TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Black Week 2024: Sådan gør du et TV-kup

Planlægger du at købe et nyt TV i løbet af Black Week? Så bør du læse videre!

Af / 12/11/2024 - 14:53
Black Week 2024: Sådan gør du et TV-kup

Black Week er blevet den nye “højtid” for TV-shopping: Mange aktuelle TV-modeller når deres hidtil laveste priser i denne periode, og for dem, der er godt forberedt, kan der være tusindvis af kroner at spare.

TV er en populær tilbudsvare i Black Week, og det trækker ekstra mange mennesker til butikkerne. Man vil jo gerne “røre og føle” ved TV’et, tjekke skærmstørrelsen, fjernbetjeningen og billedoplevelsen, før man køber. Det er ofte en god idé, men for mange mennesker er det lige så godt at bestille TV’et online og få skærmen leveret sikkert til døren – så undgår man køkaos og potentielle transportskader.

Men Black Week er IKKE det rette tidspunkt at impulskøbe ting, du ikke har brug for – så er det let at gøre et fejlkøb. Vær i stedet godt forberedt, så kan du sikre dig det rigtige TV til den bedste pris!

75 4K LCD hovedbilde
Der er masser af TV-modeller at vælge imellem. (Foto: Audun Hage)
Læs også Hvor stort skal TV’et være? Den definitive guide til skærmstørrelser.

1. Hvornår er der Black Week og Black Friday 2024?

Black Week 2024 starter officielt i uge 48, og selve Black Friday falder fredag den 29. november i år. Men mange butikker starter gerne deres udsalg en uge i forvejen, fra den 18. november, og nogle er allerede i gang. Tilbuddene plejer at vare hele ugen, i nogle tilfælde helt frem til mandag den 2. december, den såkaldte Cyber Monday.

Link til Elgigatens Black Week-sider
Link til Powers Black Week-sider
Link til Kompletts Black Week-sider
Link til Hi-Fi Klubbens Black Week-sider

Annonce

2. Derfor stiger priserne før Black Week

De sidste par uger før Black Week er ofte lidt stille på tilbudsfronten. Faktisk stiger priserne ofte i ugerne op til Black Week. Hovedårsagen til, at butikkerne gør det, er, at de kan vise reelle førpriser. For at kunne annoncere med rabatter skal de kunne dokumentere, at varen er blevet solgt til en højere pris. Ifølge reglerne er førprisen den laveste pris, som butikken har brugt i mindst 30 dage, før markedsføringen startede.

Det betyder, at der ofte er rene “yoyo-priser” på nogle produkter. En udvalgt TV-model med en vejledende udsalgspris på 20.000 kroner kan sagtens falde til rekordlave 10.000 kroner under en kampagne, for så at stige igen til normalprisen en uge senere. Så det betaler sig at være på vagt!

Læs også Årets bedste produkter 2024-2025 På jagt efter nyt TV, nye højttalere eller hovedtelefoner? Her er de allerbedste produkter, L&B-redaktionen har testet i år!

3. Brug prisrobotten

Så længe du er klar over, at priserne vil svinge i løbet af året, kan du alliere dig med prissøgetjenester som Prisjagt, Klarna og Pricerunner. Her kan du tjekke prishistorik, sammenligne priser mellem forskellige kæder og finde den laveste pris på en tilgængelig vare.

Prisrobotter er et smart værktøj, men det er vigtigt at huske, at detailkæderne ved, hvordan prisrobotter fungerer, og kan bruge dem til deres fordel. De er f.eks. hurtige til at matche hinandens tilbud.

Vores erfaring er, at mange af Black Week-tilbuddene ikke er særligt unikke. Samtidig ved vi, at der er flere relevante produkter, som når deres laveste pris i denne periode. Muligvis med undtagelse af januarudsalget eller en ekstraordinær butiksåbning.

Skjermbilde 2024 11 12 105731

 

 

4. Tjek prisgarantien

Nogle mennesker kan ikke vente på Black Week, de SKAL bare have et nyt TV nu og her. Måske er din gamle skærm død, eller du flytter ind i en ny lejlighed? Det kan virke dumt at købe et nyt TV lige før Black Week, men ikke hvis du har købsbetingelserne på din side.

Nogle detailkæder opererer f.eks. med vilkår som prisgaranti, prisløfte eller prismatch. Det betyder, at du kan få refunderet prisforskellen eller endda få et tilgodebevis, hvis varen kommer på udsalg i løbet af november.

Bemærk: Der kan være særlige vilkår og betingelser for Black Week, så tjek, hvad der gælder hos din forhandler.

 

Prismatch

Flere steder – for eksempel hos Elgiganten – opererer man med såkaldt Prismatch. (Screenshot: elgiganten.dk)

5. Læs vores tests!

Det bedste råd for at undgå at købe katten i sækken er selvfølgelig at læse op på produkterne på forhånd. Lyd & Billede tester mange af de mest aktuelle TV-modeller i løbet af året. Vores mål er at finde de bedste køb og de bedst fungerende produkter i TV-kategorien. Med dette i tankerne har vi allerede udvalgt de bedste TV-modeller i 2024-2025, og her kan du også læse flere tips til, hvordan du vælger det rigtige TV.

OLED TV test 2024 scaled
Med vores test i hånden kan du finde ud af, hvilke modeller du skal holde øje med under Black Week. Måske et nyt OLED-TV. (Foto: Audun Hage)
Læs også Hvilket Frame-TV er det bedste? Store skærm på væggen der – hvem er smukkest i landet her? - Samsung The Frame eller TCL NXTFRAME?

6. Følg med her på siden

Lyd & Billede-redaktionen har naturligvis antennerne ude under Black Week og udvælger nogle af de bedste køb. Ikke kun inden for TV, men også andre relevante kategorier som soundbars, højttalere og hovedtelefoner – når Black Week-kampagnerne skydes i gang. Så husk at besøge os regelmæssigt for opdateringer!

Opdatering torsdag 14. november – Elgiganten har netop afsløret nogle af deres Black Week-priser, som gælder fra kommende fredag 15. november for medlemmer af deres kundeklub. Tilbuddene domineres af LCD-TV fra TCL, herunder MQLED80, MQLED85, QLED780 og X955. Besparelserne er i mange tilfælde 40-50 procent i forhold til den vejledende udsalgspris på flere af skærmstørrelserne, mens QLED780 på 98 tommer er reduceret med hele 60 procent, fra 37.990 kroner til 14.990 kroner. I high-end-klassen er den enorme 115-tommer 115X955 MAX sat ned til 99.990 kroner (halv pris i forhold til den vejledende pris på 199.990 kroner). Der er også tilbud på Samsungs Q80D LCD-TV og Philips The Xtra-serien med MiniLED. Men indtil videre er der ingen væsentlige tilbud på LG OLED, så vidt vi kan se.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

LG OLED-TV'er: Nu med ny kunstgalleri-funktion

Bedste Black Week-tilbud på TV

Blindtest af OLED-TV'er

TCL med største TV-udstilling nogensinde

Black Week? Køb ikke et nyt TV, før du har læst dette

LG OLED T hædret af TIME Magazine

LG præsenterer ny målemetode for farveforskel

Gigantisk Samsung-TV ventes i 2025

Samsungs nye TV-funktion bruger generativ AI

Moderne kunst til The Frame

Prisrekord for et 100-tommer TV?

Philips fejrer 20 år med Ambilight og lancerer nyt flagskibs-TV