TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

77″ trylleri fra B&O

Kan man skjule et tv på næsten to meter i diagonalmål? Bang & Olufsen gør et overbevisende forsøg på det.

Af / 08/04/2019 - 13:00
77″ trylleri fra B&O

Bang & Olufsen trak ikke en kanin, men et helt fjernsyn op af hatten på designmessen Salone del Mobile i Milano i dag. Nærmere bestemt et 77-tommers OLED-tv med navnet BeoVision Harmony.

 

Det er lidt over halvandet år siden, B&O sidst præsenterede et nyt tv. Dengang gjaldt det BeoVison Eclipse, et 65” OLED-tv i 4K-opløsning. Siden da er skærmstørrelserne vokset, så da vi blev inviteret til Milano for at se ”en stor, men hemmelig nyhed,” var forventningen, at der nok var tale om et fjernsyn i moderne mål. Om ikke andet, så fordi anledningen var designmessen Salone del Mobile, der starter i dag. Og fjernsyn opfattes gerne som ”pænere” end højttalere.

Da vi har at gøre med B&O, skal der selvfølgelig lidt trylleri med i designet. Og BeoVision Harmonys selskabstrick er, at skærmen gemmes (delvist) væk, når tv’et ikke er i brug.

Annonce

Som en sommerfugl, der åbner sine vinger, folder de to fronter i egetræ og aluminium sig ud, hvorefter selve den slanke skærm løfter sig til vejrs til synshøjde. Når TV’et slukkes, udspiller den samme fint koreograferede sekvens sig, denne gang i omvendt rækkefølge.

Beovision Harmony WEB Wood HalfOpen
Når fjernsynet tændes, folder “vingerne” sig ud, og 77″ skærmen hæves til synshøjde. Foto: Bang & Olufsen

Når Beovision Harmony er slukket eller spiller musik, hviler den tynde skærm tæt på gulvet, delvist dækket af de to fronter af egetræ og aluminium.

Fylder mindre visuelt

En stor skærm er sjældent velkommen i indretningen i hjemmet. Med Beovision Harmony ønskede vi at skabe en meningsfuld genstand til hjemmet, som fylder mindre rent visuelt, men derimod forvandles til et møbel som man kan knytte sig til følelsesmæssigt”, siger John Mollanger, Bang & Olufsens Executive Vice President for Brand and Markets.

Bag de bevægelige fronter er der fyldt med teknologi, mønsteret skulle maksimere lyden fra det fuldt aktive, DSP-baserede trekanals-lydsystem. Højttalkersystemet rummer i alt seks enheder: En 1″ diskant, to 2,5″ fuldtoneenheder, en 4″ bas/mellemtone og to 4″ basenheder. Hver enhed har sin egen forstærker, og den samlede effekt i systemet er 450 W. Skærmen er som sagt i 77” størrelse og med 4K-opløsning. Og med et OLED-panel er der lagt op til formidabel billedkontrast. Panelet er, ligesom tidligere, leveret af LG.

Ideen med at skjule skærmen er langt fra ny. Bang & Olufsen trækker selv linjen tilbage til Capri-serien fra 1959, hvor tv og radio var gemt i et teaktræskabinet, der lignede et traditionelt møbel.

Med så stor vægt på lyden er Beovision Harmony udstyret integreret musiktjenester, Tune-In og Deezer. Man kan også streame fra sin smartphone via Bluetooth, Apple Airplay 2 og Chromecast. Beovision Harmony er bygget over LG’s webOS 4.5-platform, som giver adgang til populære indholdsudbydere som eksempelvis Netflix, Amazon og YouTube.

 

Op til otte BeoLab 90

Skulle de tre indbyggede lydkanaler ikke være nok, har Beovision Harmony indbygget 7.1 surround-dekoder, der gør det muligt at tilslutte op til otte Beolab højtalere, såsom Beolab 18, Beolab 50 og ­– hvis penge overhovedet ikke er nogen hindring ­– Beolab 90.

2018 03 WEB Beovision Harmony Beolab50 Wood 1
Man kan tilkoble op til otte eksterne højttalere til BeoVision Harmony. Foto: Bang & Olufsen

 

Designklassikere i Milano

Beovision Harmony udstilles på møbel- og designmessen Salone del Mobile i Milano fra 9. til 14. april som en del af udstillingen ”93 år med magi: en dialog mellem fortid og nutid.” Bang & Olufsen har arbejdet tæt sammen med museer og samlere for at skabe en udstilling med et udvalg af produkter, der har tegnet mærkets historie. Her finder man alt lige fra 1930’er-klassikere som Hyperbo 5 RG Steel og bakelitradioen Beolit 39 til 70’erne og 80’ernes designfavoritter som pladespilleren Beogram 4000 og lydsystemet Beosound 9000. Capri TV’et indgår også som en del af udstillingen.

DSC0273
Bang & Olufsen havde også taget en samling af klassikere fra firmaets historie med. Blandt dem tangentialgrammofonen Beogram 4000. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

Priser og tilgængelighed

Beovision Harmony er tilgængelig i Bang & Olufsen-butikker fra oktober 2019. Tv’et leveres med enten en front af egetræ og aluminium eller front af Grey Melange-stof og aluminium. Den danske pris er ikke i skrivende stund helt fastlagt, men regn med ca. 140.000 kroner. TV’et fås fås med både gulvstand og vægbeslag.

DSC0270 e1554837343807
Velbeslåede steampunks kan nu købe BeoLab 50 og BeoLab 90 i bronzefinish. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Vi har set Samsungs nye OLED-TV i aktion

Samsung lancerer 8K-TV med Frame-design

TCL lancerer bedre og billigere MiniLED TV

Sådan kommer den nye HDMI 2.2-standard til at fungere

Her er LG's nye OLED-flagskib: 165 Hz og blændende lysstyrke

Sådan bliver årets nye TV'er fra Samsung

CES-messen i Las Vegas åber snart

De bedste TV'er på januarudsalg: Store rabatter på store skærme

Lancerer ny konkurrent til Dolby Atmos

LG's nye OLED-TV koster en mindre formue

LG OLED-TV'er: Nu med ny kunstgalleri-funktion

Bedste Black Week-tilbud på TV