TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

CES 2019: GZ2000 er Panasonics nye reference-OLED

Panasonics nye OLED-flagskib bliver en kraftkarl med opgraderet billedpanel, Dolby Vision HDR-kvalitet og Atmos-lyd fra Technics!

Af / 08/01/2019 - 12:06
CES 2019: GZ2000 er Panasonics nye reference-OLED

Panasonic har længe været med i toppen, når det gælder billedkvalitet. Deres FZ800 og FZ950 står tilbage som nogle af de allerbedste OLED-skærme, vi testede sidste år. Det eneste, vi egentlig savnede, var understøttelse af Dolby Vision HDR-formatet, hvilket forhindrer os i at se visse film og serier i den bedste tilgængelige kvalitet. Panasonics nye UHD Blu-ray-afspiller understøtter jo Dolby, så hvorfor ikke gøre det på tv?

Nu ser det heldigvis ud til, at Panasonic har indset dette. Det nye ultra high-end-flagskib Panasonic GZ2000 understøtter nemlig Dolby Vision såvel som HDR10+ og det helt nye HDR-billedformat HLG Photo. Men det er kun begyndelsen!

Flagskib med professionelt OLED-panel

Panasonic GZ2000 fås i størrelserne 55 tommer (55GZ2000) og 65 tommer (65GZ2000), og anvender ifølge Panasonic et særligt fintunet OLED-panel af professionel kvalitet. Billedprocesseringen varetages af den nye HXC Pro Intelligent-processor, som skulle være endnu sejere end forgængeren, der sidder i FZ800 og FZ950.

Sidst, men ikke mindst kommer GZ2000 med en kraftig indbygget soundbar udviklet af Technics. Den understøtter Dolby Atmos, som det sig hør og bør i dag, men ikke kun det: Specielle opadrettede højttaler-enheder skal sørge for, at højde-effekterne virkelig opleves, som om de kommer ovenfra.

Lyden er fintunet af Technics’ lydingeniører og anvender digitalprocesseringen JENO Engine (Jitter Elimination and Noise-Shaping Optimization) kendt fra Technics’ hi-fi-produkter.

Annonce

Præcis hvad der er professionelt og adskiller OLED-panelet i GZ2000 fra andre modeller, er ikke helt klart, bortset fra at det skulle være “exclusively customised by Panasonic R&D engineers”. Panasonic skal have trimmet vigtige billedparametre og opnået højere lysstyrke og kontrast end standard.

Hvis vi kender Panasonic ret, har de været ekstra omhyggelige med at presse så naturtro billeder som muligt ud af teknikken også denne gang. 55GZ2000 og 65GZ2000 understøtter desuden autokalibrering via CalMAN AutoCal og har ISF-kalibreringsindstillinger.

Hvornår Panasonic GZ2000 kommer til Skandinavien, og hvad det vil koste, er endnu ikke bekræftet. Men Lyd & Billede jagter mere info!

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce