TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

CES 2024: LG’s gennemsigtige OLED Signature T på nært hold

Er et gennemsigtigt OLED-TV genialt eller bare en gimmick?

Af / 09/01/2024 - 11:33
CES 2024: LG’s gennemsigtige OLED Signature T på nært hold

LG overraskede mange (inklusive os), da de trak et trådløst og gennemsigtigt OLED-TV op af hatten under deres CES-pressekonference. Trådløse og gennemsigtige OLED-TV er ganske vist blevet vist før, men kun hver for sig, ikke i ét og samme TV!

Denne gang er det heller ikke bare et futuristisk koncept, men en faktisk model, som LG planlægger at lancere i 2024. Når det er sagt, vil TV-teknologi på dette niveau helt sikkert koste en formue, så vi ville ikke blive overraskede, hvis OLED Signature T 77″ får en sekscifret pris.

Læs også Nyhed: CES 2024: LG OLED T er et trådløst og gennemsigtigt TV Kan skifte mellem klar og gennemsigtig eller kulsort baggrund med et tryk på en knap.

Et nærmere kig på OLED Signature T

Vi havde allerede set den trådløse skærm på scenen, men så inviterede LG os op i deres private suite på 60. etage af Mandalay Bay-hotellet. Her fik vi et nærmere kig på den trådløse, gennemsigtige skærm. Og den var faktisk ret fascinerende at se på.

Teknologien fungerer ved at fjerne det sorte baggrundslag på OLED-panelet, så de resterende OLED-pixels, der gengiver RGB og hvid, sidder på et gennemsigtigt glas. Den sorte baggrund erstattes af en motoriseret dug, der kan trækkes op eller ned efter behov.

Der er ingen elektriske tricks i selve panelet, men snarere et fysisk “rullegardin” af ukendt materiale, der blokerer lys fra bagsiden. Det er angiveligt i stand til at blokere både dagslys og direkte sollys, men vi havde ikke tid til at tjekke præcis, hvor lystæt det er.

Annonce
20240108 152717 scaled
På tilslutningsfronten bruger OLED T den samme trådløse samleboks som OLED M. Elimineringen af unødvendige ledninger er selvfølgelig særlig velkommen på en gennemsigtig skærm, hvor ledningerne er lettere at se! (Foto: Audun Hage)

Billedkvaliteten er slet ikke dårlig: LG OLED T har den samme skarphed og farverigdom, som vi forbinder med OLED. Kontrast og sortniveau afhænger selvfølgelig af, om baggrunden er på eller ej. Men vi kan nok ikke forvente samme lysstyrke og kontrast som de klareste OLED med MLA-paneler, for eksempel.

Det er faktisk ret sjovt med en gennemsigtig skærm. De dele, der ellers ville være mørke, er gennemsigtige, men farverne forbliver lyse og klare. Det område, der ellers ville være kulsort, er nu gennemsigtigt, hvilket skaber en tredimensionel dybdeeffekt, hvor det næsten ser ud, som om objekterne på skærmen svæver. LG-skærmen har også en lampe på bagsiden, som oplyser væggen bag den og forstærker dette indtryk.

Vi synes, det ser “pretty cool” ud, som amerikanerne siger. Og når vi savner mere kontrast, hæver vi bare sortniveauet igen – bogstaveligt talt – med et tryk på fjernbetjeningen.

OLED-skærme af den transparente type er nok primært relevante til professionelt brug, digitale skilte, reklamer osv. Men hvem ved, måske kunne det også være fristende derhjemme? Hvad tror du?

OLED T-skærmen har i øvrigt en ret god indbygget lyd. Der sidder højttalere i hyldekonstruktionen, som spreder lyden ned til gulvet og videre. Men hvis du går efter den vægmonterede version af TV’et, er det nok mere oplagt at vælge en soundbar med trådløs lydoverførsel – for eksempel en LG med WowCast.

Ud over OLED Signature T udstillede LG også OLED M4 (nu også i 65 tommer) og OLED G4, som efter sigende skulle have stærkt forbedret lysstyrke. Begge de førnævnte modeller får også LG’s nye og superkraftige videoprocessor Alpha 11, mens den populære C-serie – OLED C4 – klarer sig med den enklere Alpha 9 gen. 7.

Læs også Nyhed: CES 2024: Her er LG’s nye soundbars Slank vægudsmykning eller fed Atmos-surround? LG lader dig træffe valget selv.
Læs også Nyhed: CES 2024: LG afslører nye OLED-TV’er De nye OLED-TV i M4-, G4- og C4-serien er allerede officielle.
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

LG lancerer ny OLED-teknologi

Nu kan du gøre et TV-kup

TCL høster designpriser

Dette TV kan trilles hvorhen du vil

Samsung The Terrace: Tåler endnu dårligere vejr

Ny kinesisk HDMI-konkurrent

Her er Sonys nye TV-modeller for 2025

Samsung TV på et museum?

Banebrydende OLED-TV fra Samsung

TCL: Glem OLED og vælg i stedet MiniLED i stort format

Har du et Samsung TV? Her er dagens glade nyhed

Kommer i maj: Nu kender vi prisen