TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

30 uundværlige sommer-gadgets

Sommerdagene bliver varmere med det rigtige tilbehør. Her er nogle af vores favoritdimser, der både er sjove og nyttige.

Af / 24/06/2016 - 06:00
30 uundværlige sommer-gadgets

Libratone Zipp Mini, bærbar højttaler

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Dansk designlyd

Pris: 1.899 kroner
Web: libratone.com

Sæt musik til sommeraftenerne med Libratones bedste bærbare højttaler.

Blandt mellemstore højttalere, der kan tåle at komme med udenfor, er Zipp Mini en af vores favoritter. Den kan spille i op til ti timer på en opladning og fungerer lige godt med Wi-Fi og Bluetooth. Zipp Mini kan også parres med andre Libratone-højttalere for at få endnu mere lyd på terrassen eller anvendes i et multirums-setup inde i huset. Den lyder godt og har et usædvanlig fyldigt lydbillede for en så lille højttaler. Til prisen bliver det ikke bedre!

 

Annonce

 

RHA T20, hørepropper

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Solide rejsepropper

Pris: 1.790 kroner
Web: lydportalen.dk

Disse hørepropper får du svært ved at smadre – heldigvis, for lyden er suveræn.

Navnet RHA siger dig måske ikke så meget, men her er et par usædvanlig gode og vellydende hørepropper fra en forholdsvis ny producent, der har formået at lave kvalitet både udvendig og indvendig. Der følger små akustiske filtre med, så du kan tilpasse klangbalancen til din personlige smag, og med hele ti forskellige slags silikonedutter øges chancen for, at de sidder behageligt i netop dine ører. En praktisk bæretaske kompletterer de rejsevenlige høretelefoner.

 

 

Olympus Stylus Tough TG-4, robustkamera

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Dykkerkamera

Pris: 2.945 kroner
Web: olympus.dk

Det lille hårdføre kamera fra Olympus er lige godt til lands og til vands, og giver meget bedre billeder end mobilen.

Vandtæt ned til 15 meters dybe og stødsikkert fra 2,1 meters højde – Olympus-kameraet er perfekt, hvad enten du skal på stranden, i fjeldet eller til storbyen. Med zoom fra vidvinkel til tele dækker det alt fra landskaber over portrætter til makrobilleder, både over og under vand. Indbygget GPS husker, hvor billederne er taget, så du nemt kan finde de rigtige ferieminder.

 

 

Nespresso Prodigio, kaffemaskine

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Lav kaffe med mobilen

Pris: 1.599 kroner
Web: nespresso.dk

Friskbrygget kaffe om morgenen er en livsnødvendighed for mange af os. Med Prodigio kan du starte brygningen fra sengen.

Denne smarte kaffemaskine fra Nespresso kan styres med en app. Vælg, hvad du have, på skærmen, og Prodigio begynder at brygge, når du bekræfter dit valg. Det eneste, du skal sørge for, er kaffe og vand, resten styrer du fra mobilen. Hvis du løber tør for kaffe, bestiller du selvfølgelig bare mere i app’en.

 

 

Apple Travel Adapter Kit, strømadaptere

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Løser alverdens elproblemer

Pris: 249 kroner
Web: apple.com/dk

Med adaptere kan du oplade din iPhone og iPad over hele kloden.

Mange af os har stået med opladeren i hånden og bandet over, at det lokale strømstik er anderledes end derhjemme. Apples rejseadaptere løser problemet, og de fem adaptere passer til stikkontakter i næsten alle verdenshjørner: Nordamerika, Japan, Kina, England, det kontinentale Europa, Sydkorea, Australien, Hongkong og Brasilien, blandt andet. Kun til Apples egne opladere, vel at mærke.

 

 

Netgear Arlo Q, overvågningskamera

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Tag på ferie med god samvittighed

Pris: 2.000 kroner
Web: netgear.dk

Hold øje med huset i Full HD-opløsning.

Arlo Q er et smart lille overvågningskamera, som filmer i Full HD-opløsning. Du slutter det til hjemmenetværket, og kameraet begynder at filme og sender dig samtidig en besked, så snart det registrerer lyd eller bevægelse.

Du kan når som helst få live-video op på din smartphone eller tablet, uanset hvor i verden du befinder dig. Kameraet har også indbygget nattesyn samt tovejs lydkommunikation, så kan du informere tyvene om, at politiet er på vej. Eller fortælle barnet, at det skal lægge sig til at sove, hvis du bruger Arlo Q som babyalarm.

