Samsung er kendt for kreative krumspring inden for TV-design, og med deres seneste opfindelse har de simpelthen vendt TV’et på højkant: The Sero er et motoriseret “hybrid-TV”, der kan skifte mellem stående og liggende billedformat.
Samsung The Sero: Lodret TV i 9:16-format
De fleste af de videoer, der deles på sociale medier i dag, er filmet spontant med mobilen i hånden og ofte med skærmen på højkant (såkaldt portrætvisning). Populære apps som Snapchat og TikTok er i høj grad baseret på portrætformatet. Man er simpelthen gået fra 16:9-format til 9:16!
Her taler vi ikke kun om amatørindhold: Også flere professionelle produktioner – musik, reality, reklamer osv. – tilbydes nu i portrætvisning for at appellere til et yngre publikum. Hvilket er fint nok til mobilen, men når det samme indhold skal vises på en stor TV-skærm, opstår der et velkendt problem: Videoen vises kun på en brøkdel af skærmen, og resten går til spilde med sørgelige sorte rande …
Men nu har Samsung fundet en tilsyneladende simpel løsning på problemet: Et TV, der kan vendes på højkant! Den nye designmodel Sero har en indbygget motor, der lader dig skifte mellem stående og liggende format med et knaptryk.
Sådan en TV-løsning kan være praktisk, når du vil spejle din mobilskærm, vise billeder og videoer, du selv har taget, eller bare scrolle gennem Facebooks og Instagrams nyheds-feed på en stor skærm.
Gulvstander og kraftige højttalere
The Sero skal stå direkte på gulvet, let tilbagelænet på en staffelistander (så vidt vi ved, kan det ikke vægmonteres). Hjul fås som ekstraudstyr.
Det har et avanceret 4.1 kanals 60 watt højttalersystem med understøttelse af musikafspilning via Bluetooth og AirPlay 2. Derudover kan vi nok gå ud fra, at Samsung har inkluderet deres Tizen-operativsystem med et væld apps. De apps, der eventuelt mangler, kan jo streames via mobilen …
Kommer til juni
Samsung The Sero er ikke bare en syret fremtidsvision. Samsung mener det faktisk alvorligt med dette TV og har allerede testet det på hjemmemarked i Sydkorea i en periode. Nu kommer det også til Norden: Modellen kaldes QE43LS03T og er – som navnet antyder – et 43 tommers LCD-TV med QLED-teknologi, dog ikke den seneste generation med Dual LED-teknologi.
The Sero forventes i butikkerne i midten af juni, og prisen bliver ca. 12.000 kroner.
Rygterne vil vide, at der er et testeksemplar på vej til os. Om TV’er med portrætvisning bliver et “must” i fremtiden eller et rent flop, må vi vente og se.
I mellemtiden kan du hygge dig med denne videopræsentation på koreansk (!):
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer