TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

C SEED N1: Udendørs-TV i millionklassen

Dette er måske det fedeste TV, vi har set, men det er tvivlsomt, om feriepengene rækker ...

Af / 15/06/2023 - 16:19
C SEED N1: Udendørs-TV i millionklassen

Det østrigske firma C Seed har specialiseret sig i luksuriøse AV-produkter. Nu har de udviklet et motoriseret udendørs-TV, som kan foldes sammen og skjules, når det ikke er i brug!

Modellen hedder C Seed N1 og er skabt til udendørs montering. Den består af fem MicroLED-paneler og et indbygget højttalersystem.  Skærmene er sammenfoldelige og kan folde sig ud på kommando, så de danner en TV-skærm med en helt glat overflade. I sammenfoldet tilstand er det helt skulpturelt.

C Seed N1 er IP65-certificeret til at tåle vind og vejr, og producenten oplyser, at skærmen skal kunne stå udendørs hele året uden at tage skade af hverken regn, havvandssprøjt eller sne. Den er også udstyret med temperatur- og vindsensorer, som beskytter mod skade.

Skærmen står på en motoriseret fod, som kan vende skærmen 180 grader. På den måde kan du se TV både fra bassinet, boblebadet eller loungen, når du har lyst.

Den leveres i gigantiske skærmstørrelser på 103, 137 eller 165(!) tommer, hvilket bør være tilstrækkeligt til at lave sin egen friluftsbiograf!

Annonce

Gigantisk MicroLED-TV

Den avancerede MicroLED-teknologi bruger lysdioder, som afgiver både lys og farver, og som er i stand til at give et knivskarpt og meget lysstærkt billede. Producenten har også lavet en antireflektiv coating, som sørger for en mat overflade. Dermed er den også i stand til at præstere et kontrastrigt billede under åben himmel.

Skærmen har 4K-opløsning, understøtter HDR10+ og kan levere en lysstyrke på hele 4.000 nit, hvilket skal være nok til at opnå et kontrastforhold på 7000:1.

C Seed har også sørget for kraftig lydgengivelse gennem en integreret “soundbar” bestående af kraftige koaksial-højttalere og en separat subwoofer i soklen. Skærmen kan konfigureres med forskellige højttaleropsætninger, fra 5.1 og op til 9.2 kanalers surroundlyd.

Pris og tilgængelighed

En gigantisk, motoriseret udendørs storskærm som denne er selvfølgelig ikke gratis. C Seed N1 skal koste fra 233.000 US dollar – over halvanden million danske kroner –  og hertil kommer fragt og montering.

Den nyeste version af skærmen er imidlertid ikke leveringsklar før første kvartal af 2024. Det bliver lidt for sent til at nå årets sommerferie – men så ved du i det mindste, hvad feriepengene næste år kan gå til …

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

LG lancerer ny OLED-teknologi

Nu kan du gøre et TV-kup

TCL høster designpriser

Dette TV kan trilles hvorhen du vil

Samsung The Terrace: Tåler endnu dårligere vejr

Ny kinesisk HDMI-konkurrent

Her er Sonys nye TV-modeller for 2025

Samsung TV på et museum?

Banebrydende OLED-TV fra Samsung

TCL: Glem OLED og vælg i stedet MiniLED i stort format

Har du et Samsung TV? Her er dagens glade nyhed

Kommer i maj: Nu kender vi prisen