 

 

Garmin babyCam, videokamera til bilen

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Hold øje med bagsædet

Pris: 1.700 kroner
Web: garmin.com

Bagsædekamera viser video direkte på din Garmin GPS.

Hold øjnene på vejen, samtidig med at du har styr på de små på bagsædet. Garmins babyCam sender live video-stream trådløst til en kompatibel Garmin GPS-enhed. Dermed har du både kørselsvejledning og børneovervågning foran dig i samme enhed. Kameraet har også nattesyn. GPS skal købes separat.

 

 

Arcam MusicBOOST, rejse-DAC til iPhone 6

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Turbolyd til iPhone 6

Pris: 1.500 kroner
Web: audiovector.com

DAC, hovedtelefonforstærker og ekstra batteri i ét og samme cover.

Ejere af tungtdrevne high-end hovedtelefoner kan glæde sig over endelig at få den gyldne lyd fra deres iPhone 6, som ørerne fortjener. Arcam MusicBOOST er kombineret cover og dock, og rummer både ekstra batteri, digitalkonverter og hovedtelefonforstærker. Coveret tapper det digitale signal direkte fra Lightning-stikket og omdanner det til liflig musik. Batteriet giver op til 120 timers afspilning, hvis mobilen er i flytilstand.

 

 

Garmin Approach S20, golf-ur

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Styr på golfbanen

Pris: 1.899 kroner
Web: garmin.com

Få det komplette overblik over banen direkte på håndleddet.

Dette lette, slanke GPS golf-ur giver store fordele på banen. Det har mere end 40.000 golfbaner forprogrammeret og viser afstanden fra dig til greenen samt forskellige forhindringer på banen. Det har også hurtigfunktioner som green-visning og registrerer automatisk banen og længden af hvert slag.

Golf-uret kommunikerer med mobil-app’en Garmin Connect, som analyserer dit spil. Desuden kan det kombineres med armbåndet TruSwing der analyserer dit sving. Og da det også fungerer som almindeligt hverdags-ur, behøver du aldrig at tage det af.

 

 

Sony FDR-X1000V, actionkamera

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Knivskarpe actionvideoer

Pris: 2.800 kroner
Web: sony.dk

Fang de ikke-så-stille stunder i Ultra HD og med markedets bedste lydkvalitet.

Sony FDR-X1000V er klasseledende på både lyd- og billedkvalitet, og med fremragende billedstabilisering er det bare at slå sig løs på mountainbike, surfbræt, hangglider, eller hvad du nu har planlagt. Intet andet action-videokamera, vi har testet, giver video af så høj kvalitet. Fungerer især fremragende med den tilhørende mobil-app, som også giver rigtig god billedkvalitet i søgeren. Ferien bliver helt sikkert meget sejere!

 

 

JBL Clip 2, bærbar højttaler

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Billig og bærbar

Pris: 450 kroner
Web: dk.jbl.com

Superfleksibel og solid lille Bluetooth-højttaler til stranden eller adventure-ferien.

En højttaler, der kan tåle strabadser, behøver hverken at være dyr eller klodset. Det er JBL’s lille Clip 2 et bevis på. Det er en mindre og mere transportabel model, der med sin karabinhage kan sættes fast i bæltet eller på rygsækken. Imponerende nok er den både vandtæt og robust, så den sagtens kan komme med ud i naturen. For at får et større og bredere lydbillede kan man koble to styk sammen. Trods sin lille størrelse har den otte timers batterilevetid.

 

 

Sony SRS-XB3, bærbar højttaler

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Robust og bastung

Pris: 1.450 kroner
Web: sony.dk

Praktisk og solid højttaler med fantastisk lydkvalitet og en bas, der ikke burde være mulig.

Da vi testede rejsehøjttalere i Lyd & Billede #5 2016, var det Sonys lille basmonster, der løb med sejren. XB3 har nemlig mange gode sider og nærmest ingen dårlige. Den er praktisk i brug med smarte funktioner. Batterilevetiden er fantastisk, og den er vandtæt, så man tør tage den med ud. Lydkvaliteten er så god, at man kan spille al slags musik, men det var bassen, der virkelig vandt vores hjerter. Duer både på stranden og til grillfesten.

 

 

Earin, trådløse hørepropper

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Helt trådløst

Pris: 249 euro
Web: earin.com

Nyd musikken uden en eneste ledning – ikke engang mellem hørepropperne.

