Verdens største tv med LED-baglys måler hele 90 tommer diagonalt. Tv´et er 1,2 meter høj og 2 meter bred, så gør plads!
Panelet er af seneste generation X-gen, udviklet og produceret af Sharp selv. Og Sharp lover, at det ikke kun er størrelsen, som gør tv´et imponerende, men også billedkvaliteten.
– Vores 90-tommers LED-TV overgår alt, som forbrugerne hidtil har oplevet med LED-TV og giver en fantastisk seeroplevelse, som er så medrivende, at det føles som om, du er en del af handlingen, siger Per-Martin Öhman, nordisk produktchef hos Sharp Electronics Nordics.
Elegant design
Til trods for sine store mål har tv´et et elegant design, synes vi, er tyndt og vejer mindre, end man skulle tro. Med sine 64 kg uden fod er det alligevel ikke noget, man bare tager under armen.
Baglyst LED
Tv´et har aktiv 3D-teknologi og 200 Hz Active Motion-teknologi. Hurtig billedprocessering skal give glimrende billeder i hurtige bevægelser, og fordi skærmen har bag-LED i stedet for kant-LED er farvegengivelsen, sortniveau og højlys jævnt over hele skærmfladen.
Smart-TV
Smart-TV funktionen gør det muligt at surfe på nettet, og tv´et kan integreres og styres med mobile enheder med Android eller iOS. Tv´et er klargjort til Video-on-Demand og Skype.
Trippel HD-tuner og indbygget medieafspiller til USB og netværk er på plads.
Energiforbrug
Tv´et er energimærket A++, og det påstås at bruge 166 watt. Det er meget energieffektivt for et så stort tv at være. I hvilemodus bruger det bare 0,2 watt, og et gennemsnitligt forbrug gennem et år er opgivet til 230 kilowatttimer.
Pris
Prisen på tv´et er imidlertid ikke lav. På nær en femmer, så er den nøjagtig 100.000 kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer