han fyldte 40 år, blev skilt, indledte et forhold til Patti Scialfa, flyttede til Los Angeles, opsagde The E Street Band, satte musikkarrieren på standby og begyndte i terapi.
Efter flere års terapi følte han sig endelig klar til at stå på scenen igen, og det er en nærmest genert og usikker The Boss, der træder frem i rampelyset disse to aftener i Los Angeles.
Fredag den 16. november 1990 indtog Bruce Springsteen scenen i The Shrine Auditorium i L.A. for at spille en todages velgørenhedskoncert til fordel for The Christic Institute – en nonprofit juridisk organisation, der arbejdede for sociale reformer i USA. Seks nye sange blev fremført disse to aftener, hvoraf fire blev udgivet på Human Touch i 1991. De i alt 35 numre giver et unikt indblik i Springsteen anno 1990 og et fingerpeg om, hvad fremtiden ville bringe.
Solo
I 1990 vragede han i sidste øjeblik et næsten komplet album, og det tog ham op mod tre år at færdiggøre Human Touch fra 1992 (mens han skrev og indspillede Lucky Town på to uger!). Med undtagelse af én koncert i 1986 havde han aldrig optrådt solo, siden han begyndte sin pladekarriere, men disse to shows gav tydeligvis appetit på mere solo-optræden: I 1995 kom The Ghost of Tom Joad, og Devils & Dust blev udgivet i 2005.
Shut the fuck up!
The Ghost of Tom Joad-turneen (1995-1997) bliver ofte omtalt som “The Shut the Fuck Up Tour”, fordi Springsteen åbnede hvert show med at bede publikum om ikke at klappe og være så stille som muligt. Præcis det samme starter han begge Christic-shows med. Disse to aftener er The Boss da også nedstrippet til en soloakustisk optræden, kun med guitar, klaver og mundharmonika at støtte sig til.
Åbningsnummeret begge aftener er en nærmest sakral version af kærlighedssangen “Brilliant Disguise” fra Tunnel of Love (1987); helt hudløs og med en næsten bedende stemme synger han: “Is that me baby, or just a brilliant disguise?” Derefter kommer klassikerne “Darkness On the Edge of Town” (1978), “Nebraska” (1980) og “Born to Run” (1975). Det hele krydret med nogle uudgivne sange plus helt nye, der fremføres for første gang disse to aftener.
Højdepunkter er der mange af, men vi vil især fremhæve den flotte “Real World” (som to år senere blev udgivet i en forfærdelig version på Human Touch), “Tougher Than the Rest”, “Atlantic City”, “Mansion on the Hill” og den meget personlige hyldest til hans mor “The Wish”.
Bortset fra de sidste to sange begge aftener, hvor han spiller sammen med Bonnie Raitt og Jackson Browne, er han alene på scenen, hele tiden med nedtonede versioner af sine sange, der ofte er kraftigt omarrangeret for at passe til den særlige stemning.
Det hele ledsages af en usædvanlig åben Springsteen, der taler om sin opvækst, om at blive far, og hvordan han år efter år, midt om natten, tog en køretur tilbage for at se sit barndomshjem – og blev konfronteret af sin psykiater om det. Med et smil om munden og småsarkastiske kommentarer byder han sig selv og baggrunden for sine meget personlige tekster til.
De to aftener repræsenterer virkelig et af yderpunkterne ved musikeren Bruce Springsteen, fra hårdtarbejdende rock’n’roller med bombastisk heartland-musik i de gigantomane stadionshows på tre en halv time – med 18-mands band! – til soloakustisk singer-songwriter med guitar og mundharpe. Og det endda med mange af de samme sange.
https://www.youtube.com/watch?v=DcNWLOdDXtc
Musikhistorie
Lyden er taget direkte fra DAT-båndene fra miksebordet, hvor den eneste bearbejdelse er, at susen og støj fra publikum er fjernet. Det er et lydspor, der klæder stemningen og sangvalget på fremragende vis og genskaber disse to vigtige aftener i musikhistorien. En ufattelig musikalsk skat af en udgivelse og et album, vi vil karakterisere som Springsteen absolut bedste.
Så løb hen til computeren og download det i FLAC-kvalitet – det her er musik, der vil appellere til langt flere end den hårdeste kerne af Springsteen-fans. Seks soleklare stjerner til dette ukendte mesterværk!
SET-LISTE
- november
- Brilliant Disguise
- Darkness on the Edge of Town
- Mansion on the Hill
- Reason to Believe
- Red Headed Woman
- 57 Channels (And Nothin’ On)
- My Father’s House
- Tenth Avenue Freeze-Out
- Atlantic City
- Wild Billy’s Circus Story
- Nebraska
- When the Lights Go Out
- Thunder Road
- My Hometown
- Real World
- Highway 61 Revisited
- Across the Borderline
- november
- Brilliant Disguise
- Darkness on the Edge of Town
- Mansion on the Hill
- Reason to Believe
- Red Headed Woman
- 57 Channels (And Nothin’ On)
- The Wish
- Tougher Than the Rest
- Tenth Avenue Freeze-Out
- Soul Driver
- State Trooper
- Nebraska
- When the Lights Go Out
- Thunder Road
- My Hometown
- Real World
- Highway 61 Revisited
- Across the Borderline