Hvis du hader ledninger, så er Earin lige noget for dig. Det er de første helt trådløse hørepropper, vi har set i et så lille format, at man knap nok kan mærke, at man har dem på. Desuden lyder de fantastisk – ikke bare af trådløse at være, men i det hele taget. Oven i hatten er løsningen til opladning virkelig smart, idet du bare lægger dem ned i transporthylsteret. Det indeholder nemlig et batteri, der kan genoplade propperne flere gange, når du er ude og rejse.

 

 

Nite Ize Steelie, mobilholder til bilen

Features
Features

Fleksibelt fæste

Pris: 300 kroner
Web: focusnordic.dk

Smart og nem løsning på en bevægelig holder til mobilen i bilen.

Der er mange mobilholdere til biler på markedet, og de fleste indebærer en eller anden form for kliklås og en fjedrende arm. Steelie løser det meget smartere. Basisenheden er en stålkugle i en selvklæbende holder, som man sætter fast på instrumentbrættet. På bagsiden af mobiltelefonen, GPS’en eller en lille tablet fæstner man dernæst en rund magnet på samme måde. Og så er det bare at føre dem sammen og justere vinklen, som man vil have den.

 

 

Watershot Housing Pro, undervandshus

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Fang fiskene med din iPhone

Pris: 1.000 kroner
Web: coolstuff.dk

Smart hylster, så du også kan bruge telefonen til undervandsbilleder på ferien.

Mobilen fungerer udmærket som feriekamera, når man ikke gider slæbe rundt på et rigtigt kamera. Men man skal vel stadig have fat i et vandtæt kamera, hvis man vil tage billeder af tropiske fisk? Nej, med dette vandtætte undervandshus til iPhone 6 bliver den vandtæt ned til 60 meter! Fysiske knapper på hylsteret giver adgang til alle kamerafunktioner, og man også kan sætte andre objektiver eller GoPro-tilbehør på. Fås i en billigere version til iPhone 5.

 

 

B&O Play A1, Bluetooth-højttaler

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Stor lyd der er lige til at bære

Pris: 1.999 kroner
Web: beoplay.com

Lad dig ikke narre af størrelsen. B&O Play A1 lyder som en meget større højttaler.

A1 er den mindste højttaler fra B&O Play, men den har nogle digitale tricks oppe i ærmet, der giver en lækker og fuldfed lyd trods den kompakte størrelse. Den er let at putte i en taske eller bære i læderstroppen, og med en batteritid på op til 24 timer kan A1 give god lyd på turen eller på terrassen, til solen går ned. Den er ikke vejrtætnet eller pansret, men takket være et kabinet i aluminium og kunststof kan den holde til meget.

 

 

UE Roll, bærbar højttaler

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Lydtallerken til al slags vejr

Pris: 1.099 kroner
Web: ultimatears.com

Samme gode lyd, som vi er vant til fra UE Boom-serien – men mere bærbar og til en lavere pris.

Der er ingen mangel på kompakte Bluetooth-højttalere. Men Logitech-ejede UE skal nok få succes med Roll. Den har en perfekt størrelse og en lidt mere tilgængelig pris end Boom-modellerne. Og så lyder den først og fremmest lige så uforskammet godt som resten af serien. Og da den er slagfast og vandtæt, kan du have den med, selv om ferieturen byder på kano eller havkajak. Du kan selvfølgelig også bare nyde musikken, mens du får en kold drink ved poolen.

 

 

Acer Predator 8, tablet

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Spillehal i lommeformat

Pris: 2.857 kroner
Web: acer.dk

Hvis der ikke er plads til din PS4 i kufferten, kan Acers tablet give dig et bærbart gaming-fix.

Der findes masser af flotte spil til Android-platformen, og mange af dem er endda gratis. Men hvis spillene skal køre glat, skal der kraftig hardware til. Acer Predator 8 ligner det, den er: En maskine til dedikerede spillere. Du kan godt skrive en opdatering på Facebook eller gå på netbank, men den er først i sit rette element, når du fyrer op for Asphalt. Den ekstremt farvestærke skærm giver et godt billede – også på solskinsdage. Og takket være velfungerende virtuel surround-lyd kan tablet’en også bruges som håndholdt hjemmebiograf.

 

 

Soundboks, festhøjttaler

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Nådesløs festmaskine

Pris: 4.799 kroner
Web: soundboks.com

Med et lydtryk på op til 119 dB bliver Soundboks festivalens absolut kraftigste lejrhøjttaler.

