Dit tv skal have 1000 nits!

Lyd & Billede besøgte for nylig Samsung Quality Assurance Lab uden for London, hvor vi fik et nærmere kig på nogle af sæsonens tv-nyheder.

Ikke overraskende var HDR (High Dynamic Range) et af ​​de vigtigste temaer. Den nye videostandard spiller en central rolle i Ultra HD Blu-ray-format, og streamingtjenester som Netflix og Amazon er allerede begyndt at tilbyde indhold i HDR-kvalitet. Hvis rygterne omkring den kommende Playstation “4.5” viser sig at holde stik, vil HDR også på sigt blive en del af spilverdenen. Tænk over det, videospil, der virkelig gnistrer af farve og liv!

Men stop en halv – hvad er HDR, spørger du? De, der ønsker den lange version, bør læse vores HDR-fokusartikel fra CES 2015. Den korte version er, at HDR er en moderne “Kinder-æg” videostandard, der samler alle de nyeste innovationer på tv-fronten (højere opløsning, bredere farveskala, forbedret lysstyrke og kontrast, større båndbredde og mere effektiv video komprimering) i en fælles standard.

Formatforvirring
En hel del af årets nye tv-modeller kommer med understøttelse af HDR. Men der er som altid et men. Hvordan definerer man HDR-support? Passer det, at skærmen kan tyde og udnytte signalet? Er der nogle minimumskrav? De, der kan huske forskellen mellem “HD Ready” og “Full HD”, ved, at der er spillerum for kreative fortolkninger blandt de konkurrerende tv-producenter. Og så har vi ikke endgang taget i betragtning, at der findes to  “konkurrerende” HDR-standarder: den åbne HDR-10 og den licenserede Dolby Vision.

Samsung var en ivrig fortaler for HDR allerede sidste år, da de introducerede deres SUHD-topmodeller i 9-serien. De har været på forkant med at definere krav til HDR-kompatible skærme. Gennem samarbejdet med UHD Alliance er man kommet frem til kvalitetsstemplet Ultra HD Premium, som definerer en række specifikationer, skærmen skal opfylde. Blandt andet stilles der temmelig skrappe krav til lysstyrke, hele 1000 nits for LCD-skærme.

Netop lysstyrken er afgørende, hvis vi skal tro Samsung: Uden tilstrækkelig lysintensitet vil skærmen ikke være i stand til at gengive alle de ekstra nuancer i HDR-format, hævder de. Alle deres HDR-kompatible modeller i 7-, 8- og 9-serien er er opgivet til at levere 1000 nits eller mere.

Fordelen med den ekstra kontrast og lysstyrke blev demonstreret ved at sammenligne nogle af sidste års modeller i Samsungs 6- og 7-serie med nogle af årets nyheder i 8- og 9-serien. Hvilket strengt taget er en lidt uretfærdig sammenligning, da ingen af sidste års modeller understøtter HDR fuldt ud.

LG: Sortniveauet er mindst lige så vigtigt
På den anden side af “HDR-debatten” står konkurrenter som LG. De hævder, at sortniveau og total kontrast fra 0-100 procent er lige så vigtigt for billedoplevelsen som maksimal lysstyrke. Da “Ultra HD Premium”-specifikationerne er lidt anderledes for OLED-skærme, ender også disse indenfor kravene. LG er for overskuelighedens skyld, også medlem af UHD Alliance.

Så er spørgsmålet er: Hvem af ​​disse to har ret? Lysstyrken er uden tvivl en vigtig del af HDR, og de første Ultra-HD Blu-ray-titler med HDR er masteret med en 1000 nits referere som udgangspunkt. HDR-teknikken skulle dog stadig være være smart nok til at “remappe” billedsignalet til at matche lysstyrken på panelet, hvad enten den er 500, 700 eller 1000 nits. Tricket kaldes tone mapping, og udføres ved hjælp af metadata, der fortæller tv’et, hvordan det skal tilpasse sig billedsignalet.

Erfaringerne med de første Ultra HD Blu-ray-film er, at den generelle lysmængde er meget lig almindelig Blu-ray, imens den ekstra intensitet er reserveret til flammer, refleksioner af sollys og lignende. Om de sidste 100-200 nits af ​​lysstyrken er afgørende i den sammenhæng, er stadig uvist.

Dermed er debatten i gang om, hvilke skærme, der er meget bedst egnede til at vise 4K Blu-ray og HDR i al dens pragt. Hvordan forskellene udarter sig i praksis, vil vi vide mere om, når vi har haft flere HDR-kompatible LCD- og OLED-skærme på testbænken.

Vi mener, at Ultra HD Blu-ray og tv med HDR er nogle af de vigtigste nyheder på tv-fronten i denne sæson. I den forbindelse spørger vi jer læsere: Hvilke spørgsmål vil I gerne have svar på? Fyr blot løs – og har vi ikke svarene, skal vi nok grave dem frem!

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.