Hvis ferien tilbringes på musikfestivaler, får du brug for et lydsystem til lejren, når I skal have jeres egen fest. Soundboks kan spille højere end noget andet, der kører på batterier og kan løftes af én person. Og så er den stort set umulig at slå ihjel. Den danskudviklede trådløse højttaler kan køre i dagevis på de medfølgende batterier. Men husk at holde afstand, for lydtrykket er på niveau med et mindre PA-anlæg!

 

 

LG V10, smartphone

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Tjekket og hårdfør på én gang

Pris: 4.396 kroner
Web: lg.com

LG V10 er en “civil” mobil med top-features, men lige så solidt bygget som en toughphone.

LG V10 er en luksustelefon med et twist eller to. Den 5,7 tommer store phablet har to skærme, tre kameraer, laserstyret autofokus og en 32 bit DAC til hi-fi-lyd i hovedtelefonerne. Samtidig er den bygget så solidt, at den opfylder det amerikanske militærs krav til udstyr, der bruges i felten. Et fald på betongulv forstyrrer den ikke det mindste (men den er ikke vandtæt). Så hvis der står storbyferie på programmet, er den en perfekt rejsekammerat, der er sej og tjekket på samme tid.

 

 

Netatmo Weather Station, termometer

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Din personlige vejrudsigt

Pris: 1.390 kroner
Web: netatmo.com

Hold styr på temperaturen såvel udendørs som indendørs.

Weather Station består af to separate enheder – en høj og en lav. Den høje stiller du indenfor og slutter til almindelig strøm, mens den lille enhed placeres udenfor (helst et sted, hvor den ikke bliver for våd) og får strøm fra batterier. Al information fra enhederne præsenteres let og elegant i Netatmos app på din smartphone, og du kan tilgå oplysningerne fra hvor som helst, du måtte befinde dig.

Ud over at holde styr på temperaturen får du også opdateringer om luftfugtighed, lufttryk og sågar støjniveau fra omgivelserne. En regnmåler og en vindmåler fås som ekstraudstyr.

 

 

Dog & Bone LockSmart, Bluetooth-hængelås

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Lås uden nøgler

Pris: 849 kroner
Web: wupti.com

Robust hængelås, som åbnes og låses med mobilen via Bluetooth.

Locksmart virker ved, at man forbinder låsen med sin smartphone via en app. Hver lås har et unikt serienummer, og når den én gang er blevet parret med en smartphone, kan den ikke bare “kapres” af en anden telefon. Derefter er det bare at aflåse sin cykel, sit haveskur, eller hvad man nu bruger sådan en hængelås til.

Når låsen skal åbnes, starter man app’en på mobilen, vælger den pågældende lås på listen, og derefter indtaster man sin PIN-kode. Så springer låsen op som en trold af en æske.

 

 

Weber Go-Anywhere, transportabel grill

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Grill på farten

Pris: 599 kroner
Web: webergrill.dk

Kompakt kulgrill til en tur i skoven eller på stranden.

Skal du på skovtur eller et andet sted hen med kæresten eller familien, så er denne Weber-grill i superkompakt udgave oplagt. Den nødvendige mængde kul samt grillværktøjer kan gemmes under låget, og dermed er den lige til at have med. Grillen har porcelænsemaljeret bund og låg samt tre glasforstærkede nylonhåndtag og en trippelforniklet grillrist. Selve grillarealet er 41 x 25 cm.

 

 

iGrill 2, stegetermometer

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Godt kød med mobilen

Pris: 679 kroner
Web: idevicesinc.com/igrill/

Trådløst termometer holder øje med maden via din telefon.

Sæt spyddet i kødet, hent iDevices Connected-app’en til din iPhone eller Android-mobil og nyd til sidst smagen af den perfekte grillbøf!

Der følger to spyd (eller målesonder) med til iGrill 2, som dermed kan holde øje med to forskellige temperaturer på én gang. Forbindelsen til mobilen etableres via Bluetooth, og rækkevidden er 45 meter.

 

 

Garmin Oregon 650t, udendørs-GPS

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Perfekt til geocaching

Pris: 3.999 kroner
Web: garmin.com

Find skatten med GPS.

Geocaching er en moderne form for skattejagt, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager finder såkaldte caches, som er gemt forskellige steder over hele verden. Til legen kan man bruge en app på mobilen, men hvis man er seriøs, anskaffer man sig en udendørs-GPS til formålet, f.eks. en Garmin Oregon 650t.

Enheden har lang batterilevetid, den er vandtæt, så du kan have den med ud i naturen i stort set al slags vejr, og geocaching er en indbygget funktion.

 

 

Google Chromecast Audio, streaming dongle

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Billig streaming

Pris: 320 kroner
Web: elgiganten.dk

En genial – og billig – metode til at få musik fra mobilen over på stereoanlægget.

Uanset hvor du skal hen i sommerferien, får du brug for musik! Googles Chromecast er en populær måde at gøre gamle tv’er klogere på. Chromecast Audio gør det samme for ældre musikanlæg: Bare sæt den ind i AUX-lydindgangen, og du får adgang til nye tjenester, deriblandt muligheden for at streame (eller “caste”, som Google kalder det) musik fra mobilen til stereoanlægget. Alt styres fra telefonens egne apps (f.eks. Spotify), som du er vant til, og er meget nemt at sætte op.

Der medfølger en lille mini-jack ledning, mens du skal bruge et phono- eller optisk kabel til mere avancerede stereoanlæg.

 

 

Targus, tablet-holder til bilen

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

En ven på bagsædet

Pris: 349 kroner
Web: elgiganten.dk

En tablet eller to på bagsædet kan redde børnefamiliens bilferie. Bare sørg for, at de er ordentligt spændt fast!

Hvis du vil lade børnene spille spil eller se film på en tablet på bagsædet med både komfort og maksimal trafiksikkerhed, kan en tablet-holder til bilen være en god idé. Tablet’en klikkes let ind og ud af holderen, som forankres i nakkestøtten. Passer til 7-10,1 tommers tablets.

 

 

Læs digitaludgaven af Lyd & Billede

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Lyd & Billede på din tablet

Pris: Gratis
Web: lydogbillede.dk

Du skal selvfølgelig have vores digitaludgave med på tur!

Sommerferien er som skabt til at hygge sig med godt læsestof, hvad enten du sidder under en parasol eller er på vej til eksotiske rejsemål. Med digitaludgaven af Lyd & Billede kan du læse dit yndlingsblad på din mobil eller tablet uden at være på nettet.

Vores interaktive digitalversion findes både til Apple- og Android-enheder og byder på alt det kendte og elskede stof fra den trykte udgave – plus ekstra artikler, flere billeder og ikke mindst video. Du får også adgang til vores nyeste tests, før bladet rammer kioskhylderne.

 

 

Sandstrøm Constellation Orion, mini Bluetooth-højttaler

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Lækker lyd lige i lommen

Pris: 399 kroner
Web: elgiganten.dk

Bærbare Bluetooth-højttalere kommer i alle størrelser. Her er en af de mindste.

Hvis du skal spille op til strandfest, bør du nok vælge en større højttaler. Men til baggrundsmusik i solen passer Sandstrøms lillebitte højttaler perfekt. Med 8 cm i bredden og højden og 4 cm i dybden er den meget nem at tage med sig og kan sagtens være i en taske eller lomme.

Orion fås i flere farver, den er vand- og støvtæt, og forbindes let til mobilen med Bluetooth/NFC. Det indbyggede batteri angives at holde i op til syv timer. Slut til og spil løs!

 

 

Apple TV (4. generation), medieafspiller

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Super medieafspiller

Pris: 1.200 kroner (32 GB)
Web: apple.dk

Du behøver ikke at købe nyt tv for at få adgang til de nyeste smart-tjenester.

En ny dims til tv’et er måske ikke den mest oplagte sommer-gadget, men når vejret svigter, eller du bare vil hygge dig med tv-underholdning om aftenen, er en medieafspiller som Apple TV rar at have. Eller måske er tv’et i sommerhuset en ældre model uden smart-funktioner? Så er det en billig opgradering.

Bare du har internetforbindelse, giver Apple TV adgang til Netflix, YouTube og andre uundværlige tjenester, med lyd- og billedkvalitet helt i top. Du kan også vise feriebilleder taget med mobilen direkte på tv-skærmen. Husk HDMI-kabel til tilslutning til tv’et.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Flagskib med AI

Det har de aldrig gjort før

Prisbilligt kamera til begyndere

VR-objektiv til Apple Vision

Navigerer som en flagermus

Professionel video i lommeformat

Toptrimmet videomaskine

Printer billederne fra mobilen

Endelig, Leica!

Actionkamera med forbedret billedkvalitet

Fjerner alt overflødigt

Tågefilter til Fujifilm